Valget i USA – tur/retur

En guide gennem Kamala Harris kampagnen ”We are not going back!” og Donald Trumps ”Make America Great Again”.
- Hvilke politiske holdninger ligger bag deres valgshows?
- Er Jill Stein fra Green Party,
et valgbart alternativ for den amerikanske venstrefløj?
* Stemmer fra den organiserede amerikanske venstrefløj.  

  • UPDATE. Resultat af præsidentvalg 2024

               _________________________________________________

  • Resultat af præsidentvalg

* Kamala Harris, Democratic Party:  66.882.953 stemmer (47.5%) 224 valgmandsstemmer
* Donald Trump, Republican Party:  71.760.570 stemmer (51 %) 277 valgmandsstemmer
* Jill Stein, Green Party 626.865 stemmer (0,4 %) 0 valgmandsstemmer
* Robert Kennedy, Uafhængig (konservativ) 599.513 stemmer (0,4 %) 0 valgmandsstemmer    kilde: The Associated Press (AP)
              _______________________________________________________

”We are not going back!”

Ved kampagnemøderne for Kamala Harris kunne publikum godt
lide at synge: "We are not going back!" Kamala Harris kunne
blive  den første kvinde i præsidentembedet. Som vicepræsident
under Joe Biden repræsenterer hun kontinuitet og status quo.
Donald Trump derimod lover endnu en gang en grundlæggende omvæltning af det amerikanske samfund.

"Kom ikke!"
Efter flere år hvor Demokraterne har præsenteret sig selv som forsvarere
for immigrantrepublikken USA, har de nu ændret kurs og forsøger ligesom socialdemokratiske partier i Europa,
at vinde stemmer fra deres højre-orienterede konkurrenter ved at overtage deres indvandrerfjendtlige praksis. Kamala Harris vakte en storm af indignation blandt de amerikanske venstreorienterede i 2021, da hun under et officielt besøg i Mellemamerika advarede potentielle flygtninge og immigranter mod at rejse til USA: "Kom ikke!" sagde hun i mikrofonen.
Det er ikke det eneste problem, der får fortællingen om, at demokraterne vil bevæge landet fremad mod en bedre fremtid til at virke som et propagandastunt.

  • Harris' nuværende chef stolede på en moderat form for keynesianisme med sin "Bidenomics":

Det vil sige  offentlige investeringer, strategiske handelsbarrierer og en
vis opbakning til fagbureaukratiets moderate krav.
Kamala Harris anses for langt mindre  åben overfor dette. Selvom hun støtter en forhøjelse af mindstelønnen samt børnetilskud, som er en radikal idé efter amerikanske forhold, så er hendes planer eksempelvis i forhold til en sel-skabsskattereform meget mere tam, end
Biden tidligere har planlagt.

Det er næppe overraskende, da Harris har gjort en stor indsats for at finde sponsorer fra Wall Street. Selv tidligere vicepræsident Dick Cheney, en ærkekonservativ politiker fra Bush-æraen, støtter Harris.
"Not going back" udlægges i amerikanske medier som intet andet end ”business as usual” - en status quo, hvor mange amerikanere lever i fattigdom og det globale klima drives nærmere det totale sammenbrud.  

På internationalt plan har Kamala Harris som landets vicepræsident, intet gjort for
at støtte den amerikanske solidaritets-bevægelse med Palæstina og dens centrale krav om at stoppe folkedrabet i Gaza.
Således støtter det Demokratiske Partis  establishment fortsat Israel med våben-leverancer, flankeret af diplomatisk veto mod alle FNs protester mod Israels folkedrab.

Det var Harris og Biden-administrationen, der inviterede krigsforbryderen Benjamin Netanyahu til at holde tale til begge kongreskamre i sidste måned.

  • ”Make America Great Again!”
    En anden Trump-periode vil sandsynligvis blive
    endnu mere ekstrem end den første.

"Make America Great Again" (MAGA)
"Make America Great Again" (MAGA)

Donald Trump planlægger således masse-deportationer af "udokumenterede" immigranter. Der bor over ti millioner papirløse immigranter i USA, nogle af dem har været i landet i årtier.

Da der i modsætning til Danmark ikke er ID-krav, vil Trumps projekt kun kunne gennemføres vha. razziaer i boligområder og på arbejdspladser.
En sådan udvisningsoffensiv vurderes af amerikanske kommentatorer som utænkelig uden en borgerkrigslignende tilstand.

