I november finder FNs årlige klima-konference sted i Egypten. Det er nr. 27 i rækken af klimatopmøder, der som regel ender med gruppefotos og gode hensigtserklæringer.
Mens nogle gruppe af exil-egyptere har opfordret til at boykotte COP27, argumenterer andre for, at det er en chance for at gøre verdensoffentlig-heden opmærksom på de manglende menneskerettigheder i landet og skabe et øget pres for løsladelse af de politiske fanger.
Det vil være yderst begrænset med protester pga. regimets systematiske undertrykkelse af kritiske stemmer. I følge menneskerettighedsorganisationen Human Rights
Watch er fængslerne i Egypten totalt overfyldte og der er i dag mere end 60.000 politiske fanger. Militærregeringen er derfor gået igang med at bygge nye fængsler i
Sinai-ørkenen.
Siden Paris konventionen fra 2015 blev underskrevet, har klimakonferencerne for det meste været politiske hyggeforsamlinger: Trods alle uenigheder
trådte til slut alle stats-cheferne frem for kameraerne og lykønskede sig selv for de gode resultater.
Selvom følgerne af klimakrisen bliver tydeligere for hvert år, der går med oversvømmelser, tørke, havstigninger, skovbrande mv., så efterlod klimatopmøderne en følelse af, at der blev gjort
noget. Selvom det kun var løfter og aftaler ingen kunne kræve noget af, fordi de var baseret på frivillighed.
- En hån mod enhver seriøs klimapolitik
I år er det ikke just den gode stemning, som kommer til at præge klimakonferencen
den 6. - 18. november. Krigen i Ukraine har udløst en energikrise, som betyder, at repræsentanter fra mange lande nu rejser verden rundt for at købe gas og andre fossile brændstoffer. Det
er en hån mod enhver seriøs klimapolitik.
Blandt medlemmerne af klimaramme konventionen udfolder der sig i stadig højere grad konflikter, hvor det ikke
er klart, om de lader sig løse indenfor konferencens rammer – eller de vil bryde åbent ud på et større plan.
Det drejer sig først og fremmest om industri-landenes blokering ift. spørgsmål som finansiering af klimabeskyttelsesforanstaltninger i det Globale Syd samt erstatningskrav fra de
fattiggjorte dele af verden, som oplever dramatiske tab og omfattende skader pga. de klimaforandringer, som de rige lande har forårsaget.
På topmødet i København 2009 har industrilandene lovet lande i det Globale Syd, at de fra 2020 hvert år ville
få stillet 100 milliarder Euro til rådighed til klimabeskyttelse. Dette beløb er ikke nået endnu. Det som er blevet betalt, har industrilandene som regel trukket fra andre steder og derudover
drejer det sig for det meste om kreditter, der blot er med til at forhøje modtagerlandenes gæld.
Et andet stridspunkt er spørgsmålet om skader og tab
pga. de dramatiske klima-forandringer i det Globale Syd. Lande i denne del af verden kræver, at der opbygges en institution, der skal tage sig af dette og arbejde for skadeserstatninger fra de
rige lande, som har forårsaget klimaforandringerne. Industristaterne, først og fremmest USA og EU, blokerer alle forsøg på at realisere noget sådant.
_____________________________________
Se også autonom infoservice: ”Klimamålene kan kun realiseres med
sociale forandringer” (2021) - Interview med 4 aktivister
fra ’Fridays-for-Future’ i Tyskland om
strategier & aktionsformer
-
Kritik af den egyptiske regering kan medføre
fængsling, tortur og død
Klimakonferencen finder sted i turistghettoen Sharm el-Sheikh på Sinai
halvøen. Stedet er valgt bevidst: Her er der ikke kun et væld af hoteller til indkvartering af de titusindvis af deltagere i konferencen.
Det er også et sted, hvor der ud over de ansatte på hotellerne, ikke lever nogle egyptere og et sted, som meget nemt kan afspærres og kontrolleres militært. Det er
ikke uden vigtighed for den egyptiske regering: Siden kuppet i 2013 hersker militæret igen i Egypten og præsident Abdel Fattah Elsisi frygter frem for alt en ny opstand og masseprotester som dem,
der i 2011 styrtede hans forgænger Husni Mubarak.
