Belarus: Oprørets kvindelige ansigt

• Det var kvinderne, der i 2020 gik forrest i masseprotesterne mod regimet i Belarus.

" I Belarus var protesternes anti-systemiske og feministiske karakter kendetegnet ved, at patriarkatet blev betragtet som det vigtigste element,
der holder hele det autoritære magt-system sammen. Det har motiveret kvinderne til aktivt at søge efter nye protest- og modstandsformer. "
- Olga Shparaga, belarussisk filosof
   i eksil i Wien -

Artiklen er skrevet af Olga Shparaga,
belarussisk filosof i eksil i Wien.
Hun er også politisk aktivist og var
fremtrædende i masseprotesterne i
Belarus 2020.
Dette har hun beskrevet i sin bog:
„Die Revolution hat ein weibliches
Gesicht. Der Fall Belarus“ (Suhrkamp 2021) 

I juni 2023 sagde en belarussisk fange, der ikke vil nævnes ved navn, i et interview: ” Kvinderne i fængslerne er de allermest solidariske. De kæmper
for alles rettigheder og ikke bare for deres egne.” 
Ifølge den belarussiske menneskerettighedsorganisation Dissidentby er
der pt. 1.401 fængslede politiske fanger i Belarus. Den forstærkede politiske repression, som regimet satte ind mod masseprotesterne i 2020, opretholdes
den dag i dag. 

Demonstrationerne blevet slået ned med brutal vold og der blev indsat massiv repression mod alle former for kritik af regimet. (1)
Menneskerettighedsorganisationen Viasna  registrerede mere end 74.000 tilfælde af repression mod aktivister: Husransagninger, fængslinger, forhør. Efter masseprotesterne i 2020 er mindst 1.325 kvinder blevet idømt fængsel af politiske årsager. 179 af disse er stadig i fængsel.

• Belarus police violently detain dozens of female protesters

Hun har været leder af valgkampen for de mest populære præsidentkandidater. Først kampagnen for Viktar Babarika, der kunne samle 400.000 støtteunderskrifter.
Efter Viktar Babarika blev fængslet i juli 2020, støttede Maria Kalesnikava  præsidentkandidaten Svjatlana Tsichanouskaja.
Svjatlana Tsichanouskaja, Maria Kalesnikava og Veranika Tsepkala dannede ”Det forende kvindeteam”, som fik opbakning fra hundredetusinder i hele Belarus. 

• "Vi må ruske, ruske, ruske!”

Maria Kalesnikava betegner sig selv som feminist og har utallige gange engageret sig i kampen for kvinders rettigheder.
Hendes ord: „Vi må ruske, ruske, ruske – til regimet falder”, blev et motto for protesterne, og gav mange mennesker styrke til at overvinde deres angst og gå på gaden i protest mod regimet.
Feministisk bevidsthed omkring alle former for vold, inklusiv vold mod kvinder og LGBTIQ-personer, var den vigtigste impuls til, at også ældre mennesker og handicappede deltog i protesterne. Plakater, slogans og regnbueflag synliggjorde dette.
Mange og meget forskellige kvinder deltog i protesterne. Langt fra alle identificerede sig som (queer)feminister, men alle så sig selv som del af den almene protest, hvilket er karakteristisk for antiautoritære protester. 

Antiautoritær protest

Protesterne i Belarus kan ses i sammenhæng med de mange antiautoritære masseprotester, som overalt i verden er taget til de seneste 15 år.
Asef Bayat, der som sociolog har beskæftiget sig indgående med masseprotesterne i Iran 2022, skriver således om feminismen i den iranske protestbevægelse (2):
"… den (feminismen) har ikke har ytret sig antagonistisk ift. mænd som sådan. Den har snarere inddraget de underkuede og ydmygede, lidende mænd i protesterne.
Denne form for feminisme begrænser sig ikke
til temaer som kropslig selvbestemmelse eller tvungen hijab. Mange traditionelt tilslørede kvinder identificerer sig også med Jin Jiyan Azadi ( Kvinde, liv, frihed). Feminismen i denne bevægelse er systemkritisk, den stiller spørgsmålstegn ved den systematiske kontrol i hverdagen og kvinderne som grundlaget herfor."

Det har motiveret kvinderne til aktivt at søge efter nye protest- og modstands-former. Uden at fortrænge differencer og ved at anerkende alles sårbarhed i det autoritære system.
Dette gør det muligt for de belarussiske kvinder at føle sig forbundet med alle i eksil, da repressionen har tvunget op til
en halv million belarussere til at forlade landet.
Derudover søger de efter nye veje; de viger ikke tilbage for at danne alliancer,
der rækker langt ud over grænserne for kvinde- og queerfeministiske grupper.

Kvinderne stillede sig op på kørebanerne for at standse trafikken, de holdt hinanden i hænderne og råbte højt, når de så noget faretruende dukke op.
De dannede aktionsgrupper og forsvarede dem, som politiet forsøgte at hive ud af demoen. 
Den omsorgsfulde solidaritet, der udgik fra feministerne og kvinderne var også en gensidig psykologisk, juridisk eller finansiel hjælp.
Den følelsesmæssige støtte og de varmhjertede, åbne og tillidsfulde relationer, intensiveringen af venskabelig kommunikation og kritikken af den hegemoniale mandlighed var en vigtig del af det hele. 
______________

Skrøbelig modstand i de belarussiske
fængsler og straffekolonier
Siden 2020 agerer belarussiske kvinder i fængslerne og i eksil stadig omsorgsfuldt
og praktiserer med den polske, feministiske forsker Ewa Majewskas ord: ”Skrøbelig modstand”. Ewa Majewska sætter dette overfor den ”patriarkalske, heroiske vision om handlekraft, der stadig i vid udstrækning præger vores forestillinger og teori”. (3) 

Noter

1. Jacobin, 14. august 2020:
   Belarus’s Workers Are Going on Strike Against the Election Fraud 
2. Asef Bayat. Is Iran on the Verge of Another Revolution? In: Journal of Democracy. April 2023. Vol. 34, Isuues 2, pp. 13-31
3. Ewa Majewska. Feminist Antifascism: Counterpublics of the Common, Verso 2021. S. 242 (eBook).

Links
* Viasna, 14. november 2024:
Independent trade unions of Belarus destroyed in four years: 
17 activists still behind bars 
* Autonomy News, oktober 2020:
Interview with anarchist in Minsk about the Belarus protests