”De spanske medier har overtaget højrefløjens hetz mod indvandrere og husbesættere”

Fascistiske hilsner mod LGBTQIA+ aktivister ved en Vox-opmarch i byen Murcia
Fascistiske hilsner mod LGBTQIA+ aktivister ved en Vox-opmarch i byen Murcia

For 16 år siden flyttede journalisten Alba Sidera fra Catalonien til Italien for at studere den ekstreme højrefløj, fra Berlusconi til Meloni.
I følge Alba Sidera er Italien et lærerigt spejl til at forstå den ekstreme højrefløjs fremmarch i Spanien i dag og til at bekæmpe de hadtaler, som det neofrankistiske parti Vox udbreder blandt befolkningen i Spanien.  

  • I interviewet analyserer hun den moderne fascismes forhold til det borgerlige demokrati, samt faren for at konventionelle partier overtager de fascistiske diskurser.

 ________
Interview

med Alba Sidera

Alba Sidera
Alba Sidera

Da Alba Sidera (44 år) kom til Italien i 2007, begyndte hun at forske i landets politiske udvikling, hvor den overlevede fascistiske ideologi og forherligelsen af den tidligere diktator Benito Mussolini havde vundet fodfæste gennem de seneste årtier forud.
Især under Silvio Berlusconi, hvis regering havde banet vejen for populisten Matteo Salvini og for Giorgia Meloni, leder af Fratelli Italia, der i 2022 vandt valget i Italien. 

  • I forbindelse med parlamentsvalget i Spanien (23. juli 2023), har
    det vist sig, at det ekstreme højre omkring partiet Vox, kan få
    afgørende indflydelse på regeringens politik. Hvordan er de
    blevet så indflydelsesrige? 
     

Alba Sidera: Førhen hed det sig, at der ikke var nogen højreekstremister i parlamentet. Det var en illusion, for deres ledere og ideer blev repræsenteret af PP (Partido Popular) og de sad på magtfulde positioner indenfor justitsvæsen og i sikkerhedstyrkerne. I det som vi kalder for den dybe stat.
- At denne ekstreme højrefløj har formeret sig til et parti med gode valgresultater, har flere grunde. En af dem er, at forskellige tænketanke over hele verden længe har arbejdet på at forskyde de eksisterende ideologiske rammer mod højre.
                      ____________________________________

” Den yderste højrefløj har defineret den catalanske
 uafhængighedsbevægelse som en fjende, de kunne
 koncentrere deres hadbudskaber på”

  • Hvad har ellers bidraget til de parlamentariske fascisters fremgang?

Alba Sidera: Uden tvivl krisen fra 2007 og – i spansk kontekst – at den yderste højrefløj har defineret den catalanske uafhængighedsbevægelse som en fjende, de kunne koncentrere deres hadbudskaber på.
- Dette beskidte arbejde har de lavet tidligere, men afgørende var deres tilstede-værelse som officielle anklagere ved processen mod de ansvarlige i den catalanske uafhængighedsbevægelse. De formåede at præsentere partiet Vox, (der dengang ikke var i parlamentet), som de sande forsvarere af den spanske stat.   

  • Blev Santiago Abascals parti styrket af Viktor Orbans valgsejr i Ungarn og  Giorgia Melonis sejr i Italien? 

Alba Sidera: Disse valgsuccesser har tjent som ideologisk forsvar og som anledning til benytte sig af hullerne i det politiske landskab.
Det som tidligere havde været svært at forsvare, bliver i dag anset for at være en selvfølgelighed.
- Med den fornyelsesdiskurs, som det gamle franske ”Nouvelle Droite” har udviklet, da de skabte højrefløjens teoretiske overbygning for at hverve unge mennesker. Eller også Steve Bannon, tidligere rådgiver for Donald Trump, fra hvem Vox har overtaget begreber som ”identitær” og ”patriot”.

  • Vox benytter sig også af venstrefløjens oprindelige koncepter så som lighed, fremskridt og demokrati. Hvorfor? 