  • Trumps ”Projekt 2025”

Nogle af Trumps valgløfter er velkendte: Lavere selskabsskatter, forbud mod abort, hets mod og afvisning af kønspolitisk diversitet samt ignorance overfor menneskeskabte klima-katastrofer. Andre tiltag er mindre kendte, for eksempel afskaffelse af flere ministerier, herunder undervisningsministeriet.

Feministisk demo i Atlanta, USA - maj 2022
Feministisk demo i Atlanta, USA - maj 2022
  • Klassekamp fra oven

Især fagforeningerne er bekymrede. Trumps ”Projekt 2025” lægger op til at tilbagerulle  det meste af de fremskridt,  der er sket i de seneste 100 år i forhold til arbejdsbeskyttelse, forbyde fagforen-inger for offentligt ansatte, drastiske begrænsninger af arbejdsløsheds-understøttelse, afskaffelse af love om overarbejde, sundheds - og sikkerheds-bestemmelser og den eksisterende føderale mindsteløn. Selv lovgivningen om børnearbejde bør ifølge ”Projekt 2025” lempes.
Trump ønsker derfor at centralisere statens monopol på vold og udvide national-gardens beføjelser. Det centrale undertrykkende apparats rækkevidde bør i følge ham også strække sig til de politisk liberale stater på øst- og vestkysten, der er fjendtlige over for ham.

  • Ifølge Trumps motto "Et øje for et øje, en tomme for en tomme" skal udenlandsk import kraftigt reduceres og det afindustrialiserede rustbælte forvandles til ”blomstrende landskaber”. Kamala Harris er sværere at fastlægge. Selvom hun har taget afstand fra protektionisme før sin tid som vicepræsident, har hun flere gange i Senatet stemt imod frihandelsaftaler.

See results of CNN’s final polls in two key battleground
states (31.oktober 2024):

  • ”Sørg bare for, at din stemme nummer ét er at stoppe
    Israels folkedrab"

Det Grønne Partis præsidentkandidat Jill Stein har erklæret, at dagene med at stemme imod sin samvittighed er talte, fordi stater som Maine har indført partlister ifm.valget:

________________
“If you also want to cast a lesser evil
vote - if you can figure out who the lesser evil is - you can have whatever kind of vote you want, but just ensure that your number one vote is to stop Israels genocide.”

 Jill Stein, der tidligere har stillet op som præsidentkandidat for Green Party i 2012 og 2016, sluttede på fjerdepladsen ved begge valg.
Nogle demokrater gav delvis Stein skylden for udfaldet af valget i 2016, da Trump vandt, og hævdede, at
hun spolerede kapløbet ved at samle stemmer i vigtige svingstater, som ellers kunne være gået til Hillary Clinton. En påstand, som Stein har afvist.

Jill Stein og den uafhængige Cornel West har begge en politisk platform, der taler arbejderklassens og under-trykte menneskers sag og forholder sig til planetens klimakatastrofer. Venstrefløjskommentarer henviser dog til, at hverken Jill Stein eller Cornel West positionerer sig klart og konsekvent antikapitalistisk.

Skønt mange venstreorienterede finder den lange liste af reformkrav på Det Grønne Partis platform tiltalende, så kritiseres partiets  systembevarende politik. Venstrefløjen peger på nødvendigheden af grundlæggende samfundsforandringer baseret på opbygning af  massebevægelser fra neden.

  • ”Jill Stein har mange kvaliteteter, men hendes solidaritet stopper ved
    Ukraine, som hun ikke vil støtte imod den brutale russiske angrebskrig. 
    Der er desværre kun dårlige alternativer ved dette valg i USA. Så vejen
    frem er som altid: Stærke sociale bevægelser fra neden, frem for at håbe
    på udvalgte politikere.”  
    (Kommentar af Bjarke F. på facebooksiden ”Reform og Revolution")

(folk fra autonom infoservice)

“Stop Profiting Off Genocide”: 200 Arrested at Jewish Voice
  for Peace Protest at NY Stock Exchange (15. oktober 2024):

”Det Demokratiske Parti har ikke har bevæget sig en tomme til venstre” (Margit Mayer)
”Det Demokratiske Parti har ikke har bevæget sig en tomme til venstre” (Margit Mayer)

autonom infoservice

Vi lægger ud med et interview med Margit Mayer, der er amerikansk forsker i sociale bevægelser og forfatter til bogen “The US Left and the Democratic Party”.

 
________________
Relaterede links til et udpluk
af den amerikanske organiserede venstrefløj

Anarcho-Syndicalist Review
Anarcho-Syndicalist Review