Hverken Putin eller Nato! – en kommentar af nogle venstreradikale

Den 24. februar 2022 invaderede russisk militær Ukraine. Dermed er verden faldet tilbage i magtpolitiske blokke, der bekæmper hinanden. Dialog, diplomati, økonomiske relationer eller sanktioner har indtil videre hverken kunnet forhindre eller afslutte krigen.
Præsident Putin og hans støtter ville med overfaldet på Ukraine realisere en genopståen af det fragmenterede Sovjetimperium.

• Nu kæmper Putin ikke bare mod en relativ slagkraftig ukrainsk hær oprustet af Vesten, men selve hans politiske overlevelse er formodentlig forbundet med udgangen på krigen.

En kommentar
af folk fra autonom infoservice

En inter-imperialistisk konflikt?
Fra dele af venstrefløjen lyder den vurdering, at krigen handler om en konflikt mellem to imperialistiske magter og at vi bør afholde os fra at støtte nogen af siderne.

Det er selvfølgelig rigtigt, at den bagved liggende konflikt er en polarisering mellem to imperialistiske blokkes interesser.
Men selve krigen kan ikke opfattes på den måde, fordi det konkret handler om et for-svar mod en militær invasion, om territorial selvbestemmelse og suverænitet.
En kamp, der ikke er ensbetydende med et forsvar for Ukraines oligarker og regeringen, men handler om befolkningens aktive forsvar af deres liv, deres byer, kvarterer og fællesskaber.

Indvendinger om Vestens strategiske, militære og logistiske støtte i kampen mod de russiske invasorer bør slet ikke afholde os på den vestlige venstrefløj i at støtte den lokale og væbnede modstand i Ukraine på alle tænkelige måder. 
Uafhængigt af vores stående kritik af den vestlige imperialisme, dens væbnede formation Nato og Zelenskyj-regeringens tilpasning til EUs neoliberale politik.
             _______________________________________________________

• En historisk parallel som eksempel der anskueliggør balancen mellem anti-kapitalistiske holdninger og en konkret støtte til en befolknings kamp mod imperialistiske agressorer:

At kalde en konflikt inter-imperialistisk fordi den angrebne part bliver støttet af andre magtblokke, ville for eksempel have været ensbetydende med, at den revolutionære venstrefløj ikke skulle have støttet den vietnamesiske militære modstand mod den amerikanske invasion af landet i 1960’erne og 70’erne. Da den vietnamesiske folkelige modstand jo som bekendt også var støttet af såvel Kina som det daværende Sovjetunionen (- sidstnævnte var efter manges vurderinger statskapitalistisk, eller også bureaukratisk deformeret).

Dette faktum afholdt dog ingen på den  revolutionære venstrefløj fra at støtte den vietnamesiske kamp mod den amerikanske invasion ( ”Betingelsesløs støtte til og sejr for FNL!) og samtidig fastholde den verserende kritik af det nordvietnamesiske kommunistpartis autoritære et-partisystem under ledelse af  Hồ Chí Minh og Lê Duẩn. Vietnameserne bestemte selv, hvornår og hvordan fredsforhandlinger med de amerikanske imperialister skulle finde sted i Paris!

                      ______________________________________________________

Flertallet af den ukrainske befolkning afviser
p.t. ethvert kompromis med besættelsesmagten

For den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og for det overvejende flertal af den ukrainske befolkning er der kun én løsning på krigen: En fuldstændig tilbagetrækning af de russiske tropper fra Ukraines teritorium.
Uanset om dette er realistisk, så er denne målsætning utvetydig.
Baggrunden herfor er, at 85 procent af Ukraines befolkning afviser ethvert kompromis med det russiske regime, som har lagt utallige ukrainske byer, kvarterer og livsvigtig infra-struktur i ruiner, og har begået massakrer på civilbefolkningen, bla. i byen Butja i det nordlige Ukraine. Ifølge oplysninger fra FNs højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) af den 21. februar 2023 har det russske militær på nuværende tidspunkt dræbt 7519 voksne og 487 børn i Ukraine *, samt forårsaget en flugtbølge på omkring 8 millioner mennesker ...

* (Vi har valgt at angive verificerede tal på drab af civilbefolkningen fra FNs observatører i Ukraine. Disse tal er situationsbetinget stadig i forandring. Hver eneste dag stiger således antallet af dødsofrene i forbindelse med det russiske miltærs bombeterror. Derudover fremkommer der løbende oplysninger om omfattende drab af civile i de russisk besatte områder)

Rusland har begrundet den såkaldte ”specialoperation” mod Ukraine med påstanden om, at Rusland må forsvare sin eksistens ligesom i 1941 i kampen mod den nazistiske værnemagt. I realiteten ligner den russiske invasion dog snarere Hitlertysklands hærgen i Ukraine i 1941: Putin og hans ideologiske magtcirkler bestrider Ukraines eksistens som selvstændig nation. Det russiske militærs massive angreb på civilsamfundet viser mange paralleler til den tyske nazi invasion af Sovjetunionen dengang.
Putin-regimets målsætning med invasionen er at etablere en fuldstændig politisk kontrol over Ukraine og underkaste landet en lignende status, som satelitstaten Belarus har i dag.

