Daniela Klette (66) er en tysk venstre-radikal fra det autonome miljø, der har været efterlyst og jaget af politiet i 27 år.
Den 26. februar 2024 blev hun opsporet og anholdt. Anklaget for at have deltaget i byguerillagruppen Rote Armee Fraktion
(RAF) i 1990’erne. Gruppen opløste sig selv i foråret 1998.
Den 25. marts 2025 startede processen mod hende ved appeldomstolen i
byen Celle. I den anledning læste hun en erklæring frem, der beskrev hendes historie, politiets absurde klapjagt samt omstændighederne omkring hendes anholdelse.
- Et uddrag af Daniela Klettes erklæring kan læses her.
Daniela Klettes retssag finder sted ved appeldomstolen (Ober-landesgericht) i Celle. Hun ankom dertil fra kvindefængslet i byen Vechta i en bil med tonede ruder og eskorteret af flere politibiler.
Hendes retssag er opdelt i to omgange. Den første retssag, der startede tirsdag den 25. marts 2025, handler om en del røverier mod pengetransporter og supermarkedskæder, som hun beskyldes for at
have deltaget i sammen med to andre efterlyste tidligere autonome aktivister. En separat retssag vil på et senere tidspunkt dreje sig om hendes påståede deltagelse i byguerillagruppen Rote Armee
Fraktions sidste periode i 1990’erne.
- "Solidaritet med Daniela"
Før retssagen mod Daniela begyndte, demonstrerede nogle venstrefløjsaktivister foran domhuset i Celle.
På bannere stod der blandt andet ”Frihed
til alle politiske fanger” og ”Forsvar den revolutionære historie”. En talsperson for gruppen "Solidaritet med Daniela" meddelte, at de ville blive foran retten hele
tirsdagen:
”Det handler om et sent opgør med denne modstandshistorie”
- Uddrag af Daniela Klettes erklæring i retten, d. 25. marts 2025
”Jeg tilslutter mig mit forsvars forslag om at afvise sagen.
Jeg vil blot tilføje et par sætninger.
Efter afslutningen på RAF's byguerilla projekt i april for 27 år siden, blev Burkhard Garweg, Volker Staub og jeg konfronteret med en fortsat offentlig klapjagt. BKA (Bundeskriminalamt) og
medierne betegnede os som "de sidste tidligere militante fra RAF".
Burkhard Garweg blev sågar først trukket ind i denne offentligt førte menneskejagt, efter at RAF var blevet opløst. Dette var statens svar på RAF's selvopløsning i forår 1998. (1)
Ligesom politiets nedskydning af Wolfgang Grams i Bad Kleinen 1993 (2) og yderlig-ere
langvarige fængselsstraffe til fanger fra RAF og den socialrevolutionære mod-stand var statens svar på RAF's deeskalationserklæring fra 1992.
- Vi har med succes unddraget os politiets anholdelser i årtier.
Men jeg klarede det desværre kun indtil den 26. februar 2024. En meget værdifuld tid. Med mange vanskeligheder og endnu flere positive oplevelser. Disse har styrket min overbevisning om, at en
bedre verden, hvor mennesker lever med omtanke for hinanden, ikke kun er nødvendig, men også mulig, og de bærer mig igennem alt, hvad der kommer til at ske.
- I dag vil jeg gerne takke alle dem, der har været sammen med mig som venner eller kære bekendte på forskellige tidspunkter. Det var ikke let ikke at kunne fortælle vores sande historie, men det
er en regel i illegaliten for at beskytte alle.
Jeg er ked af, at så mange af dem, jeg var venner med eller bare kendte, var fuld-stændig uforberedte på den voldsomme adfærd fra politiets side i forbindelse med min anholdelse - og også blev
chikaneret med gentagne afhøringer.
Jeg havde ikke forventet, at det ville være så udbredt og truende. Jeg håber, de
fleste af jer har det på samme måde som jeg, for jeg er glad for at have mødt jer.
Den 26. februar 2024 blev jeg revet ud af mit hidtidige liv.
- I fængslet fik jeg via undersøgelsesakterne indsigt i det fulde omfang af den grænseløse menneskejagt på os. Her er blot et par eksempler: Tidligere venner og kammerater blev udspioneret, der
blev gennemført husundersøgelser og overvågning af vores familier. Man fulgte efter gamle bekendte og selv på deres ferier i andre lande, blev der foretaget afhøringer på campingpladser og på
hoteller. Der var endda tale om overvågning ved begravelser. (...)
