Den franske venstrefløj står splittet til det kommende præsidentvalg den 10. april 2022. Den risikerer en
lignende politisk marginalisering som den parlamentariske venstrefløj i Italien.
I den borgerlige
lejr er den siddende præsident Emmanuel Macron favoritten. Han samler landets højre-venstre centrum.
Den ekstreme højrefløj oplever en vedvarende fremgang. De dyrker nationalisme og bruger lov-og ordensretorik. Deres fjendebillede er venstrefløjen samt indvandrere, der
bekender sig til islam.
De nyeste prognoser, der er offentliggjort i det franske magasin ”Challenges“ præsenterer følgende kandidater ift. præsidentvalget den 10. april 2022 (anden omgang er den 24. april mellem de to kandidater med de fleste stemmer):
* Emmanuel Macron, Den siddende neoliberale præsident (omkring 24 procent)
* Valérie
Pécresse kandidat fra de ultrakonservative republikanere (16 – 18 procent). Hun forlod det konservative traditionsparti ’Republikanerne’ for at stifte ”Soyons
libres’ (lad os være frie). Hun var i 2004 talsperson for den nu korruptions-dømte ekspræsident Nicolas Sarkozy.
* Marine Le Pen, fra den højrenationalistiske, islamofobe ”Rassemblement National” /
indtil 2018: "Front National" (16 procent).
* Éric Zemmour, journalist, der
regnes til den ekstreme, fascistoide højrefløj (”polémiste d’extrême droite“). Zemmour betegner sig selv som ”bonapartist”. Han ytrer sig åbent racistisk og
antisemitisk og blev i 2011 dømt for opråb til racistisk diskriminering. Partiet ‘Reconquète‘ (tilbageerobring) er fornyligt blevet dannet. (ca. 14-15 procent).
* Jean-Luc Mélenchon fra den venstrepopulistiske samlingsbevægelse ’Union Populaire’ med den største
stemmeandel på venstrefløjen (8-10 procent).
Omkring 40 procent af de adspurgte har angivet, at de endnu ikke ved, hvem de vil stemme på.
- ’Primaires populaires’ (Borgernes forvalg fra neden)
I forbindelse med valget er der opstået et initiativ fra en broget skare af venstrefløjsfolk, der forsøger at overvinde den udprægede fragmentering indenfor venstrefløjen. I form af det såkaldte ”Forvalg fra neden” (Primaires populaires). Tilslutningen til initiativet var med omkring to millioner menneskers tilkendegivelse om deltagelse forbavsende høj.
Afstemningsprocessen omfattede to etapper.
Fra juli 2021 til oktober 2021 blev der online opstillet kandidater med mindst 500 navngivne støtter. I den anden afstemningsfase fra den 27. – 30- januar 2022 var der valg mellem syv kandidater, hvor tre venstrefløjskandidater har afvist at deltage i ”Primaires populaires”.
- Christiane Taubira – vinder af ’Forvalget fra neden’
Den 30. januar 2022 kårede et flertal i initiativet Christiane Taubira til venstrefløjens kandidat med 34,600 online stemmer. På andenpladsen med 26.000 afgivne stemmer var François Ruffin, som er chefredaktør på det venstreoreinterede satirske magasin ”Fakir” og en kendt aktivist fra bevægelsen ”Nuit debout” (se autonom infoservice, april 2016: ”Oprørerne fra Place de la République”).
Christiane Taubira stammer fra Fransk-Guyana og var med til at danne venstrefløjspartiet Walwari i landet. Siden 1993 har hun været medlem af det
fanske parlament (nationalforsamling).
Fra 2012 til 2016 var hun justits-minister under François Hollande. Hun udformede bl.a. loven om homoseksuelle ægteskaber i Frankrig, som blev vedtaget i
2013.
’Primaires populaires’ har ingen forpligtende retningslinjer for venstrefløjens præsidentkandidater og de fleste af de opstillede kanditater fra fløjen nægter at
anerkende initiativet.
Skønt Christiane Taubira ifølge flere uafhængige venstrefløjsstemmers vurderinger ville være den mest troværdige udfordrer til den samlede højrefløj, så tyder
alt på, at venstre-fløjen den 10. april fastholder at opstille hver for sig. Med ialt mindst 6 kandidater ...
- Den splittede franske venstrefløjs kandidater
Opsplitningen af venstrefløjen løber ikke kun langs de forskellige organisationer, men også i forhold til
nogle centrale politiske spørgsmål. Som for eksempel atomenergi-sektoren, der har omkring 300.000 ansatte.
Kommunistpartiet PCF deler
her stort set den position, som Macrons ’La République en March’ indtager, idet de understreger nødvendigheden af at udbygge den nukleare energi-sektor. Mens resten af venstrefløjen
kræver afvikling af atomkraften indtil 2045.
Også i forhold til vægtningen af den parlamentariske indsats er der markante forskelle, mens der i sociale spørgsmål er overvejende ovensstemmelse.
Ifølge de nyeste valgprognoser opnår hele det venstreorienterede
spektrum omkring 22 procent af stemmerne:
-
Det grønne parti ’Europe Écologie – Les Verts’
(6- 8 procent)
Det trotskistiske parti ’Lutte Ouvrière’ med Nathalie Arthaud
(1-2 procent)
Ved præsidentvalget d. 23. april 2017 fik Nathalie Arthaud 232.384 stemmer (0,64 procent)
Det revolutionære marxistiske ’Nouveau Parti Anticapitaliste’ (NPA) med Philippe Poutou (1-2 procent)
(Før 2009: ’Ligue communiste révolutionnaire' – LCR, fransk sektion af 4.Internationale).
Ved præsidentvalget d. 23. april 2017 fik Philippe Poutou 394.505 stemmer (1,09 % ).
Det franske kommunistparti ’Parti Communiste Français’ med Fabien Roussel (ca. 3 procent).
For 40 år siden opnåede PCF omkring 20 procent af stemmerne. Partiets kontinuerlige tab må ses i i takt med
forandringen af arbejderklassens sammensætning ifm. med nedgangen af de store traditionelle industrisektorer som for eksempel i stålindustrien og de stadig mere deregulerede arbejds-forhold
for dele af den lønafhængige befolkning.
Ved sidste præsidentvalg d. 23. april 2017 har kommunistpartiet anbefalet at stemme på Jean-Luc Mélenchon, som dengang opnåede 7.059.951 stemmer (19,58
procent).
Den største opbakning på venstrefløjen har ‘Union Populaire‘ med Jean-Luc Mélenchon (8-10 procent).
Samlingsbevægelsen 'Union Populaire' er en bevægelse omkring ’Parti de Gauche’.
- Det politisk moderate socialdemokratiske ‘Parti Socialiste‘ med Paris’ borgmester Anne Hidalgo som spidskandidat står til 3-5 procent af stemmerne. Hun startede ellers valgkampen med 8 procent opbakning.
(folk fra autonom infoservice)
-
Den anden del af artiklen gennemgår den ekstreme højrefløj, der opstiller
kandidater til valget den 10. april 2022 :
Frankrig: Den ekstreme højrefløj i massiv fremgang (20. februar 2022)
____________
Det oprørske Frankrig
