Ifølge samtlige meningsmålinger bliver det franske præsidentvalg den 10. april afgjort af højrefløjen, som er i en vedvarende fase af fremgang.
Her står flere kandidater i kø med mulighed for at deltage i det direkte stikvalg den 24. april, mod den nuværende præsident Emmanuel Macron, der pt. står til 24 procent af
stemmerne.
Alt i alt ser det ud til, at den samlede højrefløj - konservative og højre-ekstremisterne - får over 50 % af stemmerne ...
På trods af at Frankrig ikke har en større indvandrerandel end andre lande i Europa *, er landets koloniale fortid årsag til, at flere mennesker fra disse kolonier i løbet af de sidste årtier har bosat sig i Frankrig.
Først og fremmest mennesker fra de nord-afrikanske arabisktalende Maghreb-lande og andre afrikanske lande, hvor Frankrig opretholder en militær tilstedeværelse. De fleste af disse indvandrere
lever i ludfattige bydele, overladt til sig selv og udgrænset fra det øvrige samfund.
Den yderste højrefløj kører massive kampagner med det formål at sende disse mennesker tilbage til deres
oprindelseslande.
Fællesnævner for de forskellige højreekstremistiske grupperinger er deres fjendebillede: Indvandrere der bekender sig til islam og som iflg. højreekstremisterne er ved at fortrænge hvide franske
indfødte fra deres eget land. Derudover agiterer højreekstemisterne massivt for en stærkere politipræsens, altimens de hysterisk opgejler fransk patriotisme. Som nogle af de første tiltag kræver
de forbud mod familiesammenføring og skærpelse af betingelserne for at opnå statsborgerskab i Frankrig.
____________________________
* For eksempel til sammenligning Danmark, Frankrig, Østrig:
- 572.520 indvandrere (med
efterkommere: 825.080) i Danmark, svarende til 10,1 procent
(14,1 procent) af den samlede befolkning på 5,8 millioner.
- 7.784.418 indvandrere i Frankrig, svarende til 12,1
procent af den samlede befolkning
på 67,4 millioner.
- 1.492.374 indvandrere i Østrig, svarende til 17,5 procent af den samlede befolkning på
8,9 millioner.
Ifølge aktuelle prognoser er der tæt løb mellem den nationalkonservative Valérie Pécresse og den højreekstremistiske populist Marine Le Pen, som hver især står til 18-20 procent af stemmerne, mens den racismedømte fascist Éric Zemmour står til 11-15 procent.
- “Rassemblement National“ (RN)
Det er 3. gang den nationalistiske højrepopulist Marine Le Pen (53) kandiderer til præsidentembedet.
Marine Le Pens parti “Rassemblement National“ (RN) præsenterer for øjeblikket disse krav mere ”moderat indpakket“ for at virke som en seriøs kandidat
overfor det nationalkonservative spektrum og hun forsøger af samme årsag at negligere forbindelsen til landets traditionelle højreekstremistiske fløj.
Men dette er kun en facade udadtil. I realiteten repræsenterer “Rassemblement National“ og dets kernevælgere den gamle holdning fra dets
forløber-organisation ”Front National”. Kun tonen er blevet mere dæmpet.
- Folkeafstemning om en restriktiv indvandrerpolitik
For eksempel undlader Marine Le Pen at fremføre kravet om Frankrigs udtræden af EU.
I stedet kræver hun en ombygning af EU til et såkaldt ”nationernes Europa”, hvor de nationale rettigheder er overordnet de fælles europæiske interesser. En holdning, der i høj grad er i
overensstemmelse med den aktuelle polske og ungarske regerings politik.
I tilfælde af at Le Pen bliver valgt som landets nye præsident, vil hun iværksatte en folkeafstemning om en restriktiv
indvandrerpolitik med det formål at begrænse fremtidig indvandring drastisk og udvise enhver ikke-fransk statsborger, der har forbrudt sig mod landets lovgivning. Ifølge Le Pens udmelding i
TV-valgdebatter er lovudkastet herfor allerede færdigt udarbejdet.
Marine Le Pen og Ungarns Viktor Orban (tv) og med højrefløjsideologen Steve Bannon tidl. rådgiver for Trump, Lille, marts 2018 (th)
I modsætning til hendes konkurrent på den nationalistiske ekstreme højrefløj, journalisten Éric Zemmour,
agiterer hun ikke mod homoseksuelle og deltager ikke i demonstrationer vendt imod ”ægteskab for alle”. Dette har fået dele af de stærkt højreorienterede katolikker til at gå i distance til
“Rassemblement National“.
