Irland: IRAs verdenskendte personlighed Rose Dugdale er død

Rose Dugdale (83) var en af de mest frem-trædende kvinder i den irske frihedsbevægelse Irish Republican Army (IRA).
Lige indtil sin død for nylig, den 18. marts 2024 i Dublin, har hun kæmpet for et frit, forenet socialistisk Irland.
_____________________

Da hun i juni 1974 blev idømt ni års fængsel, løftede Rose Dugdale en knyttet næve i retten og brød ud i latter fuld af foragt for magtens lakajer.
Under retssagen kaldte hun den engelske regering en beskidt fjende og anklagede Irlands politikere for at være kollaboratører
for britiske imperialistiske interesser.

Dette på trods af at der fandtes en stærk tradition for politisk aktive og militante kvinder i den republikanske frihedskamp, som rækker tilbage til slutningen af det 18. århundrede.
Først i løbet af 1990´erne er kvindernes rolle i frihedskampen blevet udførligt dokumenteret, især ud fra en feministisk vinkel. (Se nogle eksempler i litteratur-listen i forlængelse af artiklen).

Som 18-årig deltog hun således i det årlige præsentations- ritual for et udvalg af unge kvinder, inviteret af Queen Elizabeth d. II i Buckingham Palace.
Kort tid derefter nægtede hun, til stor ærgelse for sine forældre, at deltage i de hyppige Tea-parties, arrangeret
af borgerskabets og adlens unge generation.

I starten af 1959 startede Rose Dugdale på St. Anne’s College i Oxford et studie i filosofi, politik og økonomi.
Fra Oxford skiftede hun til Mount Holyoke College i staten Massachusetts i USA, hvor hun afsluttede sit doktorarbejde om den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. 
Hun arbejde derefter i en periode for FN i London, Rom, Geneve og New York.

• 68-bevægelsen og inivitation til Cuba

Inspireret af 1968-bevægelsens protester
mod USAs invasion af Vietnam, rejste hun
til Cuba.
Fidel Castro havde inviteret studerende fra forskellige europæiske lande til Cuba for at udveksle deres erfaringer, men også for at arbejde sammen men bønderne i kakao-plantagerne.

Efter denne rejse lod hun sig indskrive på Londons universitet og afsluttede studiet med en doktor-disputats i økonomi, hvorefter hun fik en stilling som rådgiver hos regeringen.
Dette blev Roses sidste stoppested i hendes borgerlige liv.
Hun opgav sit job, solgte sit hus i Chelsea og flyttede sammen med en elsker i en billig lejlighed i det nordlige London.
I denne periode rejste hun med sin partner til Nordirland, hvor de fik kontakt med borgerrets-bevægelsen og IRA i Belfast og Derry.
Hun deltager i protestmarcherne mod den britiske hær, mod politiet og den nordiriske provinsregering, der diskriminerede det katolske mindretal på alle tænkelige måder.

• ”Bloody Sunday” i  den nordirske by Derry

De dramatiske begivenheder den 30. januar 1972 i byen Derry er gået over i historien under betegnelsen ”Bloody Sunday”.
Denne dag, hvor der fandt en borgerrettighedsmarch sted, skød og dræbte den britiske hær 14 demonstranter og det  førte til en optrapning af konflikten mellem de katolske republikanere og de protestantiske royalister.

Dette rystede Rose Dugdale i sin grundvold og hun til-sluttede sig kort derefter den irske væbnede modstand.

I en træningslejr i Donegal mødte Rose Dugdale den karismatiske IRA-leder Dave O’Connell, som blev meget imponeret over hendes viden og entusiasme.
Men han tøvende med at integrere hende i en kampenhed. Rose var klar over, at der herskede
en udpræget mandlig chauvinisme i undergrunds-hæren.
Men hun gav ikke op, lod sig ikke afskrække og afvise. Hun tilslutter sig en mindre gruppe, som startede aktioner udenom IRAs øverste militærråd. På denne måde havde IRAs ledelse til gengæld mulighed for at distancere sig fra aktioner, som mislykkedes eller ville skade IRAs anseende. Til denne mindre enhed hører også Eddie Gallagher, som prompte forelsker sig i Rose. De blev kærester og kampfæller.

