Revolutionære i vores tid

• Hvem var de - hvor kom de fra – hvad kæmpede de for?

En serie med biografier om revolutionære fra den udenomsparlamentariske venstrefløj rundt omkring i verden.
Karl Heinz Roth (83) er først og fremmest kendt som fremtrædende teoretiker fra den tyske autonome venstrefløj og som tidligere praktiserende læge i Hamburg.
Hans erfaringer som arbejdsmediciner hos Ford-virksomheden i Köln præger hans politiske udvikling. I Mellemøsten blev
han akutlæge hos Røde Halvmåne i de palæstinensiske flygtningelejre i Jordan
og Libanon.
Mindre kendt er, at han fra midt 1970’erne sammen med en gruppe militante autonome forsøgte at opbygge en fabriksguerilla, inspireret af den italienske
militante operaisme. ** Her er hans historie

Karl Heinz Roth er, udover det allerede nævnte, medstifter af magasinet ”Autonomie – Materialien gegen die Fabriksgesellschaft” (- En inspiration for det danske tidsskrift Autonomi 1988 – 1998, for-løberen for autonom infoservice) og grundlægger
af socialinstitutet ”Hamburger Stiftung für Sozial-geschichte des 20. Jahrhunders”, som i dag har sit ståsted i Bremen. Dette har gjort ham til en af Tysklands mest fremragende socialhistorikere.

• Et af hans studier om den tyske arbejderklasses kampe, hinsides de kontrollerede fagforeningskampe fra oven, udkom på dansk på GMT-forlaget i 1976 under titlen 'Den ”anden” arbejderbevægelse', 400 sider ISBN 87-7330-017-9  (Med et efterord af al./autonom infoservice).

Karl Heinz engagerer sig fra nu af i den radikale del af studenterbevægelsen og aktionerer mod de såkaldte ”Notstands-gesetze” * og i protest mod den vestlige støtte til USAs krig i Sydøstasien / Vietnam.
Han bliver i løbet af tiden en frem-trædende repræsentant for SDS i Hamburg (SDS -  Sozialistischer Deutscher  Studenten-verband  – motoren i 1968-oprøret i Tyskland). Sammen med andre kendte 68'oprørere
som Rudi Dutschke, Hans-Jürgen Krahl, Helke Sander, m.fl.

• * Notstandsgesetze / undtagelseslovgivning blev senere vedtaget
  i forbundsdagen – en præventiv statslig forordning for nedkæmpelse
  af fremtidige ukontrollerede oprør fra neden.

Et år under jorden
I forlængelse af nogle demonstrationer, som blev voldsomt opløst af politiet, bliver Karl Heinz efterlyst af politiet. Med støtte fra SDS går han under jorden et års tid.
I juli 1970 vedtager en social-liberal regeringskoalition en generel amnesti for
titusinder af retsforfulgte 68-aktivister, deriblandt Roth.

• Mislykkede forsøg på at vende de antikapitalistiske bevægelsers nedgang

En del af den udenomsparlamentariske venstrefløj forsøgte på forskellige måder,
at vende 68-bevægelsens nedgang til en
ny offensiv.
Et spændingsfelt fra partiopbyggende marxistiske grupperinger, der kopierde de forskellige perioder af KOMINTERN (Kommunistisk Internationale),
til byguerillagrupper som RAF, 2. Junibewegung, Revolutionäre Zellen, Rote Zora, faglige legale grupper som for eksempel Freie Arbeiter Union
og Sozialistisches Büro samt clandestine initiativer forsøgte at vende de antikapitalistiske bevægelsers nedgang og fragmentering i årene efter 68-oprøret.

Karl Heinz Roth var på dette tidspunkt aktiv i
en militant gruppe der forsøgte at udvikle en basisorienteret modstand i fabrikkerne. Inspireret af de omfattende italienske operaistiske fabriksaktioner. I skarp afgrænsning til de de kompromissøgende centraliserede fagforeningsapparater.
Ikke mindst på baggrund af erfaringerne fra de store strejkecyklusser i den tyske industriproduktion, ledet af fortrinsvis arbejdermigranter fra Sydeuropa og de nordafrikanske lande, der startede i 1969 og varede til 1973.

Proletarische Linke, initiativet Rote Ruhr Armee, m.fl. offentligjorde et strategipapir, som blev bredt diskuteret blandt den udogmatiske revolutionære venstrefløj. De pointerede nødvendigheden af en militant og væbnet politik,
som bliver i stand til at forhindre, at Vesttyskland sammen med USA gennem-trumfer et afgørende nederlag for såvel den internationale arbejderbevægelse i metropolerne som for de kæmpende befrielsesbevægelser i de koloniale og postkoloniale lande.
Med erkendelsen af at den overvejende del af arbejderbefolkningen ikke vil deltage i byguerilla-aktioner, sigter man på, at undergrundsgrupperne på fabrikkerne og i kvartererne støtter op / tilslutter sig de eksisterende (legale) aktiviteter for at bevare og fremme klassekampens autonomi.

•  Den 9. maj 1975 blev Karl Heinz Roth
  sammen med to kammerater - WernerSauber og Roland Otto – standset i forbindelse med en politikontrol ved en parkeringsplads kl.
  01:30 om natten i Köln-Gremberg.

Situationen eskalerer og det kom til en skud-veksling med politiet. Werner Sauber skød og 
blev selv dræbt på stedet af politiets skud og
sønderbidt af en politihund.
Karl Heinz Roth blev hårdt såret af skud i brystet og maven da han stod ud af bilen, mens Roland Otto blev siddende i bilen og anholdt.
To politipersoner blev ramt under skudvekslingen med Werner Sauber, hvoraf den ene døde af sine skudsår.
Der blev startet en massiv mediehets mod Karl Heinz Roth, a la: ”Lægen med to ansigter: Om dagen kirurg, om natten terrorist”. Justitsapparatet anklagede ham og den anden overlevende, Roland Otto, for mord og mordforsøg.
Umiddelbart efter etablerede politiet en blokade af oplysninger om hændelserne og medierne fik derefter udelukkende politiets filtrerede meddelelser tilsendt. De to overlevende aktivister blev indtil retsprocessen forhindret i at udtale sig.

I Danmark blev hændelserne bredt omtalt i medierne, men selv progressive aviser som Information, Minavisen (SF) og Land og Folk (DKP) nøjedes med ukritisk at gengive politiets version.
Informations chefredaktør Knud Vilby accepterede dog i det mindste at offentliggøre en erklæring i bladet fra de to kammeraters advokater, som
en gruppe aktivister i København der havde dannet en ad-hoc solidaritets-
komité med Karl Heinz Roth og Roland Otto, oversatte og afleverede til ham.

• Fængselsmyndighederne nægtede at behandle
  Karl Heinz Roths skudsår tilstrækkeligt

Fængselsmyndighederne nægtede Roth den rigtige behandling af hans livsfarlige skudsår og han overlevede udelukkende, fordi han som læge var i stand til at stille sine egne diagnoser.
I selve retsprocessen mod de to blev det konstateret, at de ikke havde skudt på nogen af politifolkene og blev frikendt for politianklagemyndighedens fantasifulde anklage. Den 10. juli 1977 blev fængslingen af begge ophævet og de blev løsladt.

____________
Karl Heinz Roth er i dag stadigvæk efterspurgt
som oplægsholder og er en aktiv debatør på venstrefløjsmøder og i faglige sammenhænge.
(al./autonom infoservice)