I tilfælde af en russisk militær sejr – noget der mere og mere viser sig som et ’fata morgana’ - ville Putin tilhængernes imperiale drømme alligevel ikke komme til at fungere. For selv hvis regeringen i Kiev skulle underkaste sig en tvangsfred, så ville en heftig og indædt partisankamp uden tvivl gøre livet meget svært for både besættelsesmagten og en indsat marionetregering. 

Det kinesiske udspil ...
Det foreløbigt seneste fredsinitiativ blev for nyligt fremlagt af den kinesiske delegation ved en FN-forsamling. I den fastholdt Kina sin traditionelle velkendte balance mellem abstrakte floskler om staternes suverænitet og neutralitet overfor agressoren, idet Kina på ingen måde tager stilling til det russiske angreb på Ukraine.
... og Korea modellen
Et andet noget ældre internationalt cirkulerende freds-forslag går ud på at efterligne den ”indefrosne” konflikt i forbindelse med Korea-krigen. Tilbage i 1953 blev der i forbindelse med en våbenstilstands overenskomst etableret en fire kilometer bred demilitariseret zone mellem Nord – og Sydkorea, hvor der indtil idag står tusinder af soldater overfor hinanden. Mellem dem er placeret omkring en million landminer.
Ukrainerne har indtil nu afvist ethvert fredsinitiativ, som efter deres vurdering er ensbetydende med kapitulation og afgivelse af en del af deres territorium. Deres afvisning har især fået støtte fra de baltiske lande og Moldova. Suveræne lande som Putin og co. i stil med Ukraine opfatter som løsrevne, historiske dele af Rusland.
Alt tyder på, at der for tiden ikke findes nogle troværdige scenarier tilbage, som peger i retning af mere fredelige tider ...  

Relateret

• Socialistisk Information

* Russiske anarkister kæmper for social revolution

• autonom infoservice

* Rusland: ”Putin smadrede hele oppositionen, før han startede krigen”

Den russiske sociolog og politiske dissident Greg Yudin beskriver Putin-systemets præfascistiske ombygning af det russiske samfund, der tegner dystre udsigter for antikrigsbevægelsen.

* Ukraine – Rusland: Krise, krig og protester

* Ukraine: Venstrefløjsaktivister fortæller
* Ukraine: ”Den gruppe jeg er aktiv i beskæftiger sig med militært forsvar og humanitær hjælp” 
* EUs politiske jerngreb på Ukraine
* Dødens Købmænd: Militærudgifterne på globalt plan når rekordhøjder  

Notat

'Budapest-aftalen'
Rusland, USA, Storbritannien og Ukraine indgik i 1994 i Budapest en diplomatisk aftale om blandt andet at respektere Ukraines landegrænser.
Denne aftale blev indgået som en anerkendelse af, at Ukraine skilte sig af med sine atomvåben.
Budapest-memorandummet er underskrevet af daværende ledere fra de fire lande: Boris Jeltsin (Rusland), John Major (UK), Bill Clinton (USA) Leonid Kutjma (Ukraine)
_______________________
Resumé af Budapest-memorandummet:

1. Rusland, USA og Storbritannien forpligter sig til at respektere Ukraines selvstændighed, suverænitet og eksisterende landegrænser.
2. De tre lande skal afstå fra at true landets territoriale integritet eller den politiske selvstændighed i Ukraine, og ingen af landenes våben må nogensinde blive brugt mod Ukraine, undtagen hvis det er i selvforsvar eller i henhold til FN's charter.
3. Landene skal afstå fra at lægge økonomisk pres på Ukraine, så det går ud over landets interesser.
4. Rusland, USA og Storbritannien skal øjeblikkeligt anmode FN's Sikkerhedsråd om at give assistance til Ukraine som en stat uden atomvåben, hvis Ukraine skulle blive offer for aggressioner eller trusler, som indeholder brugen af atomvåben.
5. Rusland, USA og Storbritannien bekræfter, at de er forpligtet til ikke at bruge atomvåben mod en ikke-atomstat, undtagen hvis landene selv angribes, eller hvis deres militær eller allierede bliver angrebet af en stat i alliance med en atomstat.
6. De tre lande skal konsultere hinanden i en situation, hvor der rejses spørgsmål om de forpligtelser, aftalen indeholder.

• Infos og kilder via wikipedia