”Vi har at gøre med en hyper-struktureret, repressiv og social kontrolmaskine, som råder over talrige
ressourcer.
For at komme videre arbejder vi med forslag fra vores anarkistiske kredse, idet vi i relation til det daglige liv i Cuba må nytænke organisatoriske spørgsmål, strukturer og revolutionær
praksis... "
– en aktivist fra ”Alfredo López Libertarian Workshop” i Cuba.
Den 11. juli 2021 rystede en protestbølge Cubas regering. Med udgangspunkt i byerne San Antonio de los Baños ved
Havanna
og Palma Soriano i provinsen Santiago bredte protesterne sig
indenfor et døgn til flere byer og kommuner. Tusinder af mennsker
gik på gaden i protest mod regeringen. Overvejende folk fra prekære
lag i det cubanske samfund.
- Repression og anholdelser
Det var den første store folkelige protest siden opstanden, kendt
som ”Maleconazo”, der fandt sted i 1994. Så en begivenhed af dette omfang var ikke bare ukendt for det nuværende
cubanske statsapparat, men også for store dele af befolkningen.
Den cubanske stats reaktion på protesterne var yderst voldelig og resulterede i blandt andet 1848 registrerede anholdelser.
En begivenhed af dette omfang var ikke bare ukendt for det nuværende cubanske statsapparat, men også for store dele af befolkningen. Den cubanske stats
reaktion på protesterne var yderst voldelig og resulterede i blandt andet 1848 registrerede anholdelser.
Modstanden mod det statslige formynderi i Cuba har altid eksisteret. En modstand, der er kendetegnet af forskellige udtrykmåder, såvel offentligt som individuelt. En modstand, som er præget af
grupper og individer, der ikke finder sig i statselitens enevælde.
__________
Interview
________________
Den amerikanske ”Black Rose Anarchist Federation / Federación Anarquista Rosa Negra” har interviewet cubanske medlemmer fra ”Alfredo López Libertarian Workshop” og ”Abra
Social Center”. (1)
- Hvordan vurderer I situationen i Cuba et år efter de historiske protester den 11. juli sidste år?
Aktivist fra ”Alfredo López Libertarian Workshop”: Der hersker en konstant accelererende mangel på grundlæggende ressourcer, en udbredt fødevarekrise, en energikrise. Kort sagt en multidimensional krise, som for dem der har oplevet krisen i Cuba i 1990’erne ikke er noget helt usædvanligt. (...)
- Uden tvivl er der dog store forskelle i sammenligning med tiden før den 11. juli. Der eksisterer således en udbredt skepsis overfor statens repressive reaktion og
myndig-hedernes håndhævelse af problemerne.
- Dette går hånd i hånd med dybtgående revner i de sociale strukturer, der tidligere udgjorde solidariske rammer. Selvfølgelig er dette ikke absolut, fordi der
findes fortsat værdifulde former for daglig solidaritet og gensidig hjælp.
- Hvad angår de hundredevis af mennesker som i dagene omkring den 11. juli 2021 blev fængslet, så udløste det en solid solidaritetsbevægelse, hinsides al ideologi.
- Samtidig forsøgte det cubanske statsapparat efter opløsningen af masseprotesterne at forny sit image som velgørende institution for samfundsanliggender. En praksis som er blevet taget for givet i den cubanske befolkning. Men overordnet set har den nuværende situation gjort dagliglivet ekstremt besværligt for de fleste cubanere.
Der foregår således en ret massiv migrationsstrøm i retning af de store byer, hvor der hersker stor fortvivelse over de voksende vanskeligheder i
hverdagen. Derudover er der en nærværende kollektiv vished om, at det hele vil blive endnu værre, at de repressive magthavere ikke er en evig vedvarende
realitet og at protesterne kan presse på og bane vejen for en forandret samfundsdynamik.
- Vi må være opmærksom på forandringer af de sociale strukturer
indenfor befolkningen, for det er den eneste mulighed vi har – ikke bare os som anarkister – men som socialt engagerede mennesker. I så grundlæggende vigtige øjeblikke som dem vi oplever i Cuba,
er Kropotkins * agitation for ’gensidig hjælp’ en vedkommende inspirationskilde.
___________________________________
* Pjotr Aleksejevitj Kropotkin, fremtrædende russisk anarkist (1842-1921). Internationalt kendt for sit værk ”Mutual Aid”, hvor han fremlægger en videnskabelig argumentation for sit synspunkt om, at ethvert samfund er baseret på og udvikler sig ved samarbejde. En gensidig hjælp som et samfundsforandrende redskab.
- I jeres forståelse af årsagerne til protesterne – nu et år senere: Hvad har ændret sig og hvad er forblevet ved det gamle?
Aktivist fra ”Alfredo López Libertarian Workshop”: Lige som før protesterne fjernes i stadig højere grad mulighederne for et nogenlunde organiseret liv. Smadringen af de oprindelige landbrugsmiljøer er langt fremskreden i Cuba. Statens centralisering er ved det gamle, militariseringen af samfundet og det politiske politis tilstedeværelse er blevet tydeligt styrket.
Med ”pisk ....
- Fraværet af kollektive samfundsmæssige tiltag fra neden er ift. den økonomiske krise og det autoritære statsstyre ligeledes det samme som før.
Det som har ændret sig, er først og fremmest forholdet mellem mennesker. Det vil sige forholdet mellem dele af befolkningen og staten. Der
er flere og flere, som afviser staten, regeringen, magthaverne, det politiske politi og alt hvad der har at gøre med den autoritære tilstand i Cuba. Og netop af den grund har staten indsat
hele det repressive politiapparat og satser på kriminalisering som løsning.