- Som et krast eksempel på bagvaskelsen og hetzen mod os, ser jeg, at mine naboer ved min anholdelse blev evakueret på baggrund af løgnen om, at der var opbevaret sprængstoffer i min lejlighed.
Naboerne skulle tro, at jeg havde lagt dem på en krud-ttønde i årevis og bragt deres liv i fare.
- Efter min mening er det ren psykologisk terror, når ældre, syge, børn og alle andre skal tilbringe mere end én iskold nat udenfor i busser, i konstant angst for, at deres hjem kan eksplodere.
Alt sammen for at sprede frygt og rædsel – for os!
Allerede den dag, min lejlighed blev gennemsøgt, stod det fuldstændigt klart, at der ikke eksisterede sådan en fare. (...)
- Denne retssag her føres ikke mod mig, men det handler igen om domsfældelsen af RAF, som har været historie i 27 år.
Det handler om at gøre op med denne historie af modstand og radikal opposition. Men det handler også om afskrækkelse, der sigter mod fremtiden. Enhver tanke om fundamental modstand, der søger at
overvinde dette kapitalistiske magtsystem, skal kvæles med truslen om, at ens liv vil blive ødelagt af flere års fængsel. At det blev fremstillet som absolut nødvendigt at forfølge os, kan kun
forklares i denne større sammenhæng.
- Vi lever i en globalt tilspidset situation. I den kapitalistiske krise kæmper Vesten
mod den truende nedgang i dets globale hegemoni og for en fornyet magtfordeling. Europa skal være fuldt oprustet og krigsdygtig, under ledelse af Tyskland.
I øjeblikket er der daglige rædselsrapporter om de mange milliarder, som den nye konservativ-socialdemokratiske regering bruger på oprustning - dvs. til enorme profitoverskud til våbenindustrien
og til infrastrukturprojekter.
- Alle der håber på, at milliarder til infrastrukturprojekter vil føre til reparation af falde-færdige skolebygninger og sammenstyrtede broer, klimabeskyttelsesforanstaltninger, sociale boliger,
kvindekrisecentre for at beskytte mod de næsten daglige drab på kvinder, udvidelse af sundhedsvæsenet eller lokal og langdistance offentlig transport, de vil tage fejl.
Militæret har brug for store veje, energi, telekommunikation, kunstig intelligens,
- ikke broer, som sporvogne også tøffer over. Det, der vil komme ud af det hele er
"forarmelse gennem militarisering".
Samfundet skal indoktrineres til krigsberedskab. Dagligt vækkes frygten for krig mod "russerne". Som om de allerede stod parate til at
invadere Berlin.
Der udbredes en mentalitet om, at enhver konflikt kun kan løses gennem militær sejr, "What ever it takes”, selvom det betyder millioner af menneskers død. For det drejer sig om krig med
masseødelæggelsesvåben, AI-understøttet og endda nukleare superkatastrofer.
- Menneskeheden bliver systematisk brutaliseret. Middelhavet som massegrav for flygtninge skal betragtes som normalt.
Og folkedrabet på den palæstinensiske befolkning, som har været transmitteret på tv og internet nu i halvandet år, og palæstinensernes levevilkår som er blevet bombet ned til murbrokker, skal
accept-eres som normalt.
Mange internationale organisationer samt en lang række mennesker overalt i verden, herunder også mange jøder, har fordømt dette folkedrab og identificerer det som en forbrydelse mod
menneskeheden.
Fuldstændigt uberørt heraf udsættes denne holdning, især i Tyskland, for de mest modbydelige bagtalelser, såsom anklager om antisemitisme. Solidariteten med palæstinenserne og modstanden mod
denne krig skal bringes til tavshed. I stedet
for i det mindste at stoppe leveringen af våben til Israel og kræve en ende på folkedrabet. (...)
- Solidariteten i samfundet skal slettes med højreorienteret og racistisk agitation.
Støtte til flygtninge, personer uden arbejde eller mennesker der er afhængige af offentlig hjælp af andre årsager, skal ikke længere ses som en social samfunds-opgave.
Den hadefulde tale mod flygtninge og påståede parasitter fra sidste valgkampagne klinger stadig i vores ører. Selvom alle sociale ydelser skæres ned, vil det ikke
betyde nogen forbedring overhovedet for dem, der stadig har job. Queer-feministiske tilkæmpede forbedringer skal skrues tilbage.
