Aktivister fra kollektivet 'Enough is Enough' og ‘Cars of Hope' opholder sig for tiden i Ukraine for
at etablere en langsigtet støtte til de forskellige venstreorienterede modstandsmiljøer i Ukraine.
Møde med
* en aktivist fra ’Queer Lab’ i Lviv
* aktivister fra det anarkistiske ’Operation Solidarity’
* en faglig aktivist fra organisationen ”Sotsіalnyi Rukh” (Den Sociale Bevægelse)
-
”Vi kan ikke tillade os den luksus at erklære os for 100 procent pacifister. Et militært nederlag for Ukraine vil
indskrænke oppositionens mulig-heder helt enormt ...“
(Serhii Movchan fra ”Operation Solidarity” )
(Forstør ved at klikke på billedet):
Plakat tekst: "Jeg er ikke objekt for din begærlighed !"
”... Vi medbringer de penge og diverse nyttigt materiale, som vi har indsamlet til vores anarkistiske kammerater, der driver et pakhus i byen Lviv i det vestlige Ukraine (indbyggertal omkring 730.000). Herfra går sagerne efter retning fronten.
I de første dage havde vi også flere samtaler med mennesker, der er aktive ift. etableringen af en selvorganiseret forsyningsstruktur.
Vi er taget hertil for at opbygge et langsigtet projekt. Med det som perspektiv har vi hele tiden møder med folk fra stedet for at finde ud af, hvad der konkret er
behov for og hvor det er mest presserende. Og ikke mindst hvordan vi praktisk kan realisere det. (...)
Bombealarm. Vi går ned i kælderen i huset, hvor vi bor. Der er ikke ret mange mennesker her, de fleste reagerer ikke længere på
alarmen. Selve fronten er over 1000 km væk.
Nogle dage senere er situationen blevet en helt anden. Vi hører et højlydt knald 4
gange. Bång! Bång! Bång! Bång! Folk løber gennem gaderne.
4 eller fem missiler slår ind i og omkring Lviv. I rummet hvor vi befinder os i dette øjeblik
er der strømsvigt og borgmesteren bekendtgør senere, at der er opstået problemer med vandforsyninger i dele af regionen. Det var indtil nu det største missilangreb på Lviv.
Vi fortsætter vores møder og laver dagen efter et interview med nogen fra ’Operation
Solidarity’ (...)
- Hele reportagen kan læses på tysk hos Enough is Enough
________________________
Ksenia fra ’Queer Lab’ i byen Lviv
- ”I krigen mod Rusland handler det altså ikke kun om forsvar af Ukraines territoriale integritet. Det handler også om ikke at falde under et homofobt regime”
"For queers er det en meget farlig situation i de russisk besatte byer. Mange af de kendte
queer-aktivister bliver anholdt eller ‚forsvinder‘. Nogle bliver tvunget til at samarbejde med besættelsesmagten.
På trods heraf går folk stadig på
gaden i protest mod den russiske besættelse. Mange af dem der gør det har aldrig været politisk aktive før invasionen.
Et andet problem for queers i
Donbas:
I Rusland er patriarkat og homofobi vigtige bestanddele af den officielle politik. Rusland præsenterer sig selv som ‚de kristne værdiers sidste bastion‘.
Denne homofobi sætter sig også igennem i lov-givningen, som forbyder al form for ‚propaganda for
homoseksualitet‘. For LGBTQIA*-organisationer er det så godt som umuligt at være aktive i Rusland.
* lesbiske, bøsser, biseksuelle,
transpersoner, queer personer, interkønnede og aseksuelle, + (for alle andre grupperinger)
Rusland ser sig selv som forsvarer for
traditionelle værdier, der står i modsætning til det ’dekadente Vesten’, hvor ‚homo-agendaen‘ bestemmer tilværelsen og hvor børn LGBTQIA-personer opdrager børn til at blive homoseksuelle og
transpersoner. I Rusland bruger man udtrykket 'Gayropa'.
