I mandags, den 6. januar 2025, samledes flere hundrede demonstranter foran forbundspræsidenten Alexander Van der Bellens embede (Hofburg) i Wiens indre by.
Det skete i protest mod lederen af det højreradikale parti FPÖ, Herbert Kickl, der denne mandag fik overdraget op-gaven at forsøge at danne regering.
Forud var der gået flere måneders forhandlinger mellem de konservative, socialdemokratiet og det lille neoliberal-istiske parti.
Disse regeringsforhandlinger brød endegyldigt sammen i weekenden.
- Nu tyder meget på, at Østrig for første gang efter Anden Verdenskrig får en højreradikal regeringsleder.
- Turbulente dage i Wien
Da det i fredags blev offentliggjort, at det liberale parti "Neos” (en slags pedant til det Radikale Venstre) forlod koalitionsforhandlingerne, fortsatte det konservative ÖVP (Österreichische Volkspartei) og det socialdemokratiske SPÖ (Sozialdemokratische Partei Österreichs) i første omgang regeringsforhandlingerne.
Selv uden Neos ville Konservative og Socialdemokratiet trods alt have haft et tyndt flertal i parlamentet.
Men lørdag aften faldt bomben: Den afgående forbundskansler og ÖVP-formand Karl Nehammer meddelte, at han træder tilbage fra begge poster.
"På væsentlige punkter er der ingen aftale med socialdemokraterne", for-klarede Nehammer i en video."Jeg vil træde tilbage som forbundskansler og også som partiformand for ÖVP og
muliggøre en velordnet overgang."
- De konservative magtfokuserede vendekåber
I weekenden ledte de konservative hastigt efter en ny partileder. Den midlertidige løsning bliver nu Christian Stocker, partiets hidtidige fungerende generalsekretær. Han betegnede i valgkampen op til valget den 29. september 2024 det højreradikale FPÖ som en ”sikkerhedsrisiko” for demokratiet, der på ingen måde er koalitions-duelig. Nu har han med ÖVPs ledelse i ryggen vendt 180 grader og har i tirsdags accepteret en invitation fra FPÖ til ”konstruktive forhandlinger”.
FPÖs forhandlergruppe består foruden af Herbert Kickl selv, af fire højre-nationalistiske korpsstudenter, af et kendt bindeled til den fascistoide Identitære Bevægelse samt en kvinde, der i sympati med Victor Orban tidligere har meddelt at hun vil udskifte det østrigske statsborgerskab med det ungarske.
Det mest sandsynlige scenarie vurderes i de østrigske medier at være en forestående regeringsdannelse under ledelse af det højreekstremistiske FPÖ med Herbert Kickl som
forbundskansler. Det indvandrerfjendtlige FPÖ blev den stærkeste kraft ved parlamentsvalget i september sidste år med omkring 29 procent af de afgivne stemmer:
- Fuld opbakning fra det østrigske industriforbund
Nu tyder meget på, at Østrig for første gang siden Anden Verdenskrig med Herbert Kickl får en højreradikal regeringsleder og at det konservative ÖVP vil nøjes med rollen som vicekansler.
Grundlaget herfor er indholdsmæssige overlapninger i begge partiers valg-programmer, både i forhold til de erhvervsmæssige subventioner og skattelettelser samt indvandrerpolitikken (FPÖ har overtaget de Identitäres ”remigrations” – slogan et til et), forringelse af de hidtidige pensionsforhold, afvisning af gender politik på alle niveauer, svækkelse af faglige rettigheder, etc.
- Lederen af ”Federation of Austrian Industries”, Georg Knill, talte om et næsten "identisk" økonomisk program.
Disse programmatiske fællesnævnere kunne kompensere for eksisterende stop-klodser i de igangsatte forhandlinger mellem de højreradikale og konservative, så som spørgsmålet om EU og støtte til
Ukraines forsvar mod den russiske invasion af landet: FPÖ agiterer i stil med Ungarns Victor Orban for en nationalstatslig struktur i EU og er åbenlyst sympatisør med Putins parti ”Enig
Rusland”.
- Socialdemokratiets forhandlingsleder Andreas Babler giver de konservative og de neoliberale skylden for regeringsforhandlingernes sammen-brud og advarer som følge heraf:
”Vi ved, hvad der nu truer vores republik: En FPÖ – ÖVP koalition med en radikal sparekurs på bekostning af befolkningen, med udhuling af vores retsstat og med indblanding i mediefriheden.
Det har vi som socialdemokrater altid advaret imod.”
(Interviewet kan læses i det østrigske dagblad Der Standard, d. 6. januar 2025 )
- I en statement fra det østrigske kommunistiske parti KPÖ, hedder det:
” I de senere år har det ofte handlet om at stemme på midterpartier for at forhindre højre-ekstremister i at komme til magten. De såkaldte midterpartier fremmer med deres politik alt,
hvad der nærer den nuværende højreekstremistiske stemning. FPÖ skulle angiveligt forhindres i at komme til regeringsmagten, men indholdsmæssigt har disse partier tilpasset sig fuldstændigt.
Hvorfor skulle ÖVP stadig have store problemer med FPÖ’s program? De kopierer fra hinanden! ”
(Interviewet med KPÖs repræsentant kan læses i det
tyske dagbladet Junge Welt, d. 8. januar
2025 )
- Forskellige fremtidsscenarier
I tilfælde af at de igangværende koalitionsforhandlinger mellem FPÖ og ÖVP alligevel ikke fører til en enighed, vil nyvalg være den mest åbenlyse konsekvens. SPÖ, De Grønne og Neos har udelukket samarbejde med FPÖ – og set ud fra et aktuelt perspektiv ser det ikke ud til, at det snart kommer til at ændre sig.
Samtidig er det usandsynligt, at et valg vil ændre magtbalancen i parlamentet markant. Det er tvivlsomt, om SPÖ, De Grønne og Neos af magtpolitiske grunde
efter en endnu større fremgang for højreekstremisterne – der ifølge meningsmålinger aktuelt står til 40 procents tilslutning - vil fastholde deres afvisning af samarbejdet med FPÖ efter et
sådant valg.
Kun en massiv og vedvarende
fælles mobilisering af de sociale og klimapolitiske bevægelser, af den progressive del af fagbevægelsen og af de forskellige udenoms-parlamentariske venstrefløjsinitiativer og det
feministiske og genderpolitiske miljø, ville kunne forhindre en så nedslående udvikling. The Future Is
Still Unwritten...
(al./ autonom infoservice)
autonom infoservice
-
Østrig hvorhen?
(30. september 2024)
