Interview med Elena og Louise
fra den franske bevægelse ”Les Soulèvements de la Terre” (Jordens opstande) om deres kamp mod land- og vandgrabbing.
Bevægelsen blev internationalt kendt da titusinder i foråret 2023 demonstrerede mod et agrar-industrielt vandlagringsbassin i Sainte-Soline, i det vestlige Frankrig.
-
I foråret 2024 rejste en gruppe aktivister fra den franske oprørs-bevægelse på foredragesturné gennem forskellige europæiske
lande. Deres slogan: "Vand, land, social retfærdighed"...
_________________
Interview med Elena og Louise
fra ”Les
Soulèvements de la Terre” (Jordens opstande)
-
Inden vi kommer til det indholdsmæssige, først spørgsmålet:
Hvordan organiserer I jer egentlig?
Elena: I Soulèvements des la Terre er forskellige kollektiver og individer gået sammen for at give hinanden styrke i kampen mod vand- og landgrabbing.
- Hvert halve år mødes 200-300 mennesker fra lokale kampe, fagforeninger,
græsrodsgrupper, autonome sammenhænge, organisationer og mange andre.
På disse møder diskuteres emner og steder for det næste halve år, næste
"sæson", og der udarbejdes en handlingsplan.
- Det er vigtigt for os, at vi bygger videre på eksisterende lokale kampe, hvor der
er et ønske om, at Soulèvements des la Terre går med for at løfte modstanden til
næste niveau.
-
Normalt forbinder man jer med slagsmål om vand.
Hvorfor valgte I dette fokus?
Louise: I begyndelsen var vandgrabbing ikke rigtig i fokus i vores arbejde. Det lokale initiativ Bassines Non Merci (Vand- bassiner - nej tak), som længe har kæmpet mod enorme vandbassiner i det sydlige Frankrig, henvendte sig til os og bad os støtte dem.
Som med enhver lokal kamp, vi støtter, blev vi påvirket af det. Og så er spørgs-målet om vand blevet mere centralt for os. Jord og vand er grundlaget for vores liv: Hvis vi ikke har det, dør vi ret hurtigt.
- Hvorfor er disse vandbassiner et problem?
Elena: Disse gigantiske vandbassiner er store udgravninger på omkring ti hektar eller mere. De ligner enorme kratere foret med plastikplader.
Det hævdes, at de kun opsamler regnvand, men det er ikke rigtigt: De pumper grundvandet ud, som bliver mere og mere knapt i det sydlige Frankrig på grund af klimabetinget tørke.
- Dette er ulovligt om sommeren og er helt klart en form for vandgrabbing. Vandet bruges til landbrugsindustrien, som har brug for enorme mængder vand til at dyrke majs for at kunne fortsætte med
at producere under klimakrisen. Det fører for eksempel til, at hele vådområder tørrer ud. Jeg taler især om det store vådområde i Poitou.
- Denne form for kunstvanding med gigantiske bassiner skal afprøves her i det syd-vestlige Frankrig. Det kan forudses, at der er tale om en landsdækkende strategi, og at der skal bygges mange
andre lignende bassiner.
______________________________________
”Der var 30.000 mennesker ved den største demo
i slutningen af marts 2023 i Saint Soline” :
Louise:Protesterne er gradvist vokset. Der var 200 mennesker til den første demo på en byggeplads for gigantiske vandbassiner. Vi havde også får med os og en del af maskinerne på
byggepladsen satte vi ud af kraft.
- Ved den næste demonstration var vi 3.000 mennesker, som løb ind på bygge-pladsen, ind i kraterne og afvæbnede dem fuldstændigt. Det skal siges, at dette var en ulovlig byggeplads, et krater,
der egentlig ikke havde lov til at eksistere. Under en anden demonstration blev rør, der pumper grundvand ind i vandbassinerne, gravet op og taget væk.
- Der var 30.000 mennesker ved den største demonstration i slutningen af marts 2023 i Saint Soline. Den demo blev mødt med massiv politivold, hundredvis af skader og traumer. Demoen var meget
synlig i medierne. Der blev også plantet hæk ved den sidste demonstration.
Det er vigtigt for os, at vores handlinger altid siger noget positivt.
- Vi rejser os! 45 offentligt kendte folk støtter op omkring Les Soulèvements de la Terre:
_________________________________
”Hvis vi vil opbygge en modmagt fra neden, har vi
brug for mad. - Ingen revolution uden mad!”
- Afvæbning? Betyder det sabotage for jer?
