Emma Goldman in our hearts

Emma Goldman (1869 - 1940) var en amerikansk anarkist, antimilitarist og fremtrædende feminist. Den dag i dag er hun en vigtig inspirationskilde for den libertære del af venstrefløjen.
Emma Goldman var noget særligt. Hun var radikal, militant og rapkæftet. Det har sikkert frydet hende, at FBI-lederen J. Edgar Hoover i august 1919 betegnede hende (og Alexander Berkman) som
” two of the most dangerous anarchists in this country and if permitted to return to the community will result in undue harm”. 

Emma Goldman ville omstyrte den herskende samfundsorden, undergrave staten, kirken og kernefamilien som institution og ikke mindst udfordre de gældende seksualnormer og kønsroller.
Hun var en feministisk ballademager, der ikke bare vakte uro i establishment, men også mødte modstand blandt sine anarkistiske kammerater, der til tider fandt hende højst ubekvem. Der var en særlig kraft i Emma Goldman, som betager og kan inspirere alle os, der idag også er ude på at ryste samfundet i sin grundvold.

• Hvordan det hele begyndte ...

Emma Goldman voksede op i en ortodox, streng patriarkalsk jødisk familie i Kaunas, Litauen.
Faderen opretholdt sit herredømme med voldelige afstraffelser og da han forsøgte at tvangsgifte Emma, flygtede hun som 16 årig i 1885 til USA sammen med sin søster Helena.

Her mødte hun en rå kapitalisme, som tvang arbejdere og især migranter, til at knokle sig halvt eller helt ihjel på fabrikkerne og hvis de gjorde modstand blev de mødt med nådesløs repression og vold.

Emma opsøger anarkistiske kredse, politiseres og bliver snart en kendt agitator for arbejdernes rettigheder. Hun opildner til kamp for 8-timers arbejdsdag og hun idømmes 1 års fængsel, da hun ved en demo i 1893 siger:
”Go ask for work, if you don’t get work, ask for bread, if you don’t get bread – take it!”.
Hun fængsles igen og igen, hendes foredrag og publikationer forbydes og i 1917 deporteres hun til Sovjetunionen sammen med andre radikale migranter med russiske rødder.

• Emma Goldman og anarkafeminismen

Emma Goldman var en af de første, der sammen-tænkte anarkismen med feminismen og dermed lagde grundlaget for de anarkafeministiske strømninger.
Hun afviste staten, det kapitalistiske klassesystem, religionen som institution og alle former for magt-hierkarkier. Hun krævede ikke mindre end en alt omfattende frigørelse af alle mennesker indenfor alle livsområder.
Som anarkafeminist var hun især optaget af temaer som seksualitet og fri kærlighed, retten til abort og prævention, kritik af ægteskabet og udvidelse af emancipations begrebet.

* Seksualitet og fri kærlighed. Fri kærlighed, polyamori og kvinders seksuelle udfoldelse på egne præmisser er et gennemgående tema i Emma Goldmans værk. Hun agiterede intenst for kvinders ret til selvbestemt seksualitet og kærlighed uafhængig af konventioner og moralske korrekthedsprincipper.

Således skrev hun: ”I demand the independence of woman, her right to
support herself; to live for herself; to love whomever she pleases or as
many as she pleases”.

* Emancipationsbegrebet - eller ’feminism without intersectionalism is bullshit’.
Frigørelse og ligestilling kan ikke vente til efter revolutionen var Emma Goldmans credo. Hun gik åbensindet og udogmatisk til værks.
Frygtløs i sin kritik af alle de forhold, som står
i vejen for en universel lighed mellem alle
mennesker.
Således var Emma Goldman på mange måder mere radikal, mere militant og mere fornyende i sin tankegang end størstedelen af samtidens kvindebevægelse.

Hun praktiserede, det vi idag ville betegne som intersektionalitet:
Hun betonede, at det private er politisk, at kampene udadtil og inde i os selv er lige vigtige. Hun forbandt alle slags kampe mod enhver form for undertrykkelse. Fordi de hænger sammen og fordi de betinger hinanden og ikke kan skilles ad.
Hun forsvarede et universelt frihedsbegreb og en universel forståelse af verden – langt hinsides snævre interessekampe og enøjede ideologier. 

Det er ikke mindst derfor, Emma Goldman har noget at sige os, der i 2022 er ude i samme ærinde, som hun var.
I dag diskuterer feminister #MeToo, LGBTQIA og andre kønsidentiteter,  partnervold, climate change, bio-diversitet, menneskerettigheder for flygtninge, retten til byen, repræsent-ation på kunstmuseer mm.
Vigtige temaer, vigtige kampe – men de foregår som regel ret adskilt og uden at relatere sig til hinanden. Hvis de ikke forbindes er deres virkning bare begrænset og samfundssystemet evt. korrigeret en smule, så det kan forblive det samme.

Emma Goldman ville måske have sagt det således:
”Uden feminisme fungerer anarkismen ikke, uden anarkisme
  er feminismen inkonsekvent”.

(ikh. / autonom infoservice)

Artiklen om Emma Goldman fokuserer på hendes anarka-feminisme og er oprindeligt skrevet som et forord til en kommende pjece udgivet af kammerater fra den anarkistiske bogcafé på Halmtorvet København-Vesterbro.