Modsat Zemmour skelner Le Pen mellem islam og den politiske islamisme. Al dette er et forsøg på at ville afdæmonisere
(”dédiabolisation”) partiet og præsentere sig som et nationalt-socialt alternativ til såvel den konservative-centrums fløj omkring Macron som hele det venstreorienterede
spektrum.
- Fascisten Éric Zemmour – Frankrigs svar på Donald Trump
Zemmour, forfatter og journalist, der indtil fornyligt har skrevet for det ærkekonservative dagblad Le
Figaro, stiller op til præsidentvalget i april.
I en af sine bøger ”Le suicide français” (Det franske selvmord) skildrer han den ”igangværende store udskiftning” (grand remplacement), som iflg. Zemmour vil betyde, at
indvandrere fra Afrika og Mellemøsten på sigt vil erstatte franske borgere. Hans valgslogan er ”at redde Frankrig fra barbarerne”.
Han kræver, at alle der bekender sig til islam skal smides ud af landet. Dette præsenterer han som løsningen på alle de problemer, som Frankrig
aktuelt slås med.
__________________________________
”Mit engagement er totalt og derfor elsker jeg også
at ytre mig brutalt”
Han drager en parallel til afslutningen på krigen i Algeriet, som efter uafhængigheds-erklæringen har udvist millioner af franske statsborgere og sendt dem tilbage til Frankrig. ”Hvis der kan udvises en million franskmand/kvinder fra Algeriet– hvorfor skulle der ikke også kunne udvises millioner af muslimer fra Frankrig?”, udtalte han til dagbladet Le Monde. ”Det skal være slut med, at det ektreme højre i Frankrig skal undskylde sig for sin fortid” , udtaler Zemmour til dagbladet.
Dermed sikrer han sig stemmer fra de dele af Marine Le Pens traditionelt fascistisk orienterede vælgerskare, der føler sig frastødt af hendes modererede optræden. Ligeledes genkender dele af det konservative højreorienterede spektrum sig i Zemmours nationalistiske udskejelser og anser ham for at være nationens frelser i stil med Donald Trump i USA.
Ifølge de seneste meningsmålinger har Zemmour med hans fornyligt dannede parti ”Reconquète” (”generobring”, sådan som det skete i 1400-tallet, da katolske
konger myrdede og eller udviste muslimer og jøder fra Spanien.) ingen reel chanche for at nå fremt til valgets anden runde, ikke mindst fordi han også har konkurrenter i en del
højreekstremistiske småpartier.
Uanset valgudgangen er det lykkedes for Zemmour indenfor få måneder at brutalisere den politiske diskurs og langt hen ad vejen bestemme valgets
grundstemning: ”Mit engage-ment er totalt og derfor elsker jeg også at ytre mig brutalt”, råbte han på et nyligt afholdt valgmøde til tusinder af begejstrede
tilhængere.
- De konservatives kandidat Valérie Pécresse
Også indenfor 'Les Républicains' , den gaullistiske højrefløj *, sker der en omgruppering. Siden de konservatives kandidat François Fillon ved præsidentvalget i 2017 faldt tilbage på 3. pladsen bag Emmanuel Macron
og Marine Le Pen er de konservative præget af indre splittelser.
________________
* "Gaulisme" står ideologisk for en nationalistisk stormagtspolitik, inspireret af Charles de Gaulle,
Frankrigs præsident fra 1959 - 1969.
Et knebent flertal har nu opstillet Valérie Pécresse som kandidat ved det kommende præsidentvalg. Hun er præsident for regionen “Ile de France“, som har omkring 12
millioner beboere og dermed er Frankrigs største region. Hendes position i partiet er under pres fra fløjen omkring den ultrareaktionære Eric Ciotti, der i en intern afstemning kun tabte med få
procent til Valérie Pécresse og som har store overensstemmelser med fascisten Éric Zemmour.
I Pécresse’s valgoptræden udviser hun en tydelige radikalisering i forhold til hendes tidligere politiske
holdninger.
Således signaliserede hun i sine valg-udsendelser, at hun vil anvende den tidligere præsident Nicolas Sarkozy’s voldelige udfald mod kriminalitet ved at ’rydde op’
i forstædernes kriminelle indvandrermiljøer.
På denne måde vil hun sikre sig stemmerne fra hendes partis ultra-reaktionære fløj. Ifølge aktuelle meningsmålinger opnår Valérie Pécresse op til 20 procent af
stemmerne.
Alt i alt står den samlede højrefløj - konservative og højreekstremisterne - til over 50 procent af stemmerne ...
(folk fra autonom infoservice)
Relateret
autonom infoservice
-
Valget i Frankrig: Venstrefløjens nedgang
(4. februar 2022)