Vi er midt i et epokegørende vendepunkt. Det kapitalistiske system bevæger sig i stigende tempo mod en altomfattende global erosion.
Verden befinder sig i en ny æra med til-spidsede imperialistiske omfordelings-konflikter, militarisering af samfundet, accelererende højrefløjsnationalisme, ekstreme kløfter mellem rig og fattig og ødelæggelse af planetens økologiske livsgrundlag.
Mens dele af venstrefløjen fokuserer på en redning af det borgerlige demokrati, må den revolutionære venstrefløj sammen med sociale bevægelser søge muligheder for folkelig modstand og opgør med de eksisterende forhold.
- Kapitalismens globale krise ...
Det borgerlige parlamentariske demokrati i Europa og USA institutionaliserer
i stigende grad højreorienterede og autoritære midler. Staternes doktrin tager
i forskelligt omfang udgangspunkt i et etnisk nationalt sindet samfund, der an-vender racisme, nationalisme og en tiltagende militarisering både internt og eksternt.
Dette har – delvist tilsigtede – konsekvenser for civilsamfundet, som radikaliseres af dybt rodfæstede racistiske, patriarkalske og sociale former for udgrænsninger og under-trykkelse i
samfundet.
Dette er intet andet end en rejse ind
i forudsigelig afgrund med paralleller til historiske kriser, der kulminerede i verdenskrigene i 1914 og 1939 – dog i dag med et ekstremt øget globalt tilintetgørelses potentiale.
-
Det aktuelle epokebrud udgør en truende tidsalder. Men udhulingen
af de tidligere fremherskende forhold kunne også skabe muligheder
for grundlæggende forandringer og bane vejen for frigørelse fra kapitalismen.
- ... og det borgerlige demokratis deroute
Spørgsmålet om revolutionær samfundstransformation i stedet for destruktion
og barbari er relevant og eksistentielt i dag.
Mens dele af venstrefløjen fokuserer på en udsigtsløs redning og forvaltning
af det borgerlige demokrati, må den revolutionære venstrefløj sammen med sociale bevægelser søge muligheder for et folkeligt opgør med de eksisterende
forhold.
Borgerlig antifascisme, som en form
for venstreliberal politik, der fokuserer på modstand mod højreekstremistiske partier, bekæmper blot symptomer og negerer de systemiske årsager.
Den reformistiske venstrefløjs ihærdige bestræbelser på at redde det borgerlige demokrati med dets indbyggede volds-forhold, vil ikke være i stand til at stoppe yderligere
autoritære tiltag, krig og klima-ødelæggelser og vil derfor enten resultere i konformitet, tilpasning eller også dyb desillusionering og nedgang.
Samtlige forsøg på at gennemføre grundlæggende andre samfundsforhold inden-
for systemets egne rammer er slået fejl. Et par eksempler: Italiens Rifondazione Comunista, Syriza i Grækenland, Podemos i Spanien og helt aktuelt Islands De
Venstregrønne /VG – Vinstrihreyfingin – grænt framboð.
- Eksistentielle spørgsmål rejser sig:
- Hvilke initiativer, udviklingsforløb og målsætninger vil bidrage til en genrejsning af en antikapitalistisk, socialrevolutionær og anti-imperialistisk venstrefløj ?
Men også:
- Hvad tager vi med os ind i fremtiden fra historiens kampe og begreber, fra tidligere forsøg på at overvinde kapitalismes ud-bytnings – og
undertrykkelsesforhold?
- Hvordan diskuterer og skriver vi som revolutionære venstreorienterede historie nedefra og tilegner os den til dagens og morgendagens kampe. Som modsvar mod den
propagandistiske, afpolitiserende og kriminaliserende historieskrivning fra oven?
Rene doktriner hører fortiden til.
For den revolutionære transformations fremtid har vi brug for indsigt fra historien om frigørende bevægelser:
- Feminisme, anarkisme, kommunisme, antiracisme, de kortvarige socialrevolutionære samfundsorganiseringer, farvede antikoloniale bevægelser, venstreorienterede queer-communities, fællesskaber af mennesker med handicap og deres bevægelser for selvbestemmelse, subkulturelle bevægelser og frirum, venstreorienterede migrantsamfunds historie, de mislykkede udviklingsforløb i perioden efter den russiske revolution, etc.
- En begyndelse
Frigørelse og revolution er kun mulig i sameksistensen mellem forskellige
kampe og i erkendelsen af disse kampes indbyrdes forbundenhed.
Det begynder med vores egen bevidsthed og må føre til forandring i os selv. At mødes i erkendelse af forskellige magtakser og privilegier og
i visheden om behovet for vores egen forandringsproces. I kampe mod udbytning, undertrykkelse og krig under kapitalismen.
Dette kunne blive til begyndelsen på en revolutionær transformationsproces. Dette ville på en måde være at se sig i spejlet og derefter på samfundet. Det er et rum, hvor vi kan mødes i dag, på
trods af vores mang-foldighed, på trods af vores forskellighed og i bevidstheden om en kompleks og flerlags magtstruktur i transformationsprocessen.
Dette kunne danne grundlaget for morgendagens opstand.
Den tyske revolutionær Rosa Luxemburg´s ord i forhold til kapitalismens store krise i
1918 er stadig gyldige i dag.
Vi må kæmpe for en socialisme fra neden uden umyndig-gørelse, dominans, udbytning og ødelæggelse:
- Socialisme eller barbari!
(folk fra autonom infoservice)
-
Diskurs. Den lange march gennem statslige
institutioner (oktober 2024)
- Fra forhenværende antikapitalistiske samfundsrevsere til progressive fortalere
for system-bevarende reformer.
-
”Hvis vi vil skabe vores liv sammen,
levende og frit, må alt forandres” (marts 2025) Et interview med den tyske filosof
og feminist Eva von Redecker - ”The revolution is now” - den feministiske bevægelse i dag (marts 2024) - Interview med Silvia Federici, autonom feminist
- Boganmeldelse. ”Afvisningens bevægelse” af Mikkel Bolt I de seneste årtier har opstande og oprør i stigende grad været i opposition til de traditionelle politiske kanaler, institutioner, partier og organisationer. De anonyme oprør er på vej og de lader sig ikke integrere.
- Diskurs. "Ingen er frie, før alle er frie!" - et venstreradikal manifest "Modstandens centrum er dér, hvor folk lever, elsker, arbejder og bor. Det er disse steder, den daglige sociale og politiske konflikt udkæmpes konkret"