8. marts 2025 – Ud på gaden!

Feministisk demo i Buenos Aires
Feministisk demo i Buenos Aires
  • ”Gaden er og bliver et vigtigt modstandsrum  for feminister”

- siger Verónica Gago og Lucí Cavallero, der begge er kendte ansigter fra den argentinske feministbevægelse.
Da de for nyligt var i Wien, bragte det østrigske feministiske magasin  an.schläge’ dette interview med dem.

  • De blev blandt andet spurgt om, hvad vi i Europa kan lære af den
    imponerende stærke feministbevægelse i Argentina. 
  • Et udpluk af 8. marts arrangementer i København

"Det grønne tidevand blev en tsunami, det blev til lov"

_______
Interview med
Verónica Gago og Lucí Cavalleroan.schläge:

  • an.schläge: Vi mødes her i Wien, hvor en højreekstremist var
    meget 
    tæt på at indtage posten som kansler.* I USA er Trump
    præsident igen. 
    I Argentina har Javier Milei indledt et felttog
    mod feminismen og har afskaffet Kvindeministeriet. 
    - Tror I, at de hårdt tilkæmpede feministiske fremskridt fra de
    forgangne halvtreds år, nu afvikles stykke for stykke? 
Verónica Gago og Lucí Cavallero
Verónica Gago og Lucí Cavallero

Verónica Gago: I Argentina er Javier Mileis regering i høj grad opsat på at demontere den feministiske bevægelses sejre.
- En af de vigtigste kampe, som feministerne vandt var retten til abort.
Milei har godt nok ikke afskaffet retten til abort, men han har lukket for økonomisk tilskud til alle de offentlige steder, som tilbyder abort. 
Milei fører an i en eksplicit abortfjendtlig diskurs. Alle dem, der bærer det grønne tørklæde, symbolet for kampen for fri abort, betegnes som ’mordere’.

- Angrebet sættes dermed ind på flere niveauer. Han har opløst Kvindeministeriet og alle programmer, der beskæftiger sig med reproduktiv sundhed og beskyttelse mod vold er blevet frataget deres økonomiske grudlag.
________________   

* Koalitionsforhandlingerne mellem det konservative parti ÖVP (Österreichische Volkspartei) og det højreradikale FPÖ (Freiheitliche Partei Österreichs) brød i sidste uge sammen pga. uenighed om fordelingen af ministerier. (se autonom infoservice, d. 9. januar: ”Vi vil ikke have en højreradikal regering i Østrig!”)

                    _______________________________________

          ”Fattigdommen i Argentina er steget helt enormt”

  • an.schläge: Javier Milei er i gang med radikale forandringer af
    Argentina – og neoliberalister over hele verden fejrer ham.
    Hvad betyder denne neoliberale politik for arbejderklassen ? 
Argentinas højreradikale præsident Javier Milei
Argentinas højreradikale præsident Javier Milei

Lucí Cavallero: Fattigdommen
i Argentina er steget helt enormt. Tusinder er blevet fyret fra deres job, ikke bare i den offentlige forvaltning, men også i private virksomheder.
Det sker med en hastighed, vi kun kan betegne som neoliberalt chock.
- Jeg tror, at når neoliberalister over hele verden jubler over hans ned-skæringspolitik, så skyldes det hans grænseløse og voldsforherligende adfærd. 
Verónica Gago: Ja, han demonstrerer en så omfattende grusomhed med så høj fart, at det hele er et rent spektakel. Sidste år var Milei gæst ved Davos-topmødet 
og der proklamerede han, at han ville gøre en ende på alle sociale kampe i Argentina.

- Fagforeninger og sociale bevægelser har en lang tradition i Argentina. Derfor er
det vigtigt for ham, at han på globalt plan kan vise, at han er i stand til at knuse
denne tradition.  

  • an.schläge: Hvordan er universiteterne ramt af den politiske
    forandring af landet?

Verónica Gago: Milei bekriger de offentlige universiteter. En af de største demoer sidste år var en demo for retten til uddannelse. Der var slogans som: ” Vi er arbejdere og vi er det offentlige universitet” eller ” Min mor var rengøringsarbejder”. 
Lucí Cavallero: Og vi kæmper for, at universitetet ikke bliver et sted for neoliberal tilegnelse af det, der er produceret kollektivt. Det er en daglig kamp.  

