Afslutningen på Assad-regimet betyder enden på et autoritært, umenneskeligt tyranni. Spørgsmålet er imidlertid: Hvad følger?
- Hvem er Hayát Tahrir al-Sham – militsen, der er hovedaktør i sejren over Assad-regimet?
- Slaget om byen Manbij i den autonome kurdiske enklave Rojava.
- Fremtidens Syrien: Islamistisk enevælde eller pluralistisk føderation?
Sørgelig UPDATE:
- Den tyrkisk-støttede islamistiske milits Syrian National Army (SNA) har efter heftige kampe erobret byen Manbij i udkanten af den kurdiske autonome enklave Rojava.
Sørgelig UPDATE:
Den tyrkisk-støttede islamistiske milits Syrian National Army (SNA)
har efter heftige kampe erobret byen Manbij i udkanten af den kurdiske autonome enklave Rojava. SNA modtager fortsat luftstøtte fra tyrkiske droner. Dusinvis af sårede Manbij Military
Council-fightere er angiveligt blevet henrettet.
En kurdisk Røde Halvmåne-klinik blev plyndret og vandaliseret. Andre gengældelsesaktioner
fra jihadisterne omfatter nedbrænding af civile beboeres hjem, plyndring af ejendom og de er gået igang med at henrette folk.
Billund lufthavn i dag, d. 10. december 2024: "Kurderne slog IS. Nu slagter Erdoğan kurderne", står der på banneret:
Stort set uden kampe blev Syriens største byer Aleppo, Hama, Homs og Damaskus indtaget af islamistiske militser, først og fremmest Hayát Tahrir al-Sham / "Organization for the Liberation of the Levant” (HTS). Dette var afslutningen på Assad-klanens brutale diktatur, der har varet i 54 år.
I kølvandet af det arabiske forår med sine folkelige opstande, startede der i Syrien i 2011 en opstand mod Assad-styret.
Det endte i en 13 år lang, blodig borgerkrig, hvor oprørerne til tider kontrollerede større områder og byer, men aldrig fik succes med at fjerne regimet, fordi Assad fik afgørende hjælp fra Irans
militser, fra Hizbollah og Ruslands bombefly.
I flere måneder kendte Assad-regimet i Damaskus til oprørernes planer om en fore-stående offensiv. Man inddrog alle soldaters ferier og flyttede eliteenheder fra den Republikanske Garde til det nordlige Syrien. Forgæves - for hæren der befandt sig i en yderst desolat situation, viste sig uvillig til at kæmpe for Assad-klanen.
- Hvem er Hayát Tahrir al-Sham ?
Hayát Tahrir al-Sham – militsen / “Organization for the Liberation
of the Levant” (HTS) har først og fremmest sin basis i Idlib–provinsen, der kontrolleres af jihadistsiske militser.
Her bor der aktuelt omkring 3 millioner mennesker, hvoraf den
største del er flygtninge fra andre dele af landet. HTS, der har en jihadistisk al Qaeda-baggrund, er i tidens løb blevet betydelig mere moderat.
- Forbilledet er milliardær-emiratet Dubai
Istedet for den tidligere karakteristiske afghanske dresskode for syriske jihadister, modtager HTS-funktionærer deres gæster som managers i
jakkesæt. De har oprettet nye e-mails og orienterer sig åbenlyst mod milliardær-emiratet Dubai.
I selve Idlib-by har de sørget for en fungerende el-forsyning og mobilnet, gade-belysningen virker og der er oprettet en frihandelszone. Selv protesterne på gaden mod HTS-lederne
bliver ikke længere forbudt og er ifølge uafhængige medie-beretninger stort set blevet tolereret.
Hayát Tahrir al-Shams ledere har ifølge uafhængige beretninger i de erobrede byer givet ordrer til deres styrker om at afholde sig fra plyndring af civile og undgå unødvendig
konflikt med kurderne. På trods af disse ordrer forekom der en del plyndringer i de velhavendes kvarterer.
Ved indtagelse af byerne stod HTS for fordeling af titusindvis af brød og melforsyning til bagerne. Der blev fordelt flyers i de erobrede bydele med mobil-numre til klage-instanser i tilfælde af
overgreb og plyndringer.