- Så det er indlysende, at der er brug for en bred, mangfoldig og målrettet mod-standsbevægelse for at stoppe og vende denne destruktive udvikling. Krigsmagerne gør alt, hvad der står i deres magt for at forhindre en sådan bevægelse i at blive til.
- Flere og flere antifascister, antikapitalister og klimaaktivister, kurdiske og tyrkiske kammerater sidder i fængsel. Der er utallige retssager mod deltagere i palæstina-solidaritet, og der er igen ansættelsesforbud (”Berufsverbot”) mod venstrefløjs-aktivister. Det er på denne aktuelle politiske baggrund, denne retssag finder sted.
- Myndighedernes påstand om, at vi var en skruppelløs bande, der ville risikere menneskeliv for penge og at der var nogle få farlige mennesker tilovers fra
opstanden dengang, har til formål at delegitimere modstandshistorien.
Dette har intet med virkeligheden at gøre!
- Jeg citerer Burkhard Garweg (- en af de to af Danielas kammerater, som politiet efterlyser, aut. info), der beskrev det sådan:
"Det billede, der skabes, skildrer en voldeligt plyndrende bande røvere, farlige
for offentligheden og endda parate til at dræbe - og kun for penge... Der er ingen grund til at tro på noget, politiet og retsapparatet siger, fordi de er motiveret af ønsket om at
delegitimere grundlæggende opposition og skabe et klima, hvor statslig vold fremstår som retfærdigt." (...)
Tilbage til retssagen:
- Anklagernes begrundelse for mine fængselsforhold er til dels bestemt af forvirrede og hysteriske "sikker-hedsforanstaltninger" og medieomtalen formidler den opfattelse, at personer fra og
omkring RAF må holdes nede med hård hånd.
Systematisk bliver politisk diskussion, som er så vigtig for mig, samt opretholdelse af venskaber og kontakter, for alvor gjort vanskeligere for mig. Det er åbenlyst, at retsvæsenets hensigt er
at svække mig.
- Mange, der tør besøge mig, bliver efterfølgende afhørt enten af den offentlige anklagemyndighed eller det føderale kriminalpoliti og bliver retsforfulgt med store bøder, hvis de nægter at vidne. Efterforskningsmyndighederne har åbenbart carte blanche her. Alt, hvad der kommer fra dem til mig, er beregnet til at deprimere mig.
- Tanken om at behandle dette som en normal straffesag var dødsdømt fra starten. Ingen tror på det. Hverken dem, der ønsker mig mange års fængsel, fordi jeg – som mange andre – stadig afviser kapitalisme og patriarkatet som umenneskelige, livsfjendtlige og ødelæggende for naturen, eller dem, der interesserer sig for mig og os, eller ligefrem føler solidaritet med os.
- Jeg vil gerne takke alle, der er kommet her i dag, eller som solidarisk følger med længere væk for at se, hvad der sker her. Jeg er fuldt ud klar over min situation. Denne proces gennemføres med politisk kalkulation på trods af påstande om det modsatte. Så hvad skal jeg forvente her?
- Daniela Klette, domhuset i Celle, d. 25. marts 2025 -
__________________________________________________
(Oversat og forkortet af folk fra autonom infoservice. Hele talen
kan læses på tysk på kontrapolis )
-
Solidaritet med Daniela Klette
- og de efterlyste kammerater under jorden:
(Forstør ved at klikke på billedet):
Noter
1) autonom infoservice:
I marts 1998, bekendtgjorde den tyske byguerilla Rote Armee Fraktion - RAF (1970 - 1998) sin opløsning. I en statement henviste de i undergrunden agerende
RAF-medlemmer selvkritisk til at gruppen ikke formåede at forny sit projekt.
* Hvordan opstod RAF – og hvad var deres strategiske
projekt?
* En gennemgang af byguerillaens historie
* DEBAT. Et svar til journalisten Anne Sørensens kritik
af vores RAF - artikel i leksikon.org
* 2006: Efter den væbnede kamp.
2) autonom infoservice:
Afsløringerne af politiagenter i Hamburgs revolutionære venstrefløjs strukturer har skærpet interessen for tidligere under-cover aktioner i miljøet.
En særlig dramatisk hændelse d. 27. juni 1993 blev udløst af en politistikker, der havde til opgave at opspore miljøet omkring den såkaldte 'sidste generation' af den i 1998
opløste byguerilla Rote Armee Fraktion (RAF).