Revoltens subversive soundtrack

Ton Steine Scherben var en af de første og mest indflydelsesrige tyske rockbands i 1970'erne og 1980'erne, som brugte samfundskritiske tysk-sprogede tekster i rockmusikken.
Uden et venstreradikalt miljø, demoer og husbesættelser ville bandet ikke kun have manglet temaerne i deres tekster, vreden i deres musik, men også deres publikum.

Rio Reiser, Ton Steine Scherbens legendariske sanger ville have fejret sin 75-års fødselsdag den 9. januar i år, hvis han ikke allerede var død som 46 årig i 1996.

  • Et oprids af bandets historie

Ton Steine Scherben (i Berliner-slang: "Scherben") kom oprindeligt fra
et teaterprojekt med lærlinge. Teksterne til det første album ”Warum geht
es mir so dreckig“ er derfor ikke kun produkt af  sangeren Rio Reisers skarpe pen, men skabt ud fra samtaler med oprørske lærlinge.

Sangene fortæller om balladen med chefen og den monotone daglige arbejdsrutine. Musikerne gav lærlingene en musikalsk stemme.
1968-revolten gik ikke kun ud fra landets universiteter, men fik til dels også indpas i
en radikaliseret lærlingsbevægelse, der afprøvede kollektiv modstand mod deres usle forhold. Ton Steine Scherben ville lave musik for netop disse mennesker.

Albummet ”Warum geht es mir so dreckig“   indeholder blandt andet sangen ”Macht kaputt was euch kaputt macht”, som udtrykte ungdommens indestængte vrede i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne.

  • Sangenes vedvarende aktualitet

Og sangene fra denne periode, så som * "Keine Macht für Niemand", * ”Warum geht es mir so dreckig“ og * ”Der Traum ist aus”, har fuldstændigt bibeholdt deres aktualitet i de umyndiggørende forhold i den kapitalstyrede hverdag anno 2025.  Scherbens indflydelse på musikkens udvikling i Tyskland har været enorm, i det mange musikere indtil i dag føler sig inspireret af dem.


  • Ton SteineScherben var ikke kun et band, 
    der ville spille musik.

Bandet leverede soundtracket til den eksplosive oprørske atmosfære i starten af 1970'erne. Ton Steine Scherben spillede hård musik præget af blues og rock, men teoretisk kunne det også være kommet fra engelske eller amerikanske bands. Men i modsætning til mange krautrock-bands fra de år, sang de på tysk fra begyndelsen.

  • Som tekstforfatter og sanger ønskede Rio Reiser at formidle sine bekymringer til publikum bedst muligt og stimulere eftertanke og handling.

Scherben var del af den radikale venstreorienterede scene, optrådte ved utallige protestmøder og solidaritetskoncerter, der var arrangeret af initiativer, kollektiver og venstre-radikale organisationer fra det bevægelsesorienterede miljø i Vestberlin, fangehjælps organisationen Rote Hilfe, de anarkistiske autonome magasiner "Agit 883" og ”Radikal”, mfl. 
De var også ofte til stede ved husbesættelser i Berlin
og ved bevægelsens lokale folkefester.

(Forstør ved at klikke på billedet):

  • Bandets sangtekster kalder på protest og modstand

Husbesættelser, alternativ livsstil og kooperative øko-hippiekommuner begyndte i 1970’erne og 80’erne at spille en stadig vigtigere rolle i venstreorienterede unges
liv. Folk ville leve anderledes end deres forældregeneration, hinsides de borgerlige familie og – karrieremønstre.

Ton Steine Scherben udtrykte i deres sange denne længsel efter sociale forandringer og ledsagede huskampene samt konflikten mellem generationerne. De var selv en del af dette uregerlige antistatslige miljø.