- Udbredt usikkerhed om islamisternes troværdighed
Kvinder, minoriteter og alle dem, der søger en sekulær, demokratisk fremtid, står over for en dybt bekymrende fremtid under ledelse af Hayát Tahrir al-Sham.
Skønt at Hayát Tahrir al-Sham’s leder
Abu Mohammed al-Jolani har lovet en pluralistisk sammensætning af Syriens fremtidige styreform, så er Hayát Tahrir al-Sham stadigvæk politisk islamistisk orienteret. Flere syrere har udtalt
sig, at islamisternes moderate fremtoning først
og fremmest skyldes en bestræbelse på international anerkendelse.
-
Slaget om byen Manbij
i den autonome kurdiske enklave Rojava
Den nordlige syriske kanton Manbij * er i skrivende stund mål for heftige angreb fra den tyrkiske stat og allierede jihadister, der startede deres angreb d. 7. december 2024. Byens centrum, de omkringliggende landsbyer og områderne Qereqozaq og Sirîn er blevet bombet snesevis af gange.
Tyrkiske krigsfly bomber den autonome administrationsbygning i Manbijs centrum, mange af jihadisterne er blevet dræbt i de igangværende sammenstød i byens centrum, der bliver forsvaret af Manbij Military Council (MMC) og kurdisk-arabiske forsvarsstyrker SDF (Syrian Democratic Forces).
De islamistiske militser, som Tyrkiet har forenet i Syrian National Army (SNA), har FN og Amnesty International i lang tid anklaget for krigsforbrydelser, herunder vold-tægt af
kvinder, massedrab af kurdiske civile, tortur og henrettelser.
Under tidligere tyrkiske militærkampagner dræbte disse militser hundredvis af civile og fordrev titusinder på flugt. Islamisternes mål er en tvangsmæssig demografisk forandring i regioner, der
tidligere var befolket af kurdere, yazidier og kristne minoriteter.
____________________________
* Manbij er den eneste tilbageværende kanton i den autonome administration i Nord- og Østsyrien vest
for Eufrat. I 2018 blev Afrin besat af Tyrkiet, og for en uge siden besatte SNA-styrker Shehba-regionen og byen Tel Rifat. Der bor omkring 500.000 mennesker i Manbij og de omkringliggende
landsbyer. Kantonen Manbij blev befriet fra ISIS af de syriske demokratiske styrker (SDF) i 2016 og var det
første selvadministrerede område i Nord- og Østsyrien.
- ROJAVAS fremtid
Hayát Tahrir al-Sham’s ledelse viser sig ifølge internationale medieberet-ninger (fra Le Monde, m.fl.) i øjeblikket åben for aftaler med Rojava-selvstyret. Der gøres en gensidig indsats
for at undgå konflikter.
Den videre dynamik vil vise, om de mange variabler efter Assads fald tillader en udvikling hen imod et (demokratisk?) føderalistisk system med gensidig accept.
Men i tilfælde af en magtovertagelse baseret alene på for eksempel Hayát Tahrir al-Sham, spildes muligheden for en overordnet føderal struktur for et fremtidigt demo-kratisk Syrien. En udvikling
der vil have stor betydning for Rojavas demokratiske selvstyres fortsatte eksistens. (folk fra autonom
infoservice)
Relateret
ANF News, d. 9. december 2024:
- SDF-pressechef Farhad Shami sagde: "Manbij er ikke en by, som bander nemt kan indtage. Den vil blive deres grav."
ANF News, d. 8. december 2024:
- Beritan Qamishlo, a commander in the Women’s Protection Units (YPJ): We will protect the women of Deir ez-Zor
Beritan Qamishlo: “Syria is one of the arenas where external forces manipulate events. The war is orchestrated by exter-nal powers, especially Turkey, which has led to a major crisis in Syria ..."
autonom infoservice
- Den glemte krig mod Rojava (februar 2024)
- Syriens Demokratiske Styrker: ”Først IS, derefter Assad-regimet!” (marts 2016)
-
Historisk baggrundsartikel:
Krig og revolution i Kurdistan
Kurdernes frihedskamp er en broget
historie præget af sejre og nederlag.