• Angreb på politistation med helikopter

I januar 1974 udførte Rose og Eddie IRA's første helikopterangreb på den nordirske politistation i Strabane. Hun udgav sig som journalist og lejede en helikopter med pilot.
Sammen med Eddie Gallagher gik hun ombord i helikopteren, tvang piloten til at flyve afsted med dem samt et arsenal af mælkekander fyldt med sprængstoffer, som de derefter kastede ned på politistationen. Men de eksploderede ikke. 
Fra dette tidspunkt af blev Rose og Eddie efterlyst og der hang fotografier af dem på alle politistationer i Den Irske Republik og i Nord-rland. En domstol i Manchester udstedte en anholdelsesordre mod Rose for våbensmugling.

• IRA – enhed gennemfører et af historiens største kunstrøverier

Den 26. april 1974 ledte Rose Dugdale en
IRA-enhed, som gennemførte en af historiens største kunstrøverier i en ejendom tilhørende Sir Alfred Breit, en tidligere sydafrikansk mine-arving.
Rose præsenterede sig som fransk kunst-ekspert og da hun blev budt indenfor fulgte de indtil da skjulte aktivister sammen med hende ind i huset.
De bagbinder ægtefællerne i huset og fjerner 19 billeder malet af Goya, Velázquez, Vermeer, Rubens, Gainsborough og andre. Værdien af disse billeder blev dengang vurderet til 8 millioner engelske Pund.

IRAs krav blev sendt per post til National Galerie i Dublin: 500.000 irske Pund og øjeblikkelig overførelse af de fængslede IRA-medlemmer Price-søstrene fra England til et nordirsk fængsel, hvor de kunne være sammen med deres irske fængslede kammerater. 
                    _________________________________________

”For mig var Marian og Dolours Price’s skæbne det vigtigste, 
alt andet var ligegyldigt”, udtalte Rose Dugdale i januar 2011 i
et interview om kunstrøveriet. 

Det irske politi fandt indenfor ganske kort tid, den 4. maj 1974, frem til det hus i grev-skabet Cork, som Rose Dugdale lejede under falsk navn. I udlejerens bil fandt de billederne.

I retssagen mod hende den 4. juni samme år ved Special Criminal Court i Dublin forsvarede Rose sig ikke. Derimod brugte hun den internationale presses tilstedeværelse til at anklage Storbritannien for at være en beskidt fjende og hun fordømte Irlands regering som kollaboratør for britiske  imperialistiske interesser.
Ved forkyndelsen af hendes dom på ni år løftede hun en knyttet næve og brød ud i latter, fuld af foragt for disse magtens lakajer.

• Mislykket befrielsesaktion

Rose fødte sin søn Ruairí i Limerick fængslet. Eddie Gallagher, Ruairís far, kid-nappede den hollandske industrimand Tiede Herrema, der havde en fabrik i den midtvestlige irske by Limerick og krævede løsladelse af Rose Dugdale samt IRA-lederne Kevin Mallon og Jim Hyland.

Senere i retssagen blev det kendt, at de to IRA-aktører Eddie Gallagher og Marian Coyle flere gange skiftede skjulested med den bortførte hollænder, indtil politiet den 21. oktober 1975 opsporede dem i et hus i Monasterevin i grevskabet Kildare.
Efter 18 dages belejring af skjulestedet overgav de to sig. I en efterfølgende retsag mod de to IRA-medlemmer blev Eddie Gallagher dømt til 20 års fængsel og den 22-årige Marian Coyle til 15 års fængsel.

• Gensyn med Eddie Gallagher

Den 24. januar 1978 gifter Rose Dugdale og Eddie Gallagher sig i kvindefængslets kapel i Limerick. De får tilladelse til at være sammen med deres 4-årige søn nogle timer, før de bliver adskilt igen og deres søn bliver overgivet til en plejemor.
Bonnie and Clyde. I samtlige irske og britiske aviser og TV-medier bliver Rose Dugdale og Eddie Gallagher sagaen genfortalt. Sensationspressen sammenlignede de to politiske revolutionære med de amerikanske bankrøver-superstars Bonnie and Clyde.

