HARD TIMES – oprør, arbejdskampe og feminisme

Mange af den antiracistiske og feministiske bevægelses kampe må betragtes som arbejdskampe der skærper forståelsen for udbytningsforholdene, fastslår den amerikanske filosof Nancy Fraser.

”Arbejderklassen er slet ikke så mandlig og hvid, som det hidtil har været antaget. I USA idag kommer det synligt til udtryk:
De vigtigste arbejdskampe her bliver ledet af unge kvinder of Color – hos Starbucks, Amazon, i Apple Stores …“

• Om Nancy Fraser

Født i 1947 i Baltimore, USA. Hun er en fremtrædende samfundspolitisk engageret filosof. Internationalt blev hun kendt med sin tese om, at de nutidige sociale bevægelser er for fokuseret på anerkendelse istedet for at kæmpe for social omfordeling af de økonomiske ressourcer.
Hun er medforfatter til det feministiske manifest: ”Feminism for the 99 %”. (1)
I de seneste ti år har hun beskæftiget sig intenst med forholdet mellem køn, etnicitet og klasseundertrykkelse.
  ____________

INTERVIEW med Nancy Fraser
(- oprindeligt offenliggjort i det schweiziske ugeblad “Wochenzeitung – WOZ” )

• Nancy Fraser, da Supreme Court (USAs højesteret) fornyligt besluttede at afskaffe kvinders ret til fri abort (2), kom man uværgerligt til at tænke på Margaret Atwoods science-fiction roman ”The Handmaid’s Tale“, som beskriver et ultrapatriarkalsk US-samfund. Er USA på vej mod en anti-feministisk contrarevolution?

Nancy Fraser: Jeg forsøger at anvende ansatsen på nutiden og udvide den med en tredje bestanddel. For feminismen kan også betragtes som en arbejder-bevægelse. Splittelsen mellem produktivt og reproduktivt arbejde er for kapitalismen lige så uundværlig som den mellem ”frit” lønarbejde og ufrit arbejde, der udføres uden betaling.
- Vigtige dele af den antiimperialistiske og anti-racistiske samt den feministiske bevægelse kan således betragtes som arbejdskampe. Du har omtalt forbuddet mod abort i USA.
Her drejer det sig om et indgreb i det reproduktive arbejde, i kvinders produktive færdigheder. #MeToo er på mange måder også en arbejdskamp: Det handler om retten til en arbejdsplads, hvor cheferne ikke kan bruge deres magt til seksuelt misbrug og chikane“

• Det minder mig om argumentet om, at migration skal betragtes som klassekamp. Hvad er der at vinde ved det? Er det ikke en metode til at fastholde idéen om  hovedmodsætningen : Kapital contra lønarbejde?   

Nancy Fraser: For mig er det et konceptionelt og historisk problem, at vi har opfattet begrebet arbejde alt for snævert. Feminister har påvist, at hus- og omsorgsarbejde i kapitalismen systematisk afskrives deres værdi.
- Fra Dubois og fra aktuelle undersøgelser af bla. fængelsesarbejde, sweat shops og migration kan vi lære noget om, hvor meget arbejde, der foregår udenfor regulære arbejdskontrakter.
Det betyder: Arbejderklassen er slet ikke så mandlig og hvid, som det hidtil har været antaget. I USA idag kommer det synligt til udtryk: De vigtigste arbejdskampe bliver ledet af unge kvinder of Color – hos Starbucks, Amazon, i Apple Stores …

Nancy Fraser: Jeg er på ingen måde ikke ude på at forsvare den klassiske marxistiske tese om hovedmodsætning og bimod-sætninger.
- Mit anliggende er en mere omfattende analyse af forholdene og mulighederne for nye alliancer. Der findes i dag en masse emancipatorisk energi, men den udfolder ingen egentlig modstandsstyrke.
- Vi har ikke brug for en hovedmodsætning, der underordner andre anliggender, sådan som det var tilfældet førhen.