Ruslands vasalstater kopierer denne politik. I Kasaksthan gælder de samme
LGBTQIA-fjendtlige love som i Rusland. Den belarussiske præsident Lukanshenko hævder, at der ikke findes en eneste homoseksuel mand i landet.
-
”Vi tror, at forudsætningen for fred er,
at Ukraine vinder krigen”
I krigen mod Rusland handler det altså ikke kun om forsvar af Ukraines territoriale integritet. Det handler
også om ikke at falde under et homofobt regime.
Lviv har forvandlet sig til en Hub for frivilligt arbejde. Et af målene for vores gruppe er at gøre queer frivillige mere synlige.
Lige nu flygter aktivister fra hele landet til Lviv. Byen er et slags tilflugststed for aktivisme. Mange
aktivister engagerer sig bogstaveligt talt med det samme, når de ankommer til banegården. Vi tilbyder også massage, piercings eller tattoos.
Vores
medlemmer har en venstreorienteret politisk baggrund, mange opfatter sig selv som anarkister og feminister. Vi går ind for ikke-vold og træffer beslutninger efter princippet om
konsens.
Vi tror, at forudsætningen for fred er, at Ukraine vinder krigen. Derfor giver vi 50 procent af vores indtægt til
forsvarsstyrkerne. Vi beslutter i fællesskab, hvilke enheder vi vil støtte.
Vores kollektiv i byen består af 11 mennesker fra alle dele af Ukraine: Luhansk, Kiev, Charkiv. Selv om vi er et queer-kollektiv, så er vi et hetero- og cisvenligt kollektiv. I de kommende uger vil nogle af vores medlemmer vende tilbage til Kiev. Dermed er vi et netværk, som er tilstede i forskellige byer. "
_____________________
Yuri Chernata og Serhii Movchan
fra organisationen ’Операція Солідарність’ (Operation Solidarity).
- ”Naturligvis findes der også nazister i Ukraine, men den russiske propaganda instrumentaliserer det til deres imperialistiske mål”
Projektet, der blev startet af anarkister og antiautoritære venstrefløjsfolk i Ukraine, yder praktisk hjælp af forskellig slags.
De to aktivister ser ikke noget alternativ til væbnet modstand mod den russiske invasion:
- "Vi kan ikke tillade os den luksus at erklære os for 100 procent pacifister", siger
Yuri Chernata.
- "Et militært nederlag for Ukraine vil indskrænke oppositionens muligheder helt enormt“, siger Serhii Movchan og fortsætter "Det handler ikke kun om en konflikt mellem Nato og
Rusland. Naturligvis har Nato deres interesser i Ukraine, men det samlede billede er langt mere komplekst."
Serhii Movchan betoner: "Hvis du er venstreorienteret, så lyt til menneskene på stedet og forsøg at forstå , at Ukraine har sin helt særegne identitet. Skeptikere bør besøge landet."
Movchan har besøgt lokaliteterne Butcha og Irpin, hvor den russiske hær har begået brutale overgreb overfor civil-befolkningen. "Alle beboere kunne berette om
det."
At udlændinge, deriblandt også en del venstrefløjsfolk, tvivler på beretningerne om massakrerne, gør ham rasende:
"Du kan umuligt manipulere alle mennesker på disse to steder. Vi vil ikke vaske den ukrainske stat ren, som de liberale gør det. Naturligvis findes der også
nazister i Ukraine, men den russiske propaganda instrumentaliserer det til deres imperialistiske mål.