   _____________________________
”8 teser om feministisk revolution“

  • an.schläge: Verónica, i dit essay
    "8 teser om feministisk revolution“, skriver du, at den feministiske bevægelse i Argentina har to særlige kendetegn: Det er en massebevægelse og den er radikal. Hvor radikal må en feministisk bevægelse være for at
    kunne bekæmpe den nye fascisme ? 
     

Verónica Gago: Jeg tror, at den højreorienterede regerings fremmarch er et slags svar på denne radikalitet.
- Men der findes jo også fælles temaer for de højreekstreme på globalt plan: Angrebet på retten til abort, anti-trans politik, forbud mod seksualundervisning i skolen.
Og for den feministiske bevægelse er det i øjeblikket meget vanskeligt at organisere sig og mobilisere, fordi den økonomiske krise i den grad indskrænker vores organi-seringsmuligheder. Men på trods af alt kunne den seneste 8. marts demonstration mobilisere 1 million mennesker. 

  • an.schläge: Bevægelsen „Ni Una Menos“ har haft en enorm gennem-slagskraft langt ud over Argentina og Latinamerika. Radikaliteten og lidenskaben har inspireret feminister over hele verden. Hvad kan vi i Europa lære af den bevægelse?

Lucí Cavallero: Jeg tror, det drejer sig først og fremmest om, at feminismen ikke bare finder sted i en slags ‚ghetto‘, men at feminister hele tiden søger alliancer med andre bevægelser.

- I Argentina har vi en populær feminisme, der udfolder sig mange forskellige steder samtidigt – på universiteter, på arbejds-pladser, i skolerne og på hospitalerne.
For eksempel var kampagnen for retten
til abort iværksat af et netværk af lærere
og hospitalsansatte.
- I Argentina har der de seneste 20 år foregået rigtig meget opbygningsarbejde. Det er umuligt at skabe en massebevæ-gelse uden at måtte arbejde hårdt for det.

- Du kommer ikke udenom at måtte engagere dig og bruge meget energi på den kollektive kamp. En kamp, der ikke giver dig nogen individuelle fordele. Det er altså den vigtigste leksion: En massebevægelse opstår kun, hvis du ofrer en del af dit liv for det.

         _________________________________
”Og den nationale samling af kvinder, lesbiske og
  transpersoner i Argentina er noget særligt”

Verónica Gago: Det er også meget vigtigt, at bevægelsen er båret af flere generationer. Hvis man for eksempel betragter kampagnen for retten til sikker, legal og gratis abort, så er der aktivister, som begyndte kampen i 1980erne.
Og den nationale samling af kvinder, lesbiske og transpersoner i Argentina er noget særligt.

- Det er et nationale møde, som finder sted hvert år i skiftende provinser. Der findes med andre ord en feministisk skole, som har eksisteret i et langt tidsrum.
Derigennem har forskellige generationer bragt deres erfaringer sammen og formidlet dem til andre. Også internationale netværk er enormt vigtige for os. Det giver os så meget energi og vi har tætte forbindelser til Chile, Mexico, Ecuador, Brasilien samt Spanien og Italien. Det er en kilde til styrke.

       __________________________________________

”Det er enormt vigtigt, at vi politiserer hverdagen”

  • an.schläge: Hvad har feministiske bevægelser brug for i dag, hvor der finder en global højredrejning sted ? Hvordan kan vi skabe styrke og håb? 

Lucí Cavallero: Det er enormt vigtigt, at
vi politiserer hverdagen.
- Det drejer sig om alle spørgsmål i vores hverdag: Arbejde, bolig, personlige relationer
og forhold . Og vi må bringe feministiske perspektiver frem på f.eks. hospitaler eller
skoler – steder hvor mange mennesker bliver politiseret.

Verónica Gago: Jeg tror også, det er vigtigt
at fastholde mobiliseringen på gaden som
stedet for den kollektive styrke. Og det på
trods af at vi konfronteres med repression 
og forskellige former for kriminalisering.
- Men i Argentina er det ikke lykkedes for højreekstremisterne at erobre gaderne og
mobilisere befolkningen. Gaden er stadig vores. Og vi har brug for denne kollektive energi.

(Artiklen er oprindeligt bragt i det østrigske feministiske tidsskrift an.schläge nr.1/2025.  Oversat af ikh. / autonom infoservice)

                                   # Se kalender