- Men jeg tænker, vi må gøre noget ved det problem, at de emancipatoriske bevægelser er så fragmenteret. Begrebet klasse forekommer mig at være egnet til at samle kræfterne, når vi fortolker begrebet mere åbent og mere omfattende end tidligere.
- Jeg forestiller mig en alliance af bevægelser, der forbliver autonome, men som alle er del af arbejdskampene. For nogle år siden offentliggjorde jeg bogen ”Feminism for the 99%” sammen med Cinzia Arruzza og Tithi Bhattacharya. Begrebet ”99%” var noget populistisk. Derfor vil jeg nu forsøge at angribe det på en mere analytisk måde.
                   ______________________________________________

”Den engelske industrikapitalisme var kun mulig, fordi den sydlige del af USA og Caribien på grund af fordrivelse, land-
tyveri og slaveri kunne producere bomuld og sukker så billigt”

• Du skriver, at kapitalismen bygger på ekspropriation af gratis arbejde og ressourcer

Nancy Fraser: Ja. Foruden hus- og omsorgsarbejdet samt de slavelignende arbejds-forhold i det globale Syd eller i US-fængslerne, så omfatter det også voldelige lande-kspropriationer, fordrivelse og økologisk ødelæggelse.
- I efteråret udkommer min nye bog ”Cannibal Capitalism”, der netop kredser om dette. Disse spørgsmål er forbundet med hinanden, da kapitalismen har et enormt forbrug af billige inputs. Disse tanker deler jeg med Jason Moore ...

• … socialøkologen fra USA, der taler om, at kapitalen har brug for ”Four Cheap”: billig arbejdskraft, billige råstoffer, billig energi og billig mad.

Nancy Fraser: Netop. Kapitalen betaler ikke for reproduktionsomkostningerne. Den eksproprierer kvinders omsorgsarbejde, den udnytter racistisk udbytning, den plyndrer naturens ressourcer.
Jason Moore har sagt det sådan: ”Bag Manchester står Mississippi“. Den engelske industrikapitalisme var kun mulig, fordi den sydlige del af USA og Caribien på grund af fordrivelse, landtyveri og slaveri kunne producere bomuld og sukker så billigt.
Netop denne sammenhæng eksisterer også i dag: Bag Cupertino, hovedsædet for Apple, står Congo, hvor metaller som kobolt i vid udstrækning udvindes vha. børnearbejde og slavearbejde.

Nancy Fraser: Disse kriser medfører store lidelser, der ofte rammer bestemte befolknings-grupper.
Efter min mening har fascismens fremmarch noget at gøre med det. Menneskene søger efter social tryghed, og højrefløjen tilbyder dem – falske – forklaringer, på hvordan denne tryghed kan skabes: Gennem en politik vendt mod indvandrere for eksempel.
- Venstrefløjen må levere en forståelig forklaring på, hvad problemerne skyldes – nemlig det kapitalistiske system. Forestilligen om de ”99%” er ganske godt som udgangspunkt, men når alt kommer til alt for simpelt.
Det vil jeg også sige om begrebet degrowth. Problemet er ikke vækst, men kapitalismen, der ikke kan eksistere uden vækst.                                                 _______________________________________________

“Idéen om en socialisme, der kun relaterer sig produktionen,
 er for snævert tænkt. Forholdet mellem produktion og   reproduktion, natur og politisk magt må også tænkes med“.  

• Som alternativ til kapitalismen har du bragt ”den kollektive rådighed over det samfundsmæssige overskud“ i spil. Hvad mener du med det?

Nancy Fraser: Hermed mener jeg, at idéen om en socialisme, der kun relaterer sig produktionen, er for snævert tænkt. Forholdet mellem produktion og reproduktion, natur og politisk magt må også tænkes med.
- Det andet aspekt er: Hvem bestemmer over den samfundsmæssige udvikling? I øjeblikket er det profitten, altså ophobningen af privatejendom. Hvad vi skal bruge vores energi på og hvor frugterne af vores anstrengelser skal investeres, det bestemmer kapitalen. Det er udemokratisk og ufornuftigt – og det sker på et grundlag af kriterier, der intet har at gøre med vores velbefindende.