• Aktiv i solidaritet med sultestrejkende IRA-fanger

Rose Dugdale blev løsladt i oktober 1980 og flyttede til Dublin. Hun engagerede sig i kampen for IRA-fangernes anerkendelse som politiske fanger.
Den første sultestrejke med disse krav startede i december 1980 med tre IRA-kvinder i Armagh-fængslet sammen med 7 af deres mandlige kammerater i H-blokken i høj-sikkerhedsfængslet Long Kesh. Sultestrejken blev afsluttet uden resultater. 

• Aktiv i Sinn Fein

Rose Dugdale forbliver aktiv i Sinn Fein, skriver jævnligt informative artikler under navnet Roisin de Rossa til partiets medier og underviser asylsøgende i engelsk.
Hun indtager en kritisk holdning til den såkaldte ”Belfastaftale” om Nordirland, som blev indgået mellem den britiske og irske regering.* 
Rose Dugdale mente, at IRA og Sinn Fein har ofret dens oprindelige målsætning om et frit, forenet socialistisk Irland til fordel for et parlamentarisk karriereforløb.
I modsætning til en del andre aktivister forlod hun på trods af hendes kritik ikke partiet. 
Den 18. marts 2024 døde Rose Dugdale i Dublin, hun blev 83 år. 
Æret være hendes minde! 
_____________

* Aftalen blev underskrevet den 10. april 1998 og blev støttet af de fleste politiske partier i Nordirland. Den blev bekræftet ved separate folkeafstemninger i Nordirland og Republikken Irland i maj 1998.  (se også wikipedia: Good Friday Agreement  ).
(folk fra autonom infoservice)

”Baltimore” – en film om Rose Dugdales mest opsigtsvækkende aktion

Så sent som i september sidste år havde en spillefilm om hende med titlen ”Baltimore” premiere ved den årlige alternative Telluride filmfestival  i den lille bjergby af samme navn i Colorado, USA.
Filmen, der er instrueret af Joe Lawlor og Christine Molloy med Imogen Poots som Rose Dugdale, fokuserer på den legendariske aktion i Russborough House i County Wicklow syd for Dublin i 1974, hvor en IRA-enhed ledet af Rose Dugdale eksproprierede 19 mesterværker fra miliardæren Alfred Breit. Filmen havde sidste uge premiere i England og Tyskland.

• BALTIMORE Official Trailer (2024): 

Relateret
autonom infoservice

• Tidsdoku. Drabet på IRA-aktivisten Mairead Farrell i Gibraltar 
  

En gang om året mindes IRA veteraner ved en højtidelighed sine dræbte medlemmer, deriblandt Mairead Farrell (31). 

Hun blev sammen med to andre IRA-medlemmer – Sean Savage (23) og Daniel McCann (30) - henrettet på åben gade af killerkommandoen ”Operation Flavius” fra den engelske ”Special Air Service” (SAS) den 6. marts 1988. 
Det skete i Gibraltar – den britiske enklave på sydspidsen af den iberiske halvø. Alle tre IRA-folk var ubevæbnede og blev skudt ned bagfra. 
Her er Mairead Farrells historie.
* Oversigt over vigtige republikanske organisationer
* Interview med Mairead Farrell på YouTube 

• Nordirland: "Hunden - en sammensværgelse" - En føljeton

Den irske forfatter, borgerretsadvokat og anarkist Sean McGuffin, skrev romanen

»The Hares of the Dog or Inis Fail – The Celtic Conspiracy«.
____
Links
Wikipedia:

• List of political parties in the Republic of Ireland
• Irish Republican Army

___________
Anbefalet litteratur

• Marianne Quoirin: ”Frauen der IRA”, Rotbuch-Verlag 2011
• Magasin: Woman in Struggle, no.1 Belfast 1991
• Maria Power : Women, Provisional Republicanism, Feminism and Conflict in Northern ireland, 1972 – 98, in Gillian Mcintosh/Diane Urquhart, Irish Women at War, Dublin/Portland 2010 (153 – 170)
• Mary S. Corcoran: Out of Order. The political imprisonment of women in Northern Ireland 1972 – 1998, Devon 2006
• Stuart Ross, Smahing H-Block. The Rise and Fall of the Popular Campaign against Criminalization 1976 – 1982. Liverpool 2011
• Ders.: Brits: The War Against the IRA, Lomdon 2001 , The SAS in Irland, Dublin 2004
• Gerry Adams: ”Bevor es Tag wird”, Berlin 1996