EUs politiske jerngreb på Ukraine

Det russiske militærs overfald har forceret Ukraines tilknytning til EU. 
Ukraines forskellige regeringer er i årenes løb blevet præsenteret for to optioner: At underlægge sig EUs  markedsøkonomiske diktat eller forblive under den russiske oligarkiske kapitalismes domæne.

• ”EUs associeringsaftale med Ukraine er på en vis måde udtryk for en kolonial holdning” - kommentar af en vestlig diplomat i Kiev

• 12-timers arbejdsdag og fyringer uden begrundelser

Fremover er det således udelukkende arbejdsgiverne, som bestemmer arbejdskontrakternes udformning i små og mellemstore virksomheder.
Med ophævelsen af den nuværende krigsbetingede undtagelsestilstand skal de tidligere gældende arbejdsretslige vilkår angiveligt blive genoprettet. Om Zelenskyjs parti ”Tjener af folket” (Sluha Narodu) vil omsætte det i prakis, hersker der udbredt tvivl om indenfor landets faglige kredse.
Denne tvivl bliver bekræftet af en udtalelse af Hanna Lichman, som er parlamentsmedlem fra Zelenskyjs parti: ”Den ekstreme overregulering af beskæftigelsesforholdene står i modsætning til markedets principper om selvregulering og den moderne personalepolitik”.  

Ifølge medieplatformen ’Open Democracy’ er der derudover planlagt en abejdsmarkeds-lov med en 12-timers arbejdsdag, samtidigt med at arbejdsgiverne får tilladelse til at fyre deres ansatte uden begrundelse. (’Open Democracy’, d. 25. august 2022: ”Ukraines anti-worker law comes into effect” )

Moskvas ultimatum og den folkelige Majdan-opstand mod Janukovitj-regeringen i februar 2014 *, resulterede i at Ukraine orienterede
sig mod den vestlige udgave af kapitalismen.
__________________________
* se autonom infoservice, marts 2014:
Reportage fra Ukraine: Nationalistisk præget oprør mod et korrupt regime

  - Østrigske venstrefløjsaktivister
    beretter fra Ukraine

• EU-kontraktens afvikling
  af Ukraines økonomiske suverænitet
  

Den 1. september 2017 trådte associeringsaftalen mellem Ukraine og EU i kraft. Ledsaget af et hjælpeprogram på omkring 11 milliarder euro (ca. 82,7 milliarder kroner) for perioden op til 2020.
Selve aftalen er på ialt 2135 sider. Udover velkendte floskler om fred, bæredygtig udvikling og ”interkulturel dialog” handler de konkret bestemmelser  først og fremmest om en  ”uddybende og omfattende frihandelszone” efter EUs told – og handelsoverenskomst (Gatt) fra 1994.
Med den klassiske neoliberale fremgangsmåde forpligter talrige bestemmelser Ukraine til at fjerne de fleste eksisterende forhindringer (= lønarbejdernes tilkæmpede faglige rettigheder) til fordel for det frie markeds konkurrence.  

• De alt afgørende konkrete krav står ifølge ’Open Democracy’ dog et andet sted i aftalen:

For at udvikle de handelsmæssige relationer ”der baserer på den frie markedsøkonomis grundlag”  (Artikel 3), er Ukraine ”bestræbt på at tilpasse politiken i overensstemmelse med det vejledende princip om makroøkonomisk stabilitet, et solidt offentligt budget og en vedvarende finanspolitik, som kommer til at harmonisere med EUs politik” (Artikel 343). Med andre ord den eneste tilladte option er en konsekvent erhvervsvenlig sparepolitik.

Ukraine vil foretage ”de administrative og institutionelle reformer, som er nødvendige for at realisere aftalen og skabe det dertil nødvendige administrative forvaltningssystem” (Artikel 56). Dette indebærer såvel normering af dybfrysningsmetoder for grøntsager til privatisering af hidtidige offentlige institutioner samt fri kapitalcirkulation, m.v.
På denne måde dikterer EUs Bruxelles-funktionærer deres ”partner” den fremtidige juridisk-økonomiske ramme for Ukraine.

• ”Lobbyvirksomhed” fastskrives i aftalen

Dertil kommer en legalisering af ”lobbyisme”: Partnerne er således enige om, at

” ... det er nødvendigt rettidigt og regelmæssigt at søge konsultation hos erhvervslivets repræsentanter ift. forslag, told- og erhvervsretslige
bestemmelser og procedurer” (Artikel 77b)

Andre afsnit af aftalen lyder endnu mere agressivt:

”Ukraine omsætter skridtvis den eksisterende standard for de europæiske
normer. I takt med dette reviderer Ukraine nationale standarder, der er i modsætning hertil. Inklusiv den før 1992 vedtagne bestemmelse om mellemstatslige handelsrelationer ” (Artikel 56-58)

Aftalens bestemmelser sigter med al tydelighed på at omforme hele Ukraines lovgivning, skønt der på dette tidspunkt endnu ikke var et EU-kandidatur på dagsordenen i Ukraine.
De sociale omkostninger af associeringsaftalen med EU taler et tydeligt sprog og har til formål, at Ukraine afgiver sin økonomiske suverænitet. Således udtalte en vestlig diplomat i Kiev, at ”EUs associeringsaftale med Ukraine på en vis måde er udtryk for en kolonial holdning”.
Om og hvordan dette bliver realitet er ikke mindst afhængig af den faglige og social-politiske modstand i befolkningen efter afslutningen af krigen.  

_____

Relateret 
autonom infoservice

• Ukraine: Venstrefløjsaktivister fortæller
  (maj 2022)

Møde med 
* en aktivist fra ’Queer Lab’ i Lviv
* aktivister fra det anarkistiske ’Operation Solidarity’  
* en faglig aktivist fra organisationen ”Sotsіalnyi Rukh” (Den Sociale Bevægelse)