• Hvad menes der med overskud?

Nancy Fraser: Alt det der fremstilles i samfundet og som rækker ud over reproduktionen af den nuværende tilstand.

- Et interessant spørgsmål er her, hvor meget overskud der overhovedet produceres i kapitalismen. Det hedder sig jo, at det er et højeffektivt system. Når vi så indregner alle de ødelæggelser, den efterlader, er der muligvis intet overskud overhovedet.
Faktum er i hvert fald, at overskuddet i dag bliver kontrolleret af en lille kreds af ejere. Og det er ikke engang dem, der alene afgør tingene. De følger blindt systemets logik: At kapitalen skal blive til mere kapital.

- Vigtigere end spørgsmålet om der skal eksistere et marked under socialismen – jeg tænker, at sådan noget skal der være -  er altså: Hvem afgør vores fremtid? Anvender vi vores ressourcer og vores kreativitet for at reparere ødelæggelserne eller for at skovle bitcoins? Socialisme betyder demokratisering fra neden af de grundlæggende afgørelser.

• Det drejer sig også om planlægning? 

Nancy Fraser: Definitivt, ja. Begrebet som sådan har et dårligt ry, men planlægning behøver ikke betyde teknokratisk herredømme. Den kan udvikles på demokratisk vis.

Vi har brug for klimaeksperter, som rådgiver os om, hvad vi kunne gøre og vi har brug
for en politisk planlægning for at realisere de samfundsmæssige foranstaltninger.
- Det kræver rigtig mange informationer for at træffe rationelle og basisdemokratiske afgørelser. I dag overlader vi alle disse afgørelser til et par superrige, der tænker på alt muligt, men ikke på fælles anliggender og velfærd.

• Tilbage til udgangsspørgsmålet:
  Hvor ser du USA om fem år? Falder landet fra hinanden? Styrer regeringen i retning af en krig med Kina?
  

Nancy Fraser: Jeg er temmelig pessimistisk på kort sigt, men jeg tror ikke på en borge-rkrig. Meget taler dog for, at den næste kongres vil blive kontrolleret af republikanerne. Under præsident Biden er praktisk talt intet af det, han blev valgt på blevet realiseret. Derudover er der en høj inflation og en social krise, og mange vælgere gør Demokraterne ansvarlige for det.

- Hvad en krig med Kina angår: Biden har afgivet nogle foruroligende kommentarer samt løfter til Taiwan, der aldrig har været del af bilaterale aftaler. Men lad os håbe, at der bare er tale om nogle misforståelser i hans ytringer. 

- Jeg vil sige, at vi befinder os i en fase af overgang, for at citere Antonio Gramsci (- italiensk udogmatisk marxist, 1891 – 1937): ”Det gamle kan endnu ikke dø, det nye er endnu ikke født”.
Det bliver en hård og kaotisk tid.

På længere sigt findes der måske også grund til optimisme. De politiske partier vil ikke kunne løse krisen i USA og det vil folk blive klar over. Derefter vil der være mere åbenhed overfor for alternative samfundssystemer. Andre muligheder har vi ikke.

(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det schweiziske ugeblad WOZ, d. 4. august 2022. Oversat og let forkortet af ikh. / autonom infoservice)
_____

Note

• 1)  En anmeldelse: ”Feminism for the 99%” - Manifest for en radikal og kollektiv feminisme , autonom infoservice, 6. marts 2020
• 2) USA: Retten til fri abort under angreb, autonom infoservice, 20. maj 2022

autonom infoservice 
”The revolution is now” - den feministiske bevægelse i dag (marts 2024)

• Interview med Silvia Federici, autonom
  feminist og historiker

” I dag har feminister også politiske perspektiver på spørgsmål som gæld, økologi og (u)retssystem.
Den antikoloniale kamp får også stadig større betydning indenfor den feministiske bevægelse. Sorte feminister og antikoloniale feminister spiller i dag en fremtrædende rolle i kampen mod det hvide overherredømme...”