System Change Camp: ”Vi har brug for en radikal klimabevægelse, der angriber kapitalen frontalt“

Onsdag, d 10. august, demonstrerede omkring 2.500 klimaaktivister fra campen i Hamburg
Onsdag, d 10. august, demonstrerede omkring 2.500 klimaaktivister fra campen i Hamburg
  • Klimaaktivister fra Tyskland samt en del andre lande i Europa og Latinamerika mødes d. 9. – 15. august 2022 i Hamburg. Campen er oprettet  i Altona Volkspark

Det handler om at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer og finde frem til koordinerede fremgangsmåder i kampen for en anden - solidarisk, social, økologisk og økonomisk retfærdig  verden.”  (Toni Lux, en af talspersonerne fra System Change Camp) 

I over 120 forskellige workshops vil deltagerne diskutere strategier, udadvendte aktioner og fremtidig koordinering.
I over 120 forskellige workshops vil deltagerne diskutere strategier, udadvendte aktioner og fremtidig koordinering.

Omkring 30 venstrefløjsgrupper har taget initiativ til System Change Camp i Hamburg. Deriblandt Ende Gelände, Abya Yala Anticolonial, Fridays for Future, ASEED Europe, Ums Ganze, Interventionistische Linke, Extinction Rebellion, Robin Wood, etc. 

Der forventes omkring 6000  deltagere i campen. Arrangørernes intention er en camp, som formår at inddrage erfaringer fra alle deltagere - med særligt fokus på de deltagende grupper fra det globale syd. Campens overordnede funktion er at forbinde de forskellige klimapolitiske, antikoloniale, og antimilitaristiske kampe med hinanden.

I det blå-hvide cirkustelt ved indgangen til campen har alle mulighed for at indskrive sig til de forefaldende praktiske opgaver – så som at skralde og hakke grøntsager, lave mad, vaske op, rengøre toiletterne, sortere og tømme affald, stå i camp-kiosken. mv. Omkring 120 workshops, diskussioner og foredrag finder sted i telte.

  • Angreb på forskellige kapitalistiske institutioner 

Politiet var lige fra starten af massivt til stede i visse dele af Hamburg. I området omkring universitetet, i de riges boligkvarterer og frem til bydelene Altona og Schanzenviertel så vi grupper af politifolk placeret på forskellige strategiske steder:
Omkring de superriges paladser med gated communities, ved koncerndomiciler og i området ved Altona Volkspark, hvor klima-campen er. Kæmpe vandkanoner cirkulerede i kolonner med tre ad gangen rundt i området og skabte den sædvanlige dystre grundstemning.

På trods af den massive overvågning gennemførte aktivister forskellige nålestikaktioner mod symboler på neokolonial udbytning og klimahærg. (1):   

  • Colectivo Abya Yla Anticolonial

Mange telte er opkaldt efter regioner, hvor neo-kolonialistisk politik hærger natur og mennesker. Et stort telt er således navngivet Permian Basin efter et område i det vestlige Texas og sydøstlige New Mexico, hvor native folkeslag sammen med klimaaktivister gør modstand mod fracking.
Nogle internationale grupper på campen tilbyder egne workshops. Som for eksempel den latinamerikanske Colectivo Abya Yla Anticolonial, der arrangerer en work-shop om de chilenske Mapuche-indigenes kampmetoder. 

Ved hjælp af aktioner og demonstrationer vil aktivisterne formidle den radikale klimamodstands budskaber til en bredere offentlighed.

Aktivister fra Extinction Rebellion forskønnede onsdag morgen, dagen efter campens start, talrige offentlige springvand rundt om i Tyskland med grøn maling og ledsaget af teksten ”LNG? - Desværre ikke grøn!” (LNG = Liquified Natural Gas, flydende naturgas) samt statements, der påpeger de klimaskadelige følgevirkninger og den neokolonialistiske udbytning, der er for-bunden med import af naturgas.
Onsdag aften, d. 10. august, demonstrerede omkring 2.500 klimaaktivister fra campen gennem Hamburgs indre by. På bannerne stod bla.: ”LNG stoppen, fossilen Kapitalismus sabotieren!” (se mobiliseringsgrundlaget her )

  • Nogle billeder fra demoen (Forstør ved at klikke på billedet):

”Hamburg er et ideelt sted for protesterne, fordi byens havn sammenkobler en kolonial arv med aktuelle strukuturer for udbytning. Her omsættes varer, som er udvundet og produceret gennem udbytning. Mennesker og natur bliver udbyttet for at skabe profitter i de kapitalistiske centre som Tyskland.”
Citatet er fra hjemmesiden tilhørende den venstreradikale alliance Ums Ganze, som er en af initiativtagerne til klimacampen. Bevægelsen opfordrer til afbryde Hamburgs havns leverancekæde med forskellige aktioner:
”Vi har brug for en radikal klimabevægelse, der angriber kapitalen frontalt, der hvor det gør ondt.“

(folk fra autonom infoservice)

_____

Note
1) Aktionserklæring  
I Hamburgs Osterstrasse blev der natten til torsdag d. 11 august aktioneret mod filialen af energikoncernen Vattenfall, hvis facade-vinduer blev knust. Længere nede af samme gade brændte barrikader foran Deutsche Bank, hvis vinduer ligeledes blev smadret. o2*-shoppen overfor bankbygningen blev markeret med farvebomber. Aktivisterne efterlod flyers på gaden, der forklarede aktionernes baggrund.

* (o2 er en ny teknologi, der justerer kapitalistisk infrastruktur, bruger meget energi og udvider kontrol- og overvågningsfunktioner. Ved for eksempel at udbrede 5G-net)

                       ___

OBS.
Klimacamp d. 2. - 6. september 2022 i Århus
"STOP FALSKE “GRØNNE” LØSNINGER" 

Vores demokrati kræver mere af os. Derfor samler vi folk til klima-camp og aktion fra fredag 2. til tirsdag 6. september. Vi skal samles til klimacamp, fordi vi insisterer på, at det arbejde, vores bevægelser har lagt, skal føre til en klimaretfærdig omstilling af samfundet. Vi skal samles til klimacamp, fordi vi vil sætte os i vejen for den fortsatte ødelæggelse af vores natur, klima og samfund.
Du kan være med! Læs mere om klimacampen imod falske grønne løsninger Klimafældens invitation kan læses her  (pdf)
                        _________________________________________