... gulerød
- På den anden side forsøger staten at genoprette sit ”samfundsansvarlige ansigt”. Det sker ved hjælp af en hel række af initiativer, som statsapparatet gennemfører ift. de mest underpriviligerede grupper i befolkningen, altså for den voksende befolkning ved storbyernes udkant. Det er rene propagandaaktioner for at styrke opfattelsen af, at staten varetager ”fællesskabsanliggender” for samfundet. Derudover er der sket nogle små forbedringer i centre med stærk modstand og opposition.
... og mere pisk”
- Samtidig med dette er repressionen blevet meget mere hård og ubamhjertig. Temaer som fængsler og politiske fanger
vinder tiltagende indpas i befolkningens bevidsthed.
Der er naturligvis tale om familiemæssige/personlige tragedier, men samtidigt danner det også en bevidsthed i brede dele af befolkningen om den repressive, autoritære politi-mæssige karakter af
hele det cubanske statsapparat.
- I denne forstand bliver altså alt ved det gamle. Den officielle praksis forbliver den samme, men underdrejet findes
der en ret udbredt delegitimering af statsapparatet som helhed, fordi staten har vist sig at være uduelig til at løse ophobningen af de sociale problemer (...) Det er en statskrise, som vi i dag
er vidne til i Cuba.
- Hundredvis af mennesker blev i takt med statens repressive foranstaltninger fængslet den 11. juli 2021. Hvordan er de politiske fangers status og kan solidaritetskampagnen resultere i, at fangerne løslades?
Aktivist fra ”Abra Social Center”: Begivenhederne den 11. juli sidste år og de dermed forbundne
masseanholdelser har rykket de politiske fangers status i Cuba i forgrunden i de sociale konflikter.
Mange af de politiske fanger er unge mennesker, som aldrig har haft forbindelser til det, som man betegner som politik. I den forstand kan den cubanske stat ikke længere operere med, at der
ikke findes politiske fanger i Cuba, at det kun drejer sig om ganske almindelige kriminelle fanger og at der ikke eksisterer en politisk opposition i landet.
Der er en lang række af politisk motiverede fanger, som står i forbindelse med protesterne den 11. juli. Det er ikke så meget andeledes som før alene på grund
af antallet af fanger, men fordi fangerne har fået en helt anderledes status i offentligheden.
- Det må naturligvis i den sammenhæng nævnes, at der er kolossalt mange fanger i Cuba.
Der findes kun meget lidt statistik om dette, men det er almindelig kendt, at Cuba har massevis af fængsler – der er faktisk tale om en hel
fængselsindustri.
Alt dette har solidaritetsbevægelsen, der opstod i forbindelse med de mange fængslede demonstranter omkring 11.juli, rykket ind i offentlighedens
bevidsthed.
- Den nærmeste fremtid: Hvilke udviklingsperspektiver for de sociale kampe er allerede synlige i dag?
Aktivist fra ”Alfredo López Libertarian Workshop”: Hvad den umiddelbare udvikling af de sociale
konflikter i Cuba angår, så er det nødvendigt at fokusere på den daglige organisering af alternativt liv som modvægt mod den etablerede orden i Cuba.
Det er ikke nok at organisere aktioner og protester, som selvfølgeligt også er vigtigt. Som for eksempel aktioner der er politisk rettet mod staten.
Vi må arbejde for at skabe en infra-struktur for hverdagen, i samtlige samfundsområder for at udvikle en social struktur, der ikke bare verbalt adskiller sig fra systemet, men fungerer uafhængigt af det.
- Vi må nytænke spørgsmålet om organiseringen, et tema som indtager højeste prioritet siden 11. juli. Som anarkister må vi arbejde med at skabe en infrastruktur og en organi-sering, som ikke er afhængig af enkelte kendte personligheder, men sker på basis af hverdagslivets fælles praksis og måder at overleve på. Det vil i sig selv fremstå som et alternativ til det kaos, vi oplever.
- Det betyder, at vi ikke hele tiden må lade os konfrontere med politiapparatet, for ligeså vigtigt som disse konfrontationer til tider kan være, er skabelsen af alternative fællesskaber. Det er et spørgsmål, som netop er på dagsordenen hos mange.
- Vi har at gøre med en hyperstruktureret, repressiv og social kontrolmaskine, som råder over talrige ressourcer.
For at komme videre arbejder vi med forslag fra vores anarkistiske kredse, idet vi i relation til det daglige liv i Cuba må nytænke organisatoriske spørgsmål, strukturer og revolutionær praksis.
Det er nødvendigt for at komme ud af det nuværende morads og samle erfaringer fra protestbølgen sidste år.
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort hos Black Rose Anarchist Federation, d. 11. juli 2022. Oversat, forkortet og pointeret redigeret af folk fra autonom infoservice)
Note
-
* ”Statement from the ”Alfredo López Libertarian
Workshop” i Havanna (2021)
* “Cuban Anarchists Announce Opening of ABRA Social Center” (2018)
links
* Black Rose Anarchist Federation - Libertarian Socialism / Socialism
From Below
* libcom. org. 1865-2001: Cuban Anarchism: The history of a movement
Relateret
autonom infoservice: Cuba – hvorhen? (29. december
2021)
Hvem er oppositionen og hvordan reagerer statsapparatet mod protesterne?