___________________________________
I hele landet frygter magthaverne slumkvartererne, fordi
social uro ulmer her og det har medført, at hele bydele
ryddes og beboerne tvangsflyttes
Det var især unge mennesker, som prægede protesterne i 2011. Derfor er især de unge i permanent fare for at
blive anholdt vilkårligt af politi eller militær. Militærregimet slår hårdt ned for at forhindre nye protestbølger.
Hvis du på de sociale medier ytrer kritik af regeringen, risikerer du fængsling, tortur og måske død. I hele landet frygter magthaverne slumkvartererne, fordi
social uro ulmer her og det har medført, at hele bydele ryddes og beboerne tvangsflyttes.
I følge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch er der i dag mere end 60.000 politiske fanger i Egypten. Fænglserne er totalt overfyldte og regeringen
bygger nye fængsler i Sinai-ørkenen. Derudover er Egypen berygtet for at være et land med massevis af forsvundne, ingen ved hvor er blevet af og landet har en sørgelig rekord i antallet af
fuldbyrdede dødsstraffe.
- Pro og kontra en boykot af klimakonferencen
Mens nogle grupper af exil-egyptere har opfordret til at boykotte konferencen, argumenterer andre for, at
konferencen er en chance for at gøre verdensoffentligheden opmærksom på de manglende menneskerettigheder i landet og skabe et øget pres for løsladelse af en del politiske
fanger.
Konferencelokaliteten Sharm el-Sheikh er noget af en organisatorisk udfordring for klimaaktivisterne. Som regel ledsages de officielle FN klimakonferencer af
alternative topmøder, hvor klimaaktivister mødes for at diskutere, skabe netværk og sætte alternative klimaløsninger på den verdenspolitiske dagsorden.
Det kan ikke lade sig gøre i år: Pga. de vanskelige sikkerhedsforhold bliver der ikke noget alternativt topmøde i Egypten. Næste år finder FNs klimakonference sted i De Forenede Arabiske Emirater
og her vil der formodentlig være de samme problemer. Af den grund overvejes det at organisere de alternative klimatopmøder helt uafhængigt af FNs klima-konferencer.
Strategien om at skabe pres på den egyptiske regering for at få en del politiske fanger løsladt ser ikke ud
til at gå op. Den meste kendte politiske fange, bloggeren og aktivisten Alaa Abd el-Fattah (se video th.), har ikke fået bedre fængselsbetingelser og han har nu været i sultestrejke i
mere end 200 dage.
Andre aktivister, der i foråret blev løsladt som led i en såkaldt "national dialog“, er nu fængslet igen.
I årene efter militærkuppet i 2013 var der mange udenlandske NGOer og politiske organisationer, som måtte forlade landet. Nu håber de på at få
lejlighed til atter at få foden indenfor.Selvom Egypten befinder sig i en alvorlig økonomisk krise, gælder landet stadig som central politisk aktør i regionen. At der er fundet enorme
gasforekomster ved landets kyster, skaber øget interesse for Egypten.
Klimakonferencen er også en anledning til at gøre forretninger, lave handelsaftaler og bilaterale kontrakter. Muligvis går den egyptiske regerings strategi op og landet kommer styrket ud af sin
rolle som værtsland for dette års klimakonference.
(folk fra autonom infoservice)
Relateret
Middle East Monitor:
- Egypt arrests journalist for 'inciting violence' (2022)
- Arab Organisation for Human Rights: World must condemn Sisi's human rights violations (2019)
autonom infoservice
-
Omar Robert Hamilton:
”Byen vinder altid”
En hæsblæsende, dagbogsagtig skildring af revoltens dage i Kairos gader, set ud fra libertære autonome aktivistmiljøer.
Med forord af forfatteren Carsten Jensen.
________________
Oversat fra engelsk af Iben H. Philipsen, udgivet af ”Rebel With a Cause”, 2018, 325 sider, ISBN 9788799954148