
Lørdag eftermiddag samledes omkring 850 nazier ved Bahnhof Ostkreuz, hvor de skrålede sange fra Hitlers Waffen-SS: ”SS marschiert im Feindesland”.
Planen var at marchere gennem Berlin-Friedrichshain til Rigaer Straße. Målet
var de venstreradikale boligprojekter i området.
Efter bare 50 meter blev deres march stoppet af antifascistiske blokader.
Nazierne blev til slut eskorteret af
politiet i mindre grupper tilbage til banegården, hvorpå arrangørerne formelt opløste den mislykkede march.

- Nazimarchen var rettet mod bydelens venstrefløj
Forskellige grupper fra fortrinsvis det østtyske nazimiljø havde mobiliseret til denne march, der var rettet direkte mod venstrefløjen.

Ifølge det tyske dagblad Tagesspiegel deltog nazigrupperne "Gersche Jugend" fra Thüringen, "Chemnitz Revolte" og
"Kampf Brigade Berlin". Sidstnævnte bruger hashtagget "Nationalsozialisten” i forskellige sociale medier.
En del ældre nazier var ligeledes tilstede. Mange af dem bar tøj med Lifestyle-Label Thor-Steinar og skjorter med slogans som "Godnat, Antifa Scum."
En af arrangørerne bag naziopmarchen var den forhenværende politiker fra det højreradikale parti AfD ved navn Ferhart Sentürk. Med slogans som "Såvel i øst
som i vest, ned med den røde pest" og "Antifa, tævesønner" piskede han stem-ningen op for de forsamlede overvejende unge nazier.
Før marchen startede optrådte sangeren Hannes Ostendorf fra nazi-rock bandet „Kategorie-C“. Weekenden før forbød politiet en koncert med
bandet i den østtyske delstat Sachsen-Anhalt, før den overhovedet var begyndt. Ostendorf har længe været aktiv i den voldelige nynazistiske scene. I 1991 var Ostendorf involveret i et
brandattentat mod et flygtningehjem i Bremen.


Antifablokader stopper naziopmarchen allerede efter 50 meter
Naziernes march nåede dog ikke længere end 50 meter ind i Berlin-Friedrichshain lørdag eftermiddag, før den blev stoppet af antifablokader. Politiet havde i forvejen forkortet den planlagte hærgerute gennem Rigaer Straße, hvor talrige venstreradikale beboerprojekter hører til.

Antifascister, flere tusinde i antal ifølge Berlins politi, forstyrrede og blokerede
den nazistiske opmarch på en række forskellige måder:
Fra klokken 12.00 og fremefter begyndte moddemonstrationer og protestmarcher forskellige steder langs den planlagte nazi-rute.
Mange bannere med antifa slogans
blev vist fra hustagene langs ruten.
Foruden grupper fra antifascistisk aktion deltog organisationer som Omas gegen Rechts,
Geradedenken og Queer-feminists Berlin.
Ifølge
politiet blev flere moddemonstranter anholdt, bla. for at have forstyrret den offent-lige ”ro og orden”.
I februar i år marcherede hundrede fortrinsvis unge nazister til Berlin-Mitte. Heller ikke dette gik glat. Også her blev nazierne ledsaget af modprotester og blokader og måtte
til sidst give op og sprede sig.
(folk fra autonom infoservice)

links