England: Venstrefløjen mobiliserer mod de racistiske optøjer

I den første uge af august blev mange byer i England og Nordirland rystet af racistiske optøjer.
Racister støttet af organiserede nazister angreb hoteller, hvor asylansøgere opholdt sig med sten, flasker og brandbomber.
Butikker drevet af muslimer blev sat i brand og moskeer og biblioteker blev angrebet.
I løbet af få dage opstod en imponerende selvorganisering af antiracistiske miljøer for at forsvare moskeer, flygtningehjem, sociale faciliteter og boligkvarterer.

• Det regerende socialdemokratiske Labour Party pålagde sine lokal-politikere ikke at deltage i antiracistiske modprotester ”for ikke at skabe hindringer for politiet” ...  

• Telegram-gruppen "Southport Wake Up" blev oprettet til lejligheden og kom hurtigt
  op på 12.000 medlemmer.

De racistiske optøjer blev i høj grad koordineret decentralt gennem denne og andre grupper.
Lokalpolitikere i de ramte byer, mange af dem socialdemokrater, gav efterfølgende ”outside agitators” skylden for de racistiske riots. urolighederne.
Ifølge dem blev urolighederne bragt ind i deres lokalsamfund og kvarterer udefra, ”da den lokale befolkning dog overvejende var fredselskende”.
Den nyvalgte britiske regering og medierne støttede dette billede: Begge forsøgte i første omgang at bagatellisere det politiske indhold af urolighederne og talte om "blind vold", der skulle imødegås af en "heroisk" politistyrke.
I nogle mindre byer, så som Rotherham, opsætter racister "checkpoints" på gaden for at undersøge bilister for deres hudfarve. Folk med mørk hud blev slæbt ud af deres biler og tævet ved sådanne "checkpoints":

Den mest kendte af dem er Nigel Farage. Farage, som leder den højreekstremistiske ”Reform UK-fraktion” i det britiske parlament, "besøgte" tidligere et sådant flygtninge-boligkompleks nær Birmingham for at opspore "islamistiske terrorister".
Farage var ikke alene. I årevis har britiske medier dagligt rapporteret om en påstået forestående "invasion" af Storbritannien af millioner af flygtninge.
Afværgelse af flygtninge og den tilhørende militarisering af  Den Engelske Kanal var en hjørnesten for den konservative regering, der i foråret blev stemt ud af embedet. Den nye premierminister Keir Starmer fra det socialdemokratiske Labour Party førte deres valgkampagne med kravet om en mere effektiv udvisningspolitik.

• Palæstina solidaritetsdemoer blev fordømt som ”hademarcher”
  

Israels militære invasion i Gaza-striben bidrog til en forværring af hetzen mod det muslimske community i landet. De kæmpestore demonstrationer mod Gaza-krigen, hvor det unge muslimske gendermiljø i høj grad er blevet mobiliseret, blev generelt fordømt som "hademarcher" af såvel konservative som socialdemokratiske politikere.

Dette påvirker også liberale og sågar visse venstreorienterede kredse. Der er blandt den liberale, uddannede middel-klasse en udbredt tro på, at de seneste optøjer skal ses som et forsøg fra det russiske statsoverhoved Vladimir Putin på at destabilisere Storbritannien.
Denne historie har nu endda fundet vej til kommentarspalterne på den liberale avis Guardian. Nogle kredse på venstre-fløjen mener derimod, at optøjerne blev fremkaldt af den israelske stat for at svække antikrigsbevægelsen. 
Begge teorier tilbagevises dog af det overvejende flertal af den britiske venstrefløj. Rødderne til den ekstremt voldelige racisme ligger i britisk kolonihistorie og den systematiske undertrykkelse af BIPOC-communities (Black, Indigenous, People of Color). De mennesker, der satte ild til flygtningeboliger og filmede sig selv imens, er ikke agitatorer udefra, men en del af deres respektive nabolag.

Labour-politikere som Sarah Edwards ved det faktisk godt. Hun er parlaments-medlem for byen Tamworth, som også blev ramt af racistiske optøjer og hun sagde i Underhuset: "Den lokale befolkning vil simpelthen have deres hotel tilbage."

• Antifascistisk selvforsvar

Labour-regeringen forsøgte at bruge de racistiske riots til at rehabilitere en politi-styrke, der var kommet under stigende kritik. Feministiske og antiracistiske grupper har gentagne gange organiseret store demonstrationer i forskellige byer i de senere år for at fordømme kvindedrab udført af politibetjente eller racistisk motiverede mord og angreb fra politifolks side.

De seneste optøjer fik det til at virke, som om tiden var inde til at finpudse billedet.
Det var derfor vigtigt at holde antiracistiske protester så små som muligt.
Labour Partys funktionære pålagde sine lokalpolitikere ikke at deltage i antiracistiske modprotester "for ikke at hindre politiets arbejde".
Der blev lagt massiv pres på moskeer med tilknytning til Socialdemokratiet for at forhindre muslimske unge i at organisere selvforsvarsforanstaltninger eller deltage i modprotester.

Heldigvis er der ringe tillid til politiet blandt de befolkningsgrupper, der er ramt af forskellige former for undertrykkelse. I løbet af få dage opstod en imponerende selvorganisering for at forsvare moskeer, flygtningehjem, sociale faciliteter og boligkvarterer.
For eksempel blev et flygtningehjem forsvaret i den sydengelske havneby Bristol med stor personlig risiko, og en højreorienteret pøbel blev drevet væk i
den nordvestengelske by Bolton.
I begge tilfælde angreb politiet de del-tagende antifascistiske aktivister og migrantmiljøer.
Politiet formåede ikke et eneste sted at forhindre racisternes voldelige overgreb. Titusindvis af mennesker var derfor på gaden landet over for at vise antifascistisk aktiv modstand.
Fagforeningerne opfordrer nu også folk til at deltage i boligkvarterernes selvforsvars-foranstaltninger. Midt i det racistiske kaos bliver modstandens potentialer synlige, der giver grund til håb.
______________________
(Artiklen er oprindeligt offentliggjort i det tyske venstrefløjsmagasin analyse & kritik – ak 706, 20. august 2024. Oversat og let forkortet af folk fra autonom infoservice)