Norge. Samernes modstand mod energiselskabers milliardprojekt

Samiaktivister blokerede i protest Olie- og Energidepartementets bygning i Oslo
Samiaktivister blokerede i protest Olie- og Energidepartementets bygning i Oslo

En kæmpe vindmøllepark krænker samernes rettigheder, dette fastslog højesteretten i Oslo i oktober 2021. Den daværende socialdemokratiske regering ignorerede denne historiske dom og lod energiselskabernes vindmøller fortsætte med at dreje. 
________________
En gruppe samer bz’atte i protest indgangshallen i Olie- og Energi-departementets bygning i Oslo i februar 2023. Efter fire dage ryddede politiet blokaden.

  • Den 12. marts i år stod 18 sami-aktivister for byretten i Oslo,
    anklaget for ikke at have efterfulgt politiledelsens ordrer
     

En vindmøllepark krænker ifølge en højesteretsdom det oprindelige
folks – samernes - rettigheder, men får alligevel lov til at blive stående.
Men de aktivister, der protesterede imod det, står nu for byretten i Oslo.

                       - 277 vindmøller roterer ulovligt på græsarealerne -

I sidste uge startede en retssag mod 18 unge samer ved Oslos byret ....
I sidste uge startede en retssag mod 18 unge samer ved Oslos byret ....

Forhistorien

"Fosen-saken" er blevet en kendt betegnelse i norsk politik. Fosen
er en halvø, der ligger lidt nord for Trondheim. Med et areal på 3300
kvadratkilometer er det en smule større end Fyn. Fosenhalvøen er de
samiske rensdyrhyrders område. Deres besætninger har tilbragt vinter-månederne her mange generationer tilbage.

Rensdyrhold er et traditionelt samisk hånd-værk; Hyrdefamilierne flytter med deres rensdyr fra sommer- til vintergræsgange og tilbage. Før i tiden med telte og slæder, nu med snescootere og droner.
I 2016 startede energiselskabet Fosen Vind DA * med at bygge det, der dengang var den største landbaserede vindmøllepark i Europa.
I 2020 stod anlægget med 277 vindmøller og over 200 kilometer indfaldsveje færdigt. Deres planlagte samlede output er 1057 megawatt. Dette kan sammenlignes med et mellemstor atomkraftværk.

___________________

* DA er et europæisk investorkonsortium, ejet af fonde forvaltet af Energy Infra-structure Partners (EIP) og det schweiziske elselskab BKW.

  • Den samiske kultur

Selvom det i dag kun er omkring ti procent af samerne, der er aktive i rensdyravl, er det stadig af betydning for samernes identitet. Det oprindelige folks historie i Nordeuropa er tragisk: Samerne er i årtier og århundreder blevet diskrimineret af majoritetssamfundene i Norge, Sverige, Finland og Rusland - på forskellig vis, men systematisk overalt.

I Norge, hvor de fleste af samerne bor, blev deres børn anbragt på kostskoler, deres sprog blev forbudt, og deres ret til at bruge jorden blev indskrænket. Den samiske kultur var kun i stand til at overleve i den semi-nomadiske rensdyrøkonomi.

  • Samernes modstand mod ”Grøn kolonialisering”

På Fosenhalvøen opdagede den oprindelige befolkning hurtigt, at møllerne og det bebyggede område drev deres sky rensdyr væk. Så de gik i retten. De beskrev vindmølleprojektet som "grøn kolonisering" - altså undertrykkelse i energiom-stillingens navn.
Samerne er vant til at skulle kæmpe for deres rettigheder i retten. Hvad der dog var usædvanligt for dem i lang tid, var at vinde.
I oktober 2021 kom Norges højesteret til den konklusion, at tilladelsen til opførelsen afvindmølleparken ikke skulle have været givet:

Ifølge artikel 27 i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder for etniske, religiøse eller sproglige minoriteter ”...bør andre ikke nægtes retten til at dyrke deres eget kulturliv”. Konklusionen: Vindmøllerne drejer ulovligt.

  • Den daværende socialdemokratiske regering ignorerede dommen og lod energiselskabernes vindmøller fortsætte
    med at dreje ...
     

Det var en stor sejr for samerne – mod grøn kolonisering, mod krænkelse af menneskerettighederne. Retten udtalte sig ikke om, hvad der skulle ske med vindmøllerne.
Energikoncernens advokater udsendte straks en erklæring, hvori de fastslår, at nedrivning af vindmøllerne "ikke var genstand for den anlagte retssag" og at den norske Højesteret "udelukkende behandlede spørgsmålet om erstatning".

Der blev derefter stille omkring vindmølleparken efter retsafgørelsen. Regeringen under den socialdemokratiske statsminister Jonas Gahr Støre, der tiltrådte kun tre dage efter den historiske dom, lod vindmøllerne fortsætte med at dreje - og an-befalede de modstridende parter at forhandle i baggrunden.