- Hvis I vil vide noget om forholdene, så spørg os. Nogle venstrefløjsfolk råder os til i denne situation at rette våbnene mod magthaverne i Ukraine og sætte gang i revolutionen her i
landet", siger Serhii Movchan, og spørge retorisk tilbage: ”Ja, og hvad siger I til at begynde i jeres respektive lande ?“
________________
Aktivisterne samler penge og materialer til forskellige formål og organiserer
distributionen
Det kan være hjælp til flygtninge og til aktivister i nød, ressourcer til lokale antiautoritære initiativer og militært
beskyttelsesudstyr. Skudsikre veste og hjelme fordeles til forsvars-enheder med anarkister og andre venstrefløjsfolk. Indtil videre har aktivisterne udstyret omkring 100 kæmpere med
beskyttelsesudstyr. (se links)
- Ake Hanrahan in Kyiv, Interviewing 'Operation Solidarity' and Talking about the War
______________________
Vitaly Dudin, faglig aktivist og formand for den socialistiske
organisation ’Sotsіalnyi Rukh Соціальний рух’ (Soziale Bewegung)
- ”Den krig, som den russiske imperialisme har begyndt, har forværret arbejdernes forhold dramatisk”
"Vores hovedformål er at beskytte rettighederne for de arbejdere, der ikke er repræsenteret indenfor det politiske system i Ukraine. Hvis interesser ikke repræsenteres af noget parti i parlamentet. Programmet for Sotsialnyi Rukh handler om at afvise alle former for diskrimination på grundlag af køn, sprog, nationalitet, race eller politisk overbevisning.
- Allerede før krigen var der mange problemer:
For det første: Arbejdere som ikke fik udbetalt deres løn. Arbejdsgivere i Ukraine skylder i alt 4 Milliarden Hrywnja (over en milliard dkr.) i
lønninger, de ikke har udbetalt. Halvdelen af denne gæld handler om den offentlige sektor og de statslige virksomheder.
For det andet: Lønniveauet. Det er stadigvæk det laveste i hele Europa (nogle år er lønningerne lavest i Moldova, andre år i Ukraine). I Bulgarien
er gennemsnitslønnen allerede dobbelt så høj som her.
For det tredje: Diskrimination på arbejds-pladsen. F.eks overfor faglige aktivister og ulovlige fyringer.
For det fjerde: Den store informelle sektor. 20-30 procent af alle beskæftigede arbejder uden kontrakt. Det betyder, at de senere hen hverken har
ret til pension eller andre sociale ydelser som f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse.
- Den krig, som den russiske imperialisme har begyndt, har forværret arbejdernes forhold dramatisk. Mange
mennesker er døde; millioner af arbejdspladser er tilintetgjort; for-syninger af stort set alt er brudt sammen.
Under den nuværende krigsret er det
forbudt at strejke. Det går vi imod. Som venstre-orienterede mener vi, at i stedet for neoliberale reformer har vi brug for sociale reformer som f.eks.:
* Stop for tilbagebetaling af gæld til udlandet, * statsliggørelse af de mest profitable og strategisk vigtigste virksomheder,* beskatning af de rige og af luksusvarer.
Situationen er meget vanskelig, men vi er optimister og tror på, at solidariteten vil vinde. "
(Oversat fra tysk af ikh. og al./ autonom infoservice)
links
- OperationSolidarity
- OperationSolidarity på twitter
- Operation Solidarity – DAY 75: To our friends
- Ukraines Sociale Bevægelse på facebook
Relateret
Pramen – Anarchism in Belarus:
"Now it's definitely time to
act"
- Interview with a menmber of the antiauthoritarian Squad (7. may 2022)
autonom infoservice
-
Rusland: ”Putin smadrede
hele oppositionen, før han startede krigen”
Den russiske sociolog og politiske dissident Greg Yudin beskriver i interviewet Putin-systemets præfascistiske ombygning af det russiske samfund, der tegner dystre udsigter for antikrigsbevægelsen.
-
Ukraine:
”Den gruppe jeg er aktiv i beskæftiger sig med militært forsvar og humanitær hjælp”
Interview med Taras Bilous
Taras er redaktør ved det ukrainske venstrefløjstidsskrift 'Commons'. Han er blevet i Kiev og har tilsluttet sig en anarkistisk gruppe, som organiserer hjælpeforanstaltninger og opbygger deres egen forsvars enhed.