Alba Sidera: Det var noget, de begyndte med efter de nedskæringer, som det spanske socialdemokrati gennemførte i kølvandet på krisen i 2007.
- De indså, at de ikke blev nødt til at opgive deres traditionelle værdier så som fædreland, Gud og familie, men at disse venstrefløjskoncepter kunne hjælpe dem til at styrke en arbejderorienteret og falangistisk profil.
- Beviset på dette er fagforeningen Solidaridad, med hvis hjælp Vox forsøger at nå de dele af befolkningen, der føler sig svigtet af Socialdemokratiet og derfor vendt partiet ryggen.

       ________________________________________________
”Den nye venstrefløjskoalition Sumar har taget gender-fortaleren
Irene Montero af kandidatlisten til valget og sågar Pedro Sánchez
har distanceret sig fra hende ...”

  • Er denne strategi typisk for alle parlamentariske fascistiske strømninger? 

Alba Sidera: Nej. I hvert land forsøger de på egen måde at finde deres publikum. Selvom de bygger på det samme: Racisme, sikkerhed, fædrelandets enhed – så tilpasser de sig med angstdiskurser til de forskellige kontekster i de enkelte lande.

- Mens Marine Le Pen i Frankrig præsenterer sig som forsvarer for arbejder-klassen og det sekulære samfund og hetzer mod muslimerne, så er den tidligere minister Salvini og nu Meloni i Italien fortalere for et katolsk budskab, mens de angriber feminismen, retten til abort og hetzer mod romaerne.

- I Spanien har Vox rettet sit korstog mod uafhængighedsbevægelserne og mod den såkaldte ”gender-ideologi” og en af dens fremtrædende fortalere: Den tidligere Podemos-minister Irene Montero.

  • Fascistiske hilsner og ”længe leve caudillo”- slogans ved en Vox-opmarch i byen Murcia, rettet mod LGBTQIA+ aktivister: 

- Denne diskurs er trængt så dybt ind, at den nye venstrefløjskoalition Sumar har taget Irene Montero af kandidatlisten til valget og sågar Pedro Sánchez har distanceret sig fra hende. Det er en stor sejr for højreekstremisterne, at de har formået at få de øvrige partier til at kopiere deres reaktionære diskurs.

  • Forstærker medierne denne højredrejning for at få et større publikum?

Alba Sidera: De spanske borgerlige medier har overtaget højrefløjens hadtaler og hetz mod indvandrere og husbesættere. Vi ser det hver dag, når programmer sponsereret af sikkerhedsfirmaer advarer os om, at vi skal være på vagt, når vi forlader vores huse, fordi de kunne være blevet besat.
- Medierne deltager i disse kampagner, i stedet for at kortlægge investmentfondenes interesser eller forklare, hvordan spekulation i ejendomme har medført, at mange familier ikke har råd til en rimelig bolig.

  • Hvorfor falder mange unge mennesker for disse budskaber?

Alba Sidera: Det skyldes blandt andet, at de er under indflydelse af de sociale medier. Med et smart og moderne image har den ekstreme højrefløj på de sociale medier bildt mange unge ind, at det at være ”facha” (fascist) er den bedste måde at yde modstand mod den etablerede magt.  

- ”Venstreorienteret” er derimod noget gammeldags noget fra tidligere tider. Men vi må ikke falde i moralsk panik og tænke, at den ekstreme højrefløj har bortført de unge.
Tværtimod: De fleste unge er progressive og kan vende udviklingen ... 

(Interviewet er oprindeligt blevet offentliggjort på indymedia.de , august 2023. Oversat og let forkortet af autonom infoservice)

 

Relateret
autonom infoservice
Valget i Italien – Den ekstreme højrefløj på fremmarch (september 2022)
Den højreekstreme valgalliance Fratelli d'Italia, Lega  og Forza Italia har opnået et absolut flertal i såvel Underhuset (parlamentet) og i Senatet med omkring 44 procent af de afgivne stemmer ...   

  • How extremist is Italy's designated far-right government?