Tyrkiet: Modstand mod rydningen af Akbelen-skoven

Politiet brugte ifm rydningen af området, vandkanoner og tåregas mod aktivisterne
Politiet brugte ifm rydningen af området, vandkanoner og tåregas mod aktivisterne

I Tyrkiet skal en stor skov ryddes for at give plads til udvinding af brunkul. Beboerne i området har gjort modstand i årevis. 
Det tyrkiske parlament har holdt ekstraordinært møde om sagen. 
Flere busser fyldt med aktivister, som i årevis har gjort modstand mod kulmineplanerne kørte til Ankara og belejrede de forskellige partiers fraktionsmøder, før partierne deltog i parlaments-debatten.
Et parlamentsflertal afviste at imødekomme aktivisternes krav.

_______________
"Gå hen og hør efter! “

Det er første gang i Tyrkiets historie, at det tyrkiske parlament har indkaldt til ekstraordinært møde midt i sommerpausen for at debattere en konflikt om miljøforhold.

Det socialdemokratiske oppositionsparti CHP tog initiativ til parlamentets debatmøde om rydningen af et stort skovområde, som skal fældes for at give plads til udvinding af brunkul.

"Gå hen og hør efter “, råbte formanden for CHP, Kemal Kılıçdaroğlu, til de repræsentanter fra regeringsfraktionen, som var til stede i parlamentet.
Da det kom til afstemning om, hvor vidt parlamentet skal revurdere brunkuls-udvinding i Tyrkiet, afviste regeringsflertallet CHPs forsøg på at sætte spørgsmålet på dagsordenen.
           ______________________________________________

”Vi har gjort os synlige og vist, at vi gør modstand, når
staten og nogle store firmaer vil fjerne vores livsgrundlag“

På trods afvisningen, betragter aktivsterne fra Akbelen det ekstraordinære parlamentsmøde som en succes.
”Vi har gjort os synlige og vist, at vi gør modstand , når staten og nogle store firmaer vil fjerne vores livsgrundlag“, sagde Nejla İzci, oliventræsbonde og talsperson for modstanden: ”Kul kan man ikke spise,  vi har brug for vores oliven og den honning, som vi lever af.“
Konflikten har stået på længe: Det drejer sig om et brunkulsområde i baglandet ved den ægæiske kyst. En udviddelse af dette område går på bekostning af Akbelen-skoven og olivenplantagerne omkring fire landsbyer.

Beboerne i området har gjort modstand i årevis. Siden sommeren 2021 har der været en modstandscamp i udkanten af skoven, hvor landsbyernes beboere og aktivister fra de nærliggende byer  Bodrum, Milas og Muğla holder vagt for at forhindre rydning af skoven.
Men for to uger siden begyndte man at ødelægge skoven. Med et stort opbud af politi og gendarmer blev træer fældet i massevis. Der blev brugt vandkanoner og tåregas for at forhindre aktivisterne i at sabotere rydningen. 

Som oppositionslederen Kılıçdaroğlu sagde i parlamentsdebatten, så handler det ikke kun om konflikten i Akbelen. Overalt i Tyrkiet er mennesker og natur truet af kul- og minedriftskoncernerne, der arbejder tæt sammen med regeringen. 
Der eksisterer imidlertid langt bedre og billigere alternativer i form af vedvarende energikilder som sol og vind.
Ved den ægæiske kyst bliver der ganske vist bygget en del vindkraftværker, men regeringen fastholder alligevel den klimaskadelige brunkulsudvinding. Dels af profit-hensyn, dels fordi de hurtigst muligt vil mindske afhængigheden af import af olie og gas.

Kilde: Forsk. udgaver af det tyske dagblad ”Die Tageszeitung – taz”


Aktivister overmaler med spray et privatfly
Aktivister overmaler med spray et privatfly

autonom infoservice

Denne sommer går klimaaktivister fra ’Die Letzte Generation’ i aktion mod de riges klimaskadelige overkonsum. 
” Klimakatastrofen er ikke noget, der bare sådan sker. Den bliver skabt – og det først og fremmest af de rige." 
Sådan lyder det i den aktionsplan, som aktivistgruppen Die Letzte Generation for nylig har offentliggjort.