Elena: Vi skelner mellem begreberne sabotage og afvæbning. For os betyder sabotage at ødelægge noget, såsom vital infrastruktur. Men vi forstår denne infrastruktur som noget, der
bringer liv i fare.
Det er derfor, vi sætter det ud af drift. At sætte et vandbassin ud af kraft betyder,
at vi skærer presenningen til med fræsere, så vandet kan strømme tilbage i jorden.
- Tre bassiner er blevet bygget i de senere år, men 17 bassiner er blevet afvæbnet;
et af dem af os under den store demonstration, 16 andre om natten af andre kollektiver.
- Vores protester bliver også en økonomisk faktor for virksomhederne: De skal overveje, om de skal bevogte byggepladserne eller udvikle andre presenninger,
der ikke kan skæres op. Det bliver dyrere og dyrere for dem, og de tænker en
ekstra gang over, om de vil fortsætte med at bygge disse bassiner.
- Hvad siger lokalbefolkningen til disse afvæbningsaktioner?
Louise: Når vi laver afvæbningsaktioner, er det altid i forbindelse med offentlige demonstrationer, hvor mange forskellige mennesker mødes, unge og gamle, folk i kørestol, folk med traktorer.
- Pointen er, at handlingerne er enkle, du kan tage dem til dig, de er en form for empowerment. Når vi kommer hjem om aftenen føler vi os styrkede og glade; vi har fornemmelsen af, at noget har
ændret sig mellem morgen og aften.
For at gøre det helt klart: I alle vores handlinger træffes beslutningerne af dem, der også må leve med konsekvenserne.
Nogle lokale grupper siger, at afvæbningskampagner ikke er mulige, fordi halvdelen af områdets befolkning arbejder for firmaet og ikke vil kunne forstå det. Under de omstændigheder vil vi ikke
gennemføre en afvæbningskampagne. Omvendt kan det også være, at folk fra lokale kampe gerne vil gå længere, end vi gør.
- "Hvis vi vil kæmpe for vores land, er vi nødt til at blande os - og blive del af de regionale forhold", sagde I bla. på foredragsturnéen. Hvad mener I med det?
Elena: Når vi opfordrer til mobilisering inden for SdT, er det altid baseret på en lokal kamp. Og de lokale grupper er også dem, der organiserer aktionerne. Jeg tror, det er
bedst at forsvare de steder og ting, der af en eller anden grund virkelig betyder noget for dig. Det kan være et sted, hvor man er vokset op eller har boet, men sådan behøver det ikke være.
- Det skal være et sted, der betyder så meget for dig, at du siger: Nej, ingen må under nogen omstændigheder ødelægge dette sted! Det giver dig en masse styrke; du vil gøre alt for at forsvare
dette sted.
- De mennesker, der virkelig er engagerede i dette, som i vådområderne nær Poitou, er mennesker, der kender stedet som deres egen bukselomme: De kender de forskellige fuglearter og hver en flod,
hver en landmand. Vi kommer og støtter deres kamp, men den lokale kamp kan ikke erstattes.
Louise: Mange af os i bevægelsen er selv landmænd og har en stærk tilknytning til jorden. Det er vigtigt for os, at vi ikke overlader spørgsmålet om jorden til højrefløjen. Der
er mange måder at revitalisere regioner på.
Nogle driver landbrug, mens andre bor der på en anden vis. Det er vigtigt, at dette kan lade sig gøre, uden at isolere sig og ty til højreorienteret tankegods.
- Hvis vi forstår jer rigtigt, sætter I ikke klimaspørgsmålet øverst i jeres kampagner. Hvorfor?
Elena: Klimaspørgsmålet er så stort, så komplekst, at det kun kan løses
på globalt niveau, og det er ofte
overvældende. Hvis man har denne tilgang, risikerer man kun at være i stand til at stille krav til regeringen.
Det fører til stor magtesløshed
for mange.
Spørgsmålet om land og vand fore-kommer os mere tilgængeligt og tættere på mennesker; det åbner op for nye muligheder.
Hvis vi vil opbygge en modmagt fra neden, har vi brug for mad. Ingen revolution uden mad! Det forstår folk i byen også. Vi ønsker at opbygge infrastruktur og autonomi på lokalt niveau for at
forblive i stand til at handle – selv i kriseøjeblikke.
________________________________
(Dette interview er baseret på en samtale, der blev gennemført til podcasten ”Was Tun?” . Oversat og forkortet af folk fra autonom infoservice)