Dette kommer til udtryk i populære sange som * "Die letzte Schlacht gewinnen wir” og * “Wir müssen hier raus!“ og i konkrete handlingsanvisende bz’er songs som * “Mensch Meier“ og * “Rauch-Haus-Song“ (navnet stammer fra anarkisten Georg von Rauch, der blev skudt af politiet). De handler om besættelsen af det tidligere Bethanien Hospital på Mariannenplatz i Kreuzberg.


  • Berlin adieu

I 1975 tog de ret udmattede musikere affære
og forlod byen. Bandet flyttede fra Vestberlin
til et afsidesliggende landkollektiv i Fresenhagen,
i Nordfriesland.
Musikken blev derefter: Mere melankolsk og
indadvendt, fjern fra de direkte aktiones kampplads.  


  • Punkbandet Slime

Berlins subversive miljø mistede dermed et af sine vigtigste bands.
Men snart kom punkeksplosionen, der rullede ind fra London og New York,
til at ryste Berlins musikscene og udfylde det tomrum, som Scherben havde efterladt.
Et af de vigtigste bands fra denne genre var uden tvivl det venstreradikale
band Slime. Karakteristisk var dets agressive agitatoriske sang som bidrog
til en beslutsom stemning på de autonome demoer, bandet deltog i.


  • Comeback & Opløsning

Fra 1975 og frem havde Ton Steine Scherben ikke længere base i Berlin. De fortsatte med at spille som et band indtil 1985 *, hvor de opløste sig. Sangeren Rio Reiser opnåede derefter en imponerende solokarriere.

Kort før deres opløsning i midten af 1980'erne oplevede Scherben et lille comeback på baggrund af en ny bølge af husbesættelser. Alene i Vestberlin var der på dette tidspunkt omkring 230 bz’atte huse og forbundet hermed et hav af gadefester og demoer. Ofte med musik af Scherben..
__________________

* Vesttysklandskomitéen deltog således i 1982 i en solidaritetskoncert med Ton Steine Scherben i Hamburg, til fordel for to kriminaliserede atomkraft-modstandere fra Brokdorf-demoerne.

  • Rio Reisers solokarriere

Med sange som * ”König von Deutschland“,
* ”Alles Lüge“ og * ”Junimond“ landede Rio Reiser på toppen af  hitlisterne i Tyskland og han blev i stand til at betale sit bands ophobede gæld.
Han boede i Fresenhagen, komponerede film-musik, medvirkede i film- og tv-produktioner og optrådte gentagne gange på homobevægelsens festivaler og til solidaritetskoncerter for den bevægelsesorienterede venstrefløj.
I 1994 udkom hans selvbiografi, og et år senere udkom hans sidste soloalbum,
"Heaven and Hell"

  • Den 20. august 1996 døde Rio Reiser i en alder af 46 år.

Kort tid efter fandt en bevægende afskedskoncert sted i Tempodrom i Berlin, hvor mange af hans ledsagere og venner sang sange fra bandets omfattende repertoire.

Rios grav er placeret på den gamle St. Matthæus-kirkegård i Berlin-Schöneberg (billedet tv.).
Lige ved indgangen til den gamle St. Matthäus kirkegård inviterer en lille havecafé til at blive hængende lidt. Den gamle kirkegård er ikke
særlig stor, men har en unik charme og er en af byens smukkeste kirkegårde.

* Rio Reiser : ”Für immer und dich”:

  • Rio Reiser sang for 20. 000 mennesker til solidaritetskoncert med Hafenstrasses beboere

Den 7. september 1991 arrangerede Hafenstrasses beboere en støttekoncert med utallige musikbands,
der gratis stillede op på foldboldklubben FC St. Paulis Millerntor-stadion . Forventet var 10.000 deltagere. Der kom dobbelt så mange.
Et af højdepunkterne var Ton Steine Scherbens legendariske forsanger Rio Reiser. 
(se autonom infoservice: Hamburg: ”Hafenstrasse bz‘at!”. Et blik tilbage  ).
(ikh., al./autonom infoservice)

                           _____________________________________

(Forstør ved at klikke på billedet):