  • Samerne i direkte aktion:
    "500 dages menneskerettighedskrænkelser"
Sameraktivister besætter Olie- og energi- departementet i Oslo
Sameraktivister besætter Olie- og energi- departementet i Oslo

Eftersom der var gået 500 dage siden Højesterets dom, uden at der skete noget som helst, besluttede en gruppe samer i februar 2023 at besætte Olie- og energidepartementet i Oslo.
På bannere anklagede aktivisterne regeringen for "500 dages menneske-rettighedskrænkelser" og "Staten bryder loven". 
Da de ankom til indgangen, vendte demonstranterne deres traditionelle gákti, en farverig kjole, på vrangen.
Et samisk symbol på protest.
Mens aktivisterne gennemførte deres sit-down blokade inde i bygningen, sluttede flere og flere demonstranterne sig til udenfor de høje glasfacader. Nogle klima-aktivister kom fra Sverige for at vise deres solidaritet med samernes protest, deriblandt Greta Thunberg.

  • Politiet afslutter samernes blokade

Farverigt klædte aktivister blokerede forhallen i fire dage; de hængte bannere op og live-streamede deres protest. Den 27. februar 2023 omkring midnat startede en politienhed rydningen af Olie- og Energidepartementets bygning i Oslo. Politiet anholdt tyve unge samer og repræsentanter fra NGO'en ”Natur og Ungdom”.


Mens politibetjentene tager fat i aktivisterne, bærer dem ud af bygningen og trækker dem til politibilerne, begynder de at synge. En joik, kaldet "Kråka", (krage). Joik er en traditionel samisk sang, der symboliserer autoritet i den samiske tradition.

Politiet bærer aktivisterne ud af bygningen
Politiet bærer aktivisterne ud af bygningen

"Det var myntet på politiet", udtalte en aktivist senere til den norske avis "Verdens Gang": Da hun joikede, tænkte hun på, hvordan mørke krager blev til politibetjente, der kom for at hente dem.

  • ”Rensdyr spiser ikke penge!”

Et år senere er "Fosen-saken" igen blevet aktuel. På den ene side fordi samerne på Fosen har indgået en aftale med vindkraft-selskaberne: Staten Norge vil give dem yderligere græsarealer, og rensdyrhyrderne vil have ret til at nedlægge veto mod enhver forlængelse af koncessionen i flere år. Indtil da vil samerne modtage en kompensation på syv millioner norske kroner om året.
Økonomisk kompensation er rart, men rensdyr spiser ikke penge. For aktivisterne løser dette ikke menneskerettighedskrænkelsen:

"Det her er ikke en sejr. Selvom rensdyrbedrifterne vandt i Højesteret, var
man nødt til at forhandle med vindkraftselskaberne. Dette viser en fejl i
systemet, Hvis det ikke bliver rettet, vil menneskerettighedskrænkelser
mod samerne forekomme igen."

Aktivisterne opfordrer via de sociale medier til, at vindmøllerne skal afmonteres.
_____

Foreløbig epilog
I sidste uge startede en retssag mod 18 unge samer ved Oslos byret. De er sigtet efter § 5 i den norske politilov: De er anklaget for ikke at efterkomme politiets påbud om at forlade Olie- og energidepartementet i Oslo som de
havde bz’at i februar sidste år.

De anklagede aktivister mødes under
retssagen med FN-repræsentanter i Oslo. De lagde billeder af sig selv på Instagram med billedteksten “anklaget” – og derefter billeder af de socialdemokratiske politikere, statsminister Jonas Gahr Støre samt energi-ministeren Terje Aasland med billedteksten “ikke anklaget”.
Det er de to ansvarlige politikere, der burde stilles for retten i deres sted, fordi de total
ignorerede Højesterets dom i over to år, mener aktivisterne.
____________________

  • Norsk TV har fulgt retssagen mod de 18 anklagede aktivister, der startede mandag den 12. marts 2024

Aktivisternes forsvarer Olaf Halvorsen Rønning har i sit afsluttende indlæg i retssagen mod Fosen-aktivisterne i Oslo byret fremsat en anmodning om, at de tiltalte i sagen frifindes.
Han påpegede blandt andet, at de tiltalte handlede, som de gjorde, fordi de mente,
at der i denne sag ikke var alternative udtryksformer til at få de centrale myndigheder til at anerkende, at der fandt en menneskerettighedskrænkelse sted i Norge og aktivisterne ville få myndighederne til at følge op på en enstemmig dom fra Højeste-ret. 
Anklagemyndigheden fremsatte påstand om, at Fosen-aktionærerne skulle straffes med bøder på hver 6.000 norske kroner eller fængsel i seks dage.  Den 12. april forkyndes dommen for de tiltalte.  (kilde: NRK-TV Nyheder, d. 18. marts 2024).

(folk fra autonom infoservice)

Litteratur om samernes historie og kultur