Efter 20 år ved magten skal Tyrkiets enevældige præsident Recep Tayyip Erdoğan stille op til stikvalget den
28. maj mod hans udfordrer Kemal Kılıçdaroğlu fra en bred opposition
af 6 partier.
Skønt store dele af venstrefløjen støtter den nationalistisk-socialdemokratiske oppositionskandidat mod Erdoğan, er forventningerne til ham til at overse, når det drejer sig om kurdernes, minoriteternes og flygtningenes situation.
Det forbudstruede kurdiske HDP opstillede sammen med andre venstrefløjspartier på listen Grønt Venstreparti
(Yesil Sol Parti ), der støtter oppositionskandidaten Kemal Kılıçdaroğlu. Sidstnævnte fik ved første valgrunde den 14. maj 2023 44,88 procent af de afgivne
stemmer, mens Erdogan opnåede 49,51 procent tilslutning.
I parlamentet kunne Erdoğans AKP-parti sammen med det fascistiske MHP
(med frontorganisationen ”De grå ulve”) beholde det absolutte flertal (318 af i alt 600 mandater). Skulle oppositionen vinde præsidentvalget kunne den blokere regeringens afgørelser.
Ikke overraskende fremfører Erdogan nu hans igangsatte kampagne om, at en stemme på ham vil forhindre ”kaos” og garantere ”sikkerhed og stabilitet”.
Ifølge forskellige kilder var valgdeltagelsen næsten 90 procent, noget der
traditionelt er højt i Tyrkiet og i Kurdistan. Det er ikke kun mange kurdere,
der håber på at Erdoğan må gå af.
Også queerpersoner, kvinder og mange der arbejder og lever under ekstremt prekære forhold håber på, at det
kommende stikvalg afslutter APK-æraen.
Især i de seneste år har Erdogans regime været presset af dårlig økonomi og tårnhøj inflation, som har ramt især arbejderklassen og mellemlaget i byerne hårdt. Og så har de voldsomme og
ødelæggende jordskælv i februar i år forårsaget yderligere vrede over Erdogan-regeringens kun langsomt igangsatte støtteforanstaltninger.
-
I tradition af statsgrundlæggeren Kemal Atatürks
racistiske nationalisme
I Kurdistan håber befolkningen på en forandring af deres sociale
situation, frigivelse af de tusinder af politiske fanger og en ende på
statslig undertrykkelse af deres kulturelle identitet. Mange kurdere
har dog ingen tiltro til oppositionskandidaten.
Erdogans modkandidat Kemal Kılıçdaroğlu har ifølge kurdiske mediekommentarer kun ytret sig yderst dvælende på
spørgsmål om kurdernes politiske og kulturelle rettigheder og ikke mindst i forhold til deres politiske fanger.
Hans parti CHP står i tradition af statsgrund-læggeren Kemal Atatürk, inklusiv hans racisme og tyrkiske nationalisme.
At især den nationalistiske
højrefløj i anti-Erdogan alliancen holder lav profil i forbindelse med især kurdernes sag, skyldes at den uden kurdernes stemmer ikke vil have en chance for at vinde over overfor
Erdogan.
- CHP vil fortsætte Erdogans repressive flygtningepolitik
Byen Cizre ligger ved grænsen til Syrien. Der er bygget en flere hundrede kilometer lang grænsemur til
Syrien, som skulle forhindre flygtende mennesker fra Assads terrorregime i at krydse grænsen. Finansieret blev muren ved hjælp af en EU støttefond.
Grænsen kan kun passeres ved særlige undtagelser. Hundredvis af flygtninge er ved forsøget på at krydes grænsen til Tyrkiet blevet skudt af tyrkiske paramilitære
grupper. Også Kılıçdaroğlu har i overensstemmelse med hans parti CHP udtalt sig offentligt imod flygtninge, som han helst vil ”sende tilbage til Syrien”.
Skulle der ikke ske en vedvarende støtte fra EU til flygtninge i Tyrkiet, vil han foranledige dem til at flytte til Europa. En holdning som han har til fælles med
Erdoğan.
- Kampen fortsætter – også efter valget
Venstrefløjens oppositionsparti Yeşil Sol Parti (Grønt Venstreparti) anbefaler sammen med det kurdiske HDP og en del mindre venstrefløjspartier at stemme imod Erdogan ved det kommende stikvalg. Samtidig fastslår alliancen, at de også efter oppositionens sejr vil fortsætte kampen for kurderne, de politiske fanger, for kvinderne, minoriteterne, flygtningene og den arbejdende befolknings rettigheder. (folk fra autonom infoservice)
- HDPs hjemmeside (engelsk)
autonom infoservice
- Tyrkiet forbereder militært angreb på den kurdiske enklave Rojava (8. juni 2022)
-
Krig og revolution i Kurdistan (marts 2018)
Kurdernes frihedskamp er en broget historie præget af sejre og nederlag.
links
Kurdiske Socialister i Danmark