Israels målrettede angreb på en nødhjælpskonvoj i Gaza

       Interview med Riad Othman
        fra Medico International 
”Medierne taler ofte om "et luftangreb". Men det kan tydeligt ses af geo-data på billederne, at de tre køretøjer fra World Central Kitchen blev målrettet beskudt. 
Et køretøj blev først ramt. Derefter, 800 meter længere bagved, den anden bil.
Det tredje køretøj blev derefter angrebet 1,6 kilometer længere mod syd. 
Man kan ikke kalde det en forseelse eller et uheld...

Riad Othman
Riad Othman

Interview 
med 
Riad Othman.
Han er læge og siden 2016 mellemøstkonsulent
for menneskerettighedsorganisationen
Medico International i Berlin.
Tidligere var Riad Othman Medicos kontorchef
i Israel og Palæstina.

  • USA's præsident Biden planlagde et møde med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu om angrebet på  konvojen tilhørende hjælpeorganisationen World Central Kitchen (WCK).
    Syv internationale WCK-ansatte blev dræbt i angrebet.
    Hvordan vurderer du denne hændelse?
     

Riad Othman: Efter min mening er dette en fortsættelse af den politik, vi har set i de seneste måneder: Israel angriber systematisk humanitære strukturer, sundheds-faciliteter, ambulancer. Humanitær bistand tilbageholdes systematisk eller bliver ikke tilladt i tilstrækkeligt omfang, hvilket er i strid med Folkeretten.
- Dette har betyder, at hundredvis af sundhedsarbejdere er blevet dræbt i Gaza siden den 7. oktober 2023. Alene hos UNRWA er der indtil videre tale om 176. Mange af disse tilfælde kan på ingen måde retfærdiggøres med tilstedeværelsen af Hamas eller palæstinensiske militante. 

  • Kan man udelukke en Hamas-tilstedeværelse på hospitalerne? 

Riad Othman: Hvis en hær systematisk skader eller ødelægger alle hospitaler i Gaza så alvorligt, at kun 10 af 36 i sidste ende er delvist funktionelle, mener jeg, at der er tale om en systematisk tilgang set i sammenhæng med de 412 angreb, Israel har begået i Gaza siden den 7. oktober 2023. I samme periode var der 450 angreb på sundhedsfaciliteter og ambulancer på Vestbredden, hvilket ikke kan retfærdig- gøres med krig.

  • Tror du også, at angrebet på World Central Kitchen-konvojen var målrettet?

Riad Othman: Medierne taler ofte om "et luftangreb". Men det kan tydeligt ses af geodata på billederne, at de tre køretøjer fra World Central Kitchen blev målrettet beskudt over en afstand på 2,5 kilometer. 
Et køretøj blev først ramt. Derefter, 800 meter længere bagved, den anden bil, hvor overlevende fra den første var blevet transporteret til. Det tredje køretøj blev derefter angrebet  1,6 kilometer længere mod syd.
Man kan ikke kalde det en forseelse eller et uheld. 

  • DemocracyNow!: World Central Kitchen: Israeli Airstrike Kills 6 International Aid Workers & Palestinian Driver
  • DemocracyNow!: How Israel Used AI to Form Kill Lists & Bomb Palestinians in Their Homes

  • WCK trak sine ansatte ud af Gaza efter angrebet.

Riad Othman: Tilbagetrækning lyder så definitivt. Efter min mening indstiller de midlertidigt deres arbejde, ligesom andre organisationer, såsom Project Hope, indtil det er afklaret, hvordan de kan sikre, at humanitære arbejdere ikke bliver angrebet i fremtiden.

  • Hvordan kan deres sikkerhed garanteres?

Riad Othman: Jeg tror, at sådan som krigen føres, kan det ikke udelukkes, at sådan noget vil kunne ske igen. Ikke med den tilgang Israel udviser og ikke med den ekstremt høje befolkningstæthed i Gaza. Det kan faktisk kun ske, hvis der endelig kommer en våbenhvile.

  • Hjælpeorganisationer – herunder Medico International – fortsætter med at advare om, at Gaza er på randen af hungersnød.

Riad Othman: Ja. Ifølge IPC *, et internationalt anerkendt værktøj til at identificere sultekriser, befinder halvanden million mennesker sig i de to højeste niveauer af hungersnødsvarslingssystemet – først og fremmest i det nordlige Gaza, som den israelske hær kontrollerer.
- Yderligere knap 600.000 mennesker er på niveau tre, altså i en alvorlig krise. Der er allerede nogle sultedødsfald, især blandt små børn. Mennesker dør ofte ikke direkte af sult, men af infektionssygdomme, som kroppen ville kunne klare under normale omstændigheder.

* Integrated Food Security Phase Classification (IPC):  GAZA STRIP: Famine is imminent as 1.1 million people, half of Gaza, experience catastrophic food insecurity 

  • Truer tilbagetrækningen af WCK og andre hjælpeorganisationer fra Gaza med at forværre situationen yderligere?

Riad Othman: Jeg mener, at tilbagetrækningen af WCK vil være uden den store betydning. De mængder, som WCK kan omsætte via den maritime korridor, er meget små i forhold til, hvad der kunne komme ind via land.
WCK påtog sig en vigtig opgave i en situation, hvor hjælpeorganisationer skulle vælge mellem pest eller kolera. WCK sagde ja til at deltage i den maritime korridor, hvilket andre hjælpeorganisationer, der længe har arbejdet i Gaza, med rette har kritiseret.

  • Hvorfor det?

Riad Othman: For eksempel var det ikke klart, hvordan distributionen ville fungere. WCK havde ikke en distributionsstruktur, der på nogen måde var sammenlignelig med, hvad lokale palæstinensiske organisationer og især UNRWA har bygget op
der i årtier. 
Hovedproblemet er imidlertid, at selv med denne maritime korridor forbliver bistands-leverancerne til Gaza fuldstændig utilstrækkelige.
Du skal bare regne ud:

- Hvor lang tid tager det et skib, der transporterer 240 tons nødhjælps-
  forsyninger at sejle fra Cypern til Gazas kyst?
- Hvor lang tid vil det tage at losse denne flydemole, når den er færdig?
- Hvor lang tid vil det så tage at få forsyningerne til Gazas lavvandede
  kystfarvande?

Til sammenligning: En lastbil alene kan laste mindst 27 tons. Ti lastbiler kunne derfor nemt levere det, som ville tage meget længere tid med skib og som skulle omlastes flere gange.

  • Vil du sige, at leveringen med skib ikke burde have været foretaget?
Israels militær i Gazastriben
Israels militær i Gazastriben

Riad Othman: Nej, jeg siger, at til-gangen er galskab. Den humanitære katastrofe i Gaza er menneskeskabt, og at løse den kræver ikke en hav-korridor, men derimod adgang til land - hvilket i princippet er muligt. Luftdrops eller en havkorridor - det er virkelig den sidste udvej.
 Som humanitær arbejder har jeg en enkelt gang oplevet luftdrops af nødhjælp.
Det var efter jordskælvet i Pakistan i 2005, hvor hele bjergskråninger var forsvundet i jordskred og i de første par dage
var det stort set umuligt at få hjælp frem til bjerglandsbyerne, selv med muldyr. En naturkatastrofe forhindrede adgang.
Men det er ikke tilfældet i Gaza. Her forhindrer - indtil videre - en hær adgang på ordre fra sin regering og bliver stadig forsynet med våben fra USA og Tyskland. Dette er uacceptabelt.

  • Hvad kræver du som læge af den tyske regering?

Riad Othman: Under de nuværende omstændigheder, hvor krigsforbrydelser i Gaza er dokumenteret, nogle af dem af israelske styrker selv, er det nødvendigt
at stoppe våbenleverancerne øjeblikkeligt.
- Det handler ikke om ammunition til missilskjoldet, men derimod om levering af krigsegnede våben. Den tyske regering bør endelig opfylde sine egne forpligtelser i henhold til international lov...

  • Mener du, at tredjelande kan forhindre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden?

Riad Othman: Ja, i henhold til deres forpligtelser i følge Genève-konventionen og Rom-statutten. Og: Tyskland bør lægge pres på den israelske regering for at sikre, at den også overholder international lov. Og det fungerer faktisk kun med en våben-hvile. 
kilde: Wochentaz, 5. april 2024, printudgave.
Oversat og forkortet af ikh./autonom infoservice)

autonom infoservice

I 1986 afslørede Mordechai Vanunu Israels illegale atomvåbenprogram og var af den
grund 18 år i fængsel – deraf  størstedelen
i isolation. 
Vanunu er hovedperson i en politisk thriller fra det virkelige liv